Grønlandsposten - 01.01.1949, Qupperneq 4

4
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 1
Tale kunde faa ham til at ændre. Men da Udvik-
lingen yderligere tog Fart, da Fremskridtsstem-
merne blev mere gennemtrængende og præget af
Fornuft og fast Vilje, da fulgte Knud Oldendow
demokratisk og taktfuldt med. Balancepunktet
var under det store Landsraadsmøde i Godthaab
Sommeren 1948. Ved Landsraadsmødets Slutning
efter at Landsraadene enstemmigt i Svaret til
Statsministeren havde tilkendegivet, at de ønske-
de nye Signaler hejst, sluttede Direktør Oldendow
Landsraadsmødet med en Tale, der sikkert er den
vanskeligste, som den retorisk begavede Direktør
har holdt i sin hele Embedstid. I alle Kredse
blev hans Ord hilst med Glæde. Han sagde blandt
andet: Den, der nærer Tvivl om de nye Linier,
maa søge at besejre denne Tvivl. Under Aarets
Storme maa det Træ falde fra Top til Rod, som
ikke har de fornødne Rødder i den livgivende Jord-
bund. Mændene med de tusinde Betænkeligheder
vil uvægerligt sakke agterud. Direktør Oldendow
tilkendegav dermed, at Traditionerne fra Direktør
Daugaard-Jensens Tid var forbi. Han vilde ikke
hævde Traditioner, som var i Strid med Tidens
Krav. Og som en Medarbejder paa det Nye har
Direktør Oldendow sluttet sin Karriere, tvunget af
det vaklende Helbred.
Paa mange Omraader vil Direktør Oldendow
blive savnet i Arbejdet for Grønland og i den
grønlandske Befolkning. Betragter man nøgternt
Forudsætningerne for de store Fremskridt, der nu
skal gøres, saa virker det generende i Overvejel-
serne, at Oldendows Fysiognomi ikke træder ind
i Billedet som en maaske gavnlig, maaske ganske
unødvendig Kontravægt til en eventuel for hurtig
Fremstormen. Der er endnu forstandige Embeds-
mænd i Styrelsen, som vil varetage denne Opga-
ve, ikke mindst i Kommissionen. De fleste vil
dog vel hælde til den Anskuelse, at Oldendow
endnu trods Indstillingen paa det Nye nødvendig-
vis maatte have netop saa megen konservativ
Tilbageholdenhed i Behold, at den med Personlig-
heden som Baggrund vilde have kunnet gøre Gavn
netop i de kommende Aar.
Vi lever i 1948, og vi skal i denne Tids Grøn-
landsspørgsmaal først og fremmest se realistisk
paa Udviklingen, hvis Natur i det primære er
realbetonet. Mange vil i Grønland savne det Pust,
undertiden den Storm, af Romantik, der laa over
Oldendows Tale om og Indstilling til Grønland
og de grønlandske Spørgsmaal. Uden Bitterhed
være det sagt, at mangen dansk Embedsmand og
Tjenestemand kunde lære af Oldendows Menne-
skelighed og virkelig ideale Kærlighed til Landet
og Befolkningen. Denne Følelse, der hos den
iøvrigt saa stærkt følelsesbetonede Direktør var
fremtrædende, har sat Spor og baaret Frugter,
navnlig i Forholdet mellem Dansk og Grønlænder.
Dette, der synes at ligge hinsides al Embedsfø-
relse, men som alligevel i Grønland er stærkt
medvirkende til Løsningen af mange Opgaver, vil
blive savnet.
Direktør Oldendow forlader Grønlands Sty-
relse, men hans Interesse for Landet vil blive
usvækket. Kendt af alle Grønlandsinteresserede
er Oldendows litterære Produktion, hans Behand-
ling af vidt forskellige Emmer fra Samfundslære
til Ornitologi. Kendt er ogsaa Oldendows Stilor-
namentik og expletive Skrivemaade. Endnu flere
Bøger om Grønland og grønlandske Emmer vil
komme fra hans Haand. Han agter at anvende
meget af sin Tid til en af sine kære Sysler: Le-
gen med Ord, Udformningen af Tanker.
Og vi byder Direktør Oldendow Farvel i Grøn-
land. Vi siger Tak for Aarene, for det store
Arbejde, der er lagt saavel langs Grønlands Ky-
ster under besværlige Inspektionsture, som i Di-
rektør-Hjørnekontoret i Slotsholmsgade. Danske
som Grønlændere vil sige Tak for den Kærlighed
til Landet, som i næsten 25 Aar har præget Ol-
dendows Færd og Gerning.
Th.
Knud Honoré Oldendow er født den 18. November 1892
i Ranum, Søn af Stabsofficiant og Gymnastiklærer Hans
Petersen. I 1910 blev han Student fra Viborg og efter en
Række Studieaar blev han juridisk Kandidat i 1920. Der-
efter tog han til Vejle, hvor han fungerede som Amtsfuld-
mægtig, og hvor han havde forskellige Hverv, blandt andet
som Skolefondsbogholder ved Vejle Amts Skolefond, og som
Sekretær ved Vejle Amts Skatteudvalg, Nogle Aar der-
efter blev Oldendow knyttet til Grønland, idet han i 1924
blev kongelig Instruktør og Skifteforvalter i Sydgrønland
for naturligt at glide over i Embedet som Landsfoged i Syd-
grønland fra 1925 til 1932. Paa normal Vis blev Oldendow
efter sin Hjemkomst Kontorchef under Grønlands Styrelse,
hvis daværende Direktør, Daugaard-Jensen, han betragtede
som sin Læremester og sit store Forbillede. Besynderligt
var det da heller ikke, at det blev Knud Oldendow, der ved
Daugaard-Jensens Død i 1932 blev Direktør.
Baade som Landsfoged og senere som Kontorchef og
Direktør har Oldendow været flittig Skribent. En meget
stor Produktion har han udgivet. I 1942 kunde han udgive
en »Groenlandica, conspectus bibliographicus operum et opus-
culorum«, som indeholdt 100 Numre af Artikler, Afhandlinger,
Bøger og Kronikker paa Dansk, Grønlandsk og andre Sprog.
Her skal nævnes et Par af hans vigtigste Bøger: Grønlæn-
deren Lars Møller. Rosenmaagen i Grønland. Kolonien Godt-
haabs Historie 1728-1928. Den grønlandske Samfundslæ-