Grønlandsposten - 01.07.1948, Qupperneq 12

Grønlandsposten - 01.07.1948, Qupperneq 12
156 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 13 Grønlandsnyt. Dræbt ved Nedstyrtning. Den 16. Juni blev en Kone, Najartarajivat, dræbt ved at styrte ned ad en stejl Fjeldskrænt ved Kap Dan i Nærheden af Angmagssalik. Hun var sammen med sin Mand og en Del andre Grønlændere paa Fangstrejse i Distriktet. Under Arbejdet med at samle Rosenrod styrtede hun ned og blev dræbt paa Stedet. Najagtarajivat efter- lader sig foruden sin Mand to smaa Børn. Brobrygningsarbejde i Thule. Mandskabet paa Vejrstationen i Thule, Vejr- folk og Telegrafister, lagde den 25. Juni sidste Haand paa et stort Arbejde. I deres Fritid har de bygget en Bro, der er 36,5 m lang, og de har derved skaffet Thule en trafikmæssig Fordel. Broen forbinder Kolonien Thule med Vejrstatio- nen. Tidligere har det været nødvendigt at an- vende Baade, naar man skulde frem og tilbage, fordi den rivende Elv har forhindret al Overgang. Nu kan man paa Grund af Vejrfolkenes Fritids- arbejde komme tørskoet frem og tilbage til Ko- lonien. Man har regnet ud, at Broen passeres af 204 Millioner Liter Vand i Timen. 20 nyuddannede Samaritter i K’utdligssat. Hele Vinteren har der i K’utdligssat været afholdt Samaritterkursus. To Gange om Ugen har 28 unge Mennesker faaet Undervisning i Sa- marittergerning. Den 25. Juni afholdt Røde Kors K’utdligssat Afdeling Eksamen. 20 af de 28 Ele- ver blev udnævnt. Eksaminationen blev foreta- get af Kursuslederen, Læge Galster Bach, og som Censorer fungerede Læge Fog Poulsen, fra Umå- naK og Driftsbestyrer Kampmann. Efter Eksa- minationen fejrede man Kursusafslutningen ved et fælles Kaffebord, hvor der blev uddelt Emble- mer. Navnlig i et Kulbrud er der stor Brug for Samaritter, og man er i K’utdligsaat yderst til- freds med de Resultater, der er opnaaet. Statsministeren med »Niels Ebbesen". Statsminister Hans Hedtoft kommer ikke som vi tidligere har meddelt med Marinens Nyerhver- velse, Værkstedsskibet »Kestorer«, men med Fre- gatten »Niels Ebbesen«. Afrejsen finder Sted den 22. Juli, og Statsministeren venter at være i Kø- benhavn igen den 23. August. Med »Disko« kom- mer Landstingsmedlem Fru Lisbeth Hindsgaul. Nyfødte i Grønland. Den 21. Juni fik Lærer Niels Rosager og Fru Esther en Søn. Den 22. Juni fik Lærer Nikolaj Rosing og Fru Marie en Søn og den 29i Juni fik Assistent Poul Balle og Fru Karen Louise en Søn. Alle Børnene blev født paa Sygehuset i Godthaab. Baade Mødre og Børn befinder sig vel. Kateketmøde i Egedesminde. Den 1. Juli begynder der i Egedesminde et otte Dages Kateketmøde. Der kommer et halvt Hundrede Kateketer fra hele Diskobugten. De første egentlige Skridt henimod dansk Ret i Grønland. Fra Danmark kommer Meddelelsen om, at Fuldmægtig Verner Goldschmidt fra Grønlands Sty- relse kommer til Grønland i Sommer. Han bosæt- ter sig med sin Familie i Godthaab. Sammen med Sekretær Lindegaard fra Justitsministeriet skal Goldschmidt i det kommende Aar rejse langs Ky- sten. De to Jurister skal kigge paa Retsprotokol- ler paa Vestkysten, og de skal søge personlig Kontakt med den grønlandske Befolkning. Det er Hensigten at faa oplyst, om der er Brug for dansk Ret i Grønland og i hvor vid Udstrækning. Der bliver altsaa nu taget Skridt i Retning af at ind- føre en fast Lovgivning for Grønland. Men den saa stærkt savnede Straffelovgivning kommer alt- saa ikke lige med det samme. Depositum for Grønlænderinder nedsat. Grønlands Styrelse meddeler, at det Deposi- tum paa 800 Kr., som tidligere er blevet krævet for Grønlænderinder ved Hjemrejse til Danmark er blevet nedsat til 500 Kr. Beslutningen er taget i Samraad med Kammeradvokaten. De 500 Kr. skal være Sikkerhed for Udgifterne til en Tilba- gerejse. Der vil ikke blive krævet Sikkerhed for Grønlænderinders eventuelle Forsørgelse i Grøn- land. De Beløb, der er udbetalt for meget, vil bli- ve tilbagebetalt. Abonnementspris 12 Kr. aarligt plus Porto Løssalg 65 Øre pr. Nr. Abonnement uden for Grønland tegnes i Grønlands Styrelses kulturelle Afdeling, Strandgade, København. Annoncer: 10 Øre pr. Millimeter. Redaktion og Adresse: »Grønlandsposten«, Godthaab. Redaktører: Kr. Lynge, ansvarshavende, og Kjeld R. Therkilsen. Godthaab — Sydgrønlands Bogtrykkeri. Statsbiblioteket

x

Grønlandsposten

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.