Grønlandsposten - 15.04.1949, Qupperneq 3

Nr. 7
GRØNLANDSPOSTEN
79
er der paa Initiativ fra forskellig Side blevet
sendt Træfrø op til Udsæd paa Steder, der skøn-
nedes egnede, sidst af Kanadisk Hvidgran, frem-
skaffet af Erling Porsild. Men Resultatet har
stedse været negativt, hvad en skovbrugskyndig
ikke vil undre sig over. Selv i Danmark er det
vanskeligt ved Saaning at faa Naaletræer til at
vokse op. Skal Indførelsen af Naaletræer i Grøn-
land lykkes, maa det ske ved, at unge Planter
plantes ud i Terrænet. Ogsaa dette er forsøgt,
omend i yderst ringe Omfang, dels i Lichtenau-
fjorden (af de herrnhutiske Missionærer), dels
ved Tunugdliarfik-K’ingua (af Professor Kolderup
Rosenvinge og Kolonibestyrer Lytzen) og dels ved
Ivigtut (af Ingeniør Jagd og under Krigen af For-
mand A. Sørensen og Styrmand Bang-Christensen).
Af disse Forsøg er Rosenvinges »Plantage« den
mest oplysende. Disse Træer blev plantet sidst i
Halvfemserne paa et Par smaa Arealer, dels Skov-
fyr, dels Rødgran. Paa det ene Areal findes end-
nu en halv Snes Træer tilbage (se Fotografiet),
af hvilke de største trods alvorlig Mishandling
(Toppene har været brækket af gentagne Gange)
er næsten 5 m høje og har Stammer af Pæletyk-
kelse og frodigt grønne Kroner. Det er i Virke-
ligheden forbløffende, at disse Træer, faa i Tal
og af en lidet egnet Afstamning (sandsynligvis
Mellemeuropa) har kunnet leve og vokse saa godt
som Tilfældet er.
De direkte Erfaringer over Skovtræernes Vækst
i Sydgrønland er altsaa yderst sparsomme. Man
nødes derfor til at bygge sine Overvejelser i Sa-
gen paa Kendskabet til Landsdelens klimatiske
(og jordbundsmæssige) Forhold, saaledes som de
foreligger oplyst fra dansk Side i Aarene indtil
1939, fra amerikansk i 1939—45. Uden at gaa i
Enkeltheder her, kan det fremhæves, at en Sam-
menligning med Klimaforholdene i Nordnorge, i
Island og i Alaska og Labrador, hvor Naaleskov
enten er naturligt forekommende eller med Held
er plantet (Island), giver til Resultat, at de syd-
grønlandske Inderfjordsomraader klimatisk ligger
paa Linie med disse Steder eller delvis stiller sig
gunstigere. Paa Forhaand kan man saaledes sige,
at en forsøgsmæssig Skovplantning i Sydgrønland,
udført paa rette Maade, d. v. s. i tilstrækkelig stort
Omfang, paa de rette Steder og med de rette
Racer af de haardføre Naaletræer, der kan komme
i Betragtning, efter al Sandsynlighed vil føre til
et godt Resultat.
Ud fra Overvejelser som de ovenfor frem-
førte henvendte Dr. C. H. Bornebusch, Dr. C. Sy-
rach Larsen og Forfatteren af disse Linjer sig i
Foraaret d. A. med en Henvendelse til Grønlands
Styrelse med et Forslag om at søge Skovplant-
ningsforsøg iværksat, idet vi som et indledende
Punkt foreslog, at der blev givet to af os Lejlig-
hed til ved Selvsyn af at gøre os nærmere bekendt
med Forholdene i Julianehaab Distrikt. Styrelsen
imødekom med Interesse vort Forslag, og i Au-
gust—September berejste C. H. Bornebusch og
Forfatteren i »Lars Møller« de sydgrønlandske
Fjordomraader, gjorde Iagtagelser over Birke- og
Pilekrattene, indsamlede Jordprøver m. m., alt-
De færreste udenfor Grønland ved, at der i den danske Koloni findes Skove. Disse Billeder fra Sydgrønland viser, at
der endog vokser større Træer. Billedet til venstre er fra K’ingua-Dalen, Tasermiutfjorden, og Billedet til højre, som
lige saa godt kunde være et Skovparti af Mønsted, viser et randvokset Birkekrat i Lichtenaufjordens inderste Del,
Billedet er taget Sommeren 1948 i Dalen overfor Amitsuarssuk-Vandfaldet,