Grønlandsposten - 01.01.1949, Síða 2
2
GRØNLANDSPOSTEN
JSfr. 1
N ytaar 1949.
En Milesten er naaet — en Række nye er ved at blive sat.
Den Kamp for Kommissionen, som blandt andet
blev ført i »Grønlandsposten8 sidste Vinter,
er endt med et lykkeligt Resultat. Først bragte
Landsraadsmødet i Sommeren 1948 Vished for, at
der bag de mange Udtalelser for Kommissionen
laa en fast Vilje hos de grønlandske Landsraad.
Og nu er Kommissionen sammensat og skal om
føje Tid begynde Arbejdet. Der vil komme en
vanskelig Brydningstid i Grønland. De kommen-
de Aar vil mere end nogensinde vise Modsæt-
ningsforhold mellem nyt og gammelt i Grønland.
Nye Metoder bliver indført i Erhvervet, nye Ret-
ningslinier bliver lagt for Landets sociale og øko-
nomiske Struktur, nyt Initiativ og ny Foretagsom-
hed vil dukke op over hele Landet. Forudsæt-
ningen for, at alt dette kan blive til Lykke for
Befolkningen, for alle i hele Samfundet, er For-
staaelse i alle Kredse for det Nye. Alle maa ar-
bejde sammen. Det gælder om i den kommende
Tid at saavel Danske som Grønlændere er klar
over, at der bliver givet Landet en Chance, som
det aldrig tidligere har haft og som det maaske
aldrig mere faar. Med Forstand maa denne Chan-
ce gribes og holdes fast. Ingen kan forvente at
se straalende og konkrete Resultater med det
samme. Det Nye kan ikke staa alene. Det er
et Led i en Udvikling, som naturnødvendigt maa
komme, men som ikke i den første Tid vil falde
naturligt for det gamle Monopolland, hvor Fanger-
mentaliteten endnu ikke saa nær er blevet afløst
af Fiskermentaliteten. Alle Danske i Grønland
maa hjælpe Grønlænderne til Forstaaelse af det
frie Demokrati, som- vi i det fælles Fædreland
er lykkelige for og stolte af. Demokratiet og
Fællesskabet maa ligge til Grund for alt i den
nye Udvikling. Jordbunden maa gødes før noget
kan gro. Og hvis der skal gro et sundt og leve-
dygtigt grønlandsk Samfund op med Bistand af
det frie danske Initiativ, saa maa der være For-
staaelse paa begge Sider. Grønlænderen maa lære
at værdsatte den samme Samarbejdets og Gensi-
dighedens Glæde, som i Tidens Løb har bragt det
danske Moderland frem. Vi maa fortælle om og ved
Eksempel vise hvilke Værdier, moralsk som reelt,
der ligger i Samarbejde, Fællesskab og Samfølelse.
I Danmark bliver der i denne Vinter gjort et
Arbejde, der udelukkende tager Sigte paa, at den
grønlandske Befolkning kulturelt, socialt og økono-
misk skal komme op i et Niveau, saa der eksisterer
en virkelig Relation til den omliggende Verden. Selv
med en afsluttende Betænkning er Kommissionsar-
bejdet kun at Forarbejde. Det egentlige Arbejde
skal gøres i Grønland blandt Grønlænderne. Og dette
Arbejde, denne Mission, paahviler hver enkelt Dansk
i Landet. Hver ung Assistent, hver graanende Kolo-
nibestyrer, hver Tømrer, Smed, Vejrmand, Tjeneste-
mand og Embedsmand faar et endnu større Ansvar
end hidtil. Der skal dannes en Enhed af Grønland og
Danmark, ikke blot nominelt, udadtil, overfor Ver-
den skal denne Enhed dannes. Det skal være saa-
dan, at vi ikke blot kan nævne, at der bestaar et
Tilhørsforhold mellem Danmark og Grønland — hvad
der gør i Øjeblikket — men at vi med Enthusias-
me i enhver Forsamling ethvert Sted i Verden
kan give Udtryk for et dybt og ubrydeligt Sam-
menhold mellem alt grønlandsk og dansk.
I Glæden over Fremgang og i Lykken over
lysere Udsigter for Grønland maa vi ikke glem-
me den dybe Alvor, der ligger bag det, der er i
Færd med at faa Form. Det største Arbejde lig-
ger efter Kommissionen. Det kan allerede be-
gynde. Der er Brug for alle Kræfter, der er
Brug for Samling om den fælles Opgave i en Tid,
da der er lige Chancer for Kaos og for System.
Lad det ikke være nok med Dagens Dont. En-
hver lille ekstra Ydelse nu paa Vejen frem mod
Forstaaelse af Fællesskab og Samarbejde, enhver
ekstra Anstrengelse nu paa at gøre Maalet om
Højnelse af Grønlands Kaar paa alle Omraader
til Virkelighed vil blive tusindfold honoreret
senere.
Ved et Aarsskifte, da alt ligger i Fornyelsens
Tegn vil da »Grønlandsposten8 ønske sine Læsere
i Grønland og Danmark et lykkeligt Nytaar i Haab
om et godt Samarbejdets Aar og med Ønsket om
en yderligere udviklet gensidig Forstaaelse i Ar-
bejdet og Friheden.
Th.