Grønlandsposten - 01.01.1949, Side 11
Nr. i
GRØNLANDSPOSTEN
11
Grønlandsnyt.
Dødsfald.
Fhv. Udstedsbestyrer, Underassistent Lauritz
Christiansen døde 24. December, 54 Aar gammel.
Christiansen fungerede i en Aarrække som Ud-
stedsbestyrer i Claushavn. Under Krigen opholdt
han sig i Danmark, hvor han arbejdede i Grøn-
lands Styrelse. I 1947 var Christiansen Kontrollør
i Færinger Nordhavn.
30. December døde Kaptajn Thomas Jørgen-
sen, København, 54 Aar gammel. Kaptajn Jør-
gensen, der af de fleste er kendt som »Dunder-
proppen«, har i en Aarrække været ansat i Grøn-
lands Styrelse. Under Krigen ledede han Pak-
huset i New York. Hans sidste Rejse foretog
han i 1947 som Fører af Pearylandekspeditionens
Skib »Godthaab«.
Maleren Emanuel A. Petersen er 28. Decem-
ber død i København, 54 Aar gammel. Han fore-
tog adskillige Rejser til Grønland, og havde en
stor Produktion af baade Oliebilleder og Akvarel-
ler bag sig. Efter at Emanuel A. Petersen havde
foretaget den sidste Rejse til Grønland for tre
Aar siden blev hans Helbred stadig daarligere.
Fanger Albrecht Platou, NapassoK, døde den
21. December, 70 Aar gammel. Platou var en
dygtig Fanger, og et godt Eksempel for Befolk-
ningen hvor han boede. Da Forstanderskaberne
blev oprettet blev kan straks Medlem, senere blev
han ogsaa Kommuneraadsmedlem og i Aarene fra
1917—1922 var han Medlem af Sydgrønlands
Landsraad.
Bryllup.
27. December blev Assistent Aage Chemnitz
viet til Oline Kleist fra Julianehaab. Vielsen blev
foretaget i Kirken i Nanortalik.
Grønlænderkirkegaard i København.
Paa Vestre Kirkegaard i København er der
blevet købt 120 Pladser for Grønlændere, der er
døde under deres Ophold i Danmark.
I Slutningen af Oktober Maaned var tre Grøn-
lændere begravet paa den nye Begravelsesplads,
der er udlagt til Plæne, hvori der skal gro Blom-
ster. Det er Meningen senere at rejse et fælles
Minde, der skal bære alle Navnene paa de be-
gravede.
Drukneulykke i UpernaviK.
Søndag den 10. December druknede den 30-
aarige Fanger Gabriel Thomassen i Upernavik.
Da han var paa Vej hjem fra Gudstjeneste faldt
han gennem Isen. Tre Mænd kastede en Line ud
til ham. Han fik fat i den og gjorde den fast til
Haandleddet. Isen brast imidlertid under de tre
Redningsmænd ogsaa, og medens de reddede sig
op paa- Isen sank Thomassen. Først tyve Minut-
ter efter lykkedes det af faa ham bjerget, og
skønt Lægen behandlede ham med kunstigt Aan-
dedræt i fem en halv Time lykkedes det ikke at
kalde ham til Live. Gabriel Thomassen var en af
Distriktets dygtigste Fangere. Han efterlader sig
Hustru og tre mindreaarige Børn.
To Drukneulykker i Godthaab i Julen.
Julen kom i Godthaab til at koste to Men-
nesker Livet. Lillejuleaften druknede Matros Jo-
hannes Berthelsen fra Godthaab i Skibshavnen i
Godthaab. Han var alene paa Vej til Skibet
»Adolf Jensen«, hvor han var ansat, og hvor han
havde gjort Tjeneste i tre Aar. Fra alle Sider
bliver Johannes Berthelsen karakteriseret som en
dygtig og pligtopfyldende Mand.
Om Eftermiddagen Lillejuleaftensdag drukne-
de Fanger Tobias Nielsen fra KangeK i Godthaab
Distrikt. Han havde været i Kolonien i sin Sejl-
dugsbaad efter Julepynt. Der opstod da han var
paa Vej hjem nogle stærke Kastevinde, som an-
tagelig har fyldt hans Baad med Vand. Han er
ikke senere trods ihærdig Eftersøgning blevet
fundet. Tobias Nielsen havde gjort Tjeneste paa
»Adolf Jensen«, og han blev karakteriseret som
den bedste Kendtmand i sit Omraade.
Brand i Prins Christianssund.
18. December nedbrændte Maskinhuset paa
Vejrstationen i Prins Christianssund. Maskinerne og
en Mængde Værktøj brændte, men ingen Menne-
sker kom til Skade. Huset var gennemvædet med
Olie og Benzin, saa det var umuligt for Mand-
skabet paa Stationen at nærme sig det for at sluk-
ke Ilden. Vandet var frosset og Sneen hjalp in-
tet. Særlige Slukningsgrejer fandtes ikke. Med
Fare for Livet reddede Mandskabet Tønderne med
Olie udenfor Huset. Mange Brændstoftønder
sprang i Luften. Det antages, at det er et utæt
Udblæsningsrør, der har foraarsaget Branden.
Stationens Reservemotorer var defekte, og først
efter syv Dages ihærdigt Arbejde lykkedes det at
faa den ene af dem, til at fungere.