Grønlandsposten - 01.07.1948, Síða 8

152
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. IS
Sidste Salterier og Fiskehuse inden Centraliseringen.
— Hvad skal der oprettes af Salterier og Fiske-
huse i Aar?
— Nu bygger vi de sidste Fiskehuse — og s aa
slutter vi. Derefter gaar vi over til Centraliseringen
af Fiskeriet paa de større Steder. Der kommer ikke
flere Tilbygninger og ikke flere Nybygninger paa
de smaa Fiskepladser.
Vi begynder sydfra: I Julianehaab Distrikt
bliver der i Igdlorpait bygget et større Fiskehus,
der kan tage hele Lichtenau-Fjordens Torskebe-
stand, naar den gaar ud af Fjorden. Der bliver
Udvidelse i K’agssimiut. I Frederikshaab kommer
Grønlands hidtil største, moderne Fiskerianlæg.
Haandværkerne er allerede kommet ud, og Arbej-
det er begyndt. I Godthaab Distrikt kommer der
ved Kapisigdlit inde i Fjorden et nyt Salthus. I
Sukkertoppen Distrikt bliver der Udvidelser baade
ved Ikerasak og ved Agpamiut. I Holsteinsborg
Distrikt bliver der i Stedet for de gamle Anlæg
lagt nye ved SarKardlit og SarfånguaK. Vi kom-
mer saa til Egedesminde Distrikt. Der bygger vi
ved TunungassoK et helt nyt Anlæg. Ved NiaKor-
nårssuk skal der udvides, og ved AkunåK bygger
vi nu Nordgrønlands største Fiskerianlæg — det
er helt nyt. Ved NiaKornat i UmånaK Distriktet
er der ikke i Forvejen noget Anlæg — ogsaa der
bliver der bygget et nyt.
I UmånaK Distrikt er Befolkningen langt til-
bage hvad Erhvervet angaar. Vi maa gøre alt for
at hjælpe den paa Fode. Og det kan kun ske ved
at yde den Hjælp til Selvhjælp.
Foregangsmand i Upernavik Distrikt.
Medhjælper Hendrik Olsen er blevet antaget
til at undersøge Forholdene i Upernavik Distrikt.
Han skal finde ud af, hvor der er Hellefisk, hvor
der er Torsk og hvor der i det hele taget er no-
get at gøre. Han har til Opgave at lære Befolk-
ningen at fiske og at fremstille Tørfisk. Og Hen-
drik Olsen har faaet det store Hverv at hjælpe
Befolkningen deroppe højt imod Nord til større
Foretagsomhed.
— Men alt dette synes dog ikke umiddelbart
at staa i Forbindelse med Bestræbelserne paa at
samle Befolkningen om Fangst til enkelte, større
Produktionssteder . . .
— Det er ikke saa galt, som det ser ud til —
og som sagt: Det er det sidste, vi foretager paa
dette Omraade. Herefter skal Produktionen samles
paa enkelte større Steder, hvor der erfaringsmæs-
sigt er gode Fiskeforekomster.
Og saa tager Handelsinspektør Malmquist med
Fartøjet »Beb« rundt til Produktionsstederne med
sin evige Cigar og sin Karakterbog, ud for at sti-
mulere Produktionen, for at opmuntre Producen-
terne og for at udvikle et grønlandsk Produkt,
som blandt Fagmænd allerede karakteriseres sorm
det bedste, der overhovedet findes paa Markedet.
Th.
Victor-Ekspeditionen paa Vej mod Maalet.
Den vanskelige Landsætning af Materiellet kostede en Amfibievogn.
Victor-Ekspeditionen, som tidligere har været
omtalt i »Grønlandsposten«, er nu naaet omtrent
til Vejs Ende. Tre af Ekspeditionens Medlemmer
har allerede [passeret Godthaab paa Hjemrejsen.
Det var Raymond Latarjet, som nu ikke længere
lignede Cézanne, idet han havde mistet Skægget
i en Myggesø. Den anden var Georges de Ceau-
nes, Radioreporteren, og Telegrafisten M. Mårret.
De fortalte, at den første Del af Ekspeditio-
nens Arbejde i Sommer er tilendebragt. Under
en speciel Radioforbindelse med Paul-Emile Victor
fik »Grønlandsposten« de sidste Nyheder. Victor
har endog ønsket at kunne bringe Meddelelser om
Ekspeditionens Fremrykning til Orientering for
Grønlands Lyttere gennem Grønlands Radioavis,
som i Sommerens Løb nu og da vil bringe de'
Bulletiner fra EKip Sermia, som kommer direkte-
til Godthaab ved en speciel Forbindelse en eller
to Gange om Ugen.
Latarjet, som har tilbragt sin Sommerferie ii
Grønland med at hjælpe Ekspeditionen, fortalte
om det store og vanskelige Arbejde, det har været
at bringe det kostbare- og tunge Materiel i Land
fra Skibet og videre til Kanten af Indlandsisen.
Det første Sted, Ekspeditionen kom i Land-
sendte den Rekognosceringsmænd 15 Kilometer
ind i Landet for at finde et egnet Landested.
Det lykkedes ikke første Gang. Man fandt hur-
tigt ud af, at Ekspeditionen var for sent paa
Færde. Der var intetsteds saa megen Sne,, at