Grønlandsposten - 15.04.1949, Síða 3

Grønlandsposten - 15.04.1949, Síða 3
Nr. 7 GRØNLANDSPOSTEN 79 er der paa Initiativ fra forskellig Side blevet sendt Træfrø op til Udsæd paa Steder, der skøn- nedes egnede, sidst af Kanadisk Hvidgran, frem- skaffet af Erling Porsild. Men Resultatet har stedse været negativt, hvad en skovbrugskyndig ikke vil undre sig over. Selv i Danmark er det vanskeligt ved Saaning at faa Naaletræer til at vokse op. Skal Indførelsen af Naaletræer i Grøn- land lykkes, maa det ske ved, at unge Planter plantes ud i Terrænet. Ogsaa dette er forsøgt, omend i yderst ringe Omfang, dels i Lichtenau- fjorden (af de herrnhutiske Missionærer), dels ved Tunugdliarfik-K’ingua (af Professor Kolderup Rosenvinge og Kolonibestyrer Lytzen) og dels ved Ivigtut (af Ingeniør Jagd og under Krigen af For- mand A. Sørensen og Styrmand Bang-Christensen). Af disse Forsøg er Rosenvinges »Plantage« den mest oplysende. Disse Træer blev plantet sidst i Halvfemserne paa et Par smaa Arealer, dels Skov- fyr, dels Rødgran. Paa det ene Areal findes end- nu en halv Snes Træer tilbage (se Fotografiet), af hvilke de største trods alvorlig Mishandling (Toppene har været brækket af gentagne Gange) er næsten 5 m høje og har Stammer af Pæletyk- kelse og frodigt grønne Kroner. Det er i Virke- ligheden forbløffende, at disse Træer, faa i Tal og af en lidet egnet Afstamning (sandsynligvis Mellemeuropa) har kunnet leve og vokse saa godt som Tilfældet er. De direkte Erfaringer over Skovtræernes Vækst i Sydgrønland er altsaa yderst sparsomme. Man nødes derfor til at bygge sine Overvejelser i Sa- gen paa Kendskabet til Landsdelens klimatiske (og jordbundsmæssige) Forhold, saaledes som de foreligger oplyst fra dansk Side i Aarene indtil 1939, fra amerikansk i 1939—45. Uden at gaa i Enkeltheder her, kan det fremhæves, at en Sam- menligning med Klimaforholdene i Nordnorge, i Island og i Alaska og Labrador, hvor Naaleskov enten er naturligt forekommende eller med Held er plantet (Island), giver til Resultat, at de syd- grønlandske Inderfjordsomraader klimatisk ligger paa Linie med disse Steder eller delvis stiller sig gunstigere. Paa Forhaand kan man saaledes sige, at en forsøgsmæssig Skovplantning i Sydgrønland, udført paa rette Maade, d. v. s. i tilstrækkelig stort Omfang, paa de rette Steder og med de rette Racer af de haardføre Naaletræer, der kan komme i Betragtning, efter al Sandsynlighed vil føre til et godt Resultat. Ud fra Overvejelser som de ovenfor frem- førte henvendte Dr. C. H. Bornebusch, Dr. C. Sy- rach Larsen og Forfatteren af disse Linjer sig i Foraaret d. A. med en Henvendelse til Grønlands Styrelse med et Forslag om at søge Skovplant- ningsforsøg iværksat, idet vi som et indledende Punkt foreslog, at der blev givet to af os Lejlig- hed til ved Selvsyn af at gøre os nærmere bekendt med Forholdene i Julianehaab Distrikt. Styrelsen imødekom med Interesse vort Forslag, og i Au- gust—September berejste C. H. Bornebusch og Forfatteren i »Lars Møller« de sydgrønlandske Fjordomraader, gjorde Iagtagelser over Birke- og Pilekrattene, indsamlede Jordprøver m. m., alt- De færreste udenfor Grønland ved, at der i den danske Koloni findes Skove. Disse Billeder fra Sydgrønland viser, at der endog vokser større Træer. Billedet til venstre er fra K’ingua-Dalen, Tasermiutfjorden, og Billedet til højre, som lige saa godt kunde være et Skovparti af Mønsted, viser et randvokset Birkekrat i Lichtenaufjordens inderste Del, Billedet er taget Sommeren 1948 i Dalen overfor Amitsuarssuk-Vandfaldet,

x

Grønlandsposten

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.