Grønlandsposten - 15.04.1949, Síða 7

Grønlandsposten - 15.04.1949, Síða 7
Nr. 7 GRØNLANDSPOSTEN 83 Kali og Fosforsyrens Tilgængelighed er der søgt Udtryk for ved at bestemme Tk og Ft paa sædvanlig Maade. Medens gode danske Agerjorder ofte har Tk og Ft Værdier paa 3—5, og man i intensivt Havebrug tilstræber Tal paa omkring 10, ligger Tk i de allerfleste af Prøverne fra Grønland betydeligt højere, nemlig 40—100. Gødning med Kali vil da næppe være stærkt paakrævet. Dette Resultat er noget divergerende fra den tidligere omtalte Undersøgelse. Fosfortallene er ligeledes i næsten alle Tilfælde meget høje, gennemgaaende 10—100 Gange saa høje som i danske Agerjorder. Trods et højt Indhold af organiske Stoffer findes Hovedmængden af Fos- foret i uorganisk Form som Fosfater, hvad der tyder paa, at de Bjergarter, hvoraf den grønland- ske Jordbunds Bestanddele er fremgaaet, har haft et relativt højt Fosfatindhold. Det er ikke alene Totalindholdet, der er højt, men alt tyder paa, at Fosforsyren ogsaa er nogenlunde let tilgængelig. I den før omtalte Beretning af K. Hansen og E. Knudsen udtales det S. 709 »at forsaavidt som en Jordbunds Frugtbarhed lader sig bedømme efter Indholdet af Plantenæringsstoffer, og i det hele paa Grundlag af kemisk Analyse, maa største Delen af de Arealer, som de foreliggende Materialer re- præsenterer, betegnes som frugtbare, delvis endog meget frugtbare. Men Jordens Ydeevne afhænger som bekendt ikke alene af Tilstedeværelse af til- strækkelig eller rigelig Plantenæring, men ligesaa af, hvad man plejer at kalde Jordens »Kulturtil- stand*1, der — bortset fra Vejrforholdenes Indflydel- se — er bestemmende for, i hvilken Udstrækning de mangehaande i Jorden foregaaende kemiske, fysi- ske og mikrobiologiske Processer foregaar, idet det er gennem disse Processer, at de forhaandenvæ- rende Plantenæringsstoffer bringes i en for Plan- terne tilgængelig Form. Utvivlsomt er det i første Linie en Forbedring af »Kulturtilstanden«, der maa tages Sigte paa, naar Talen er om Foderplantepro- duktion i Grønland, altsaa Grundforbedring af de Jorder, der overhovedet frembyder Muligheder her- for. I hvilken Udstrækning det ved Siden heraf vil vise sig nødvendigt eller lønnende at anvende Gødningsmidler, maa simple Forsøg afgøre«. Det kan ikke nægtes, at de to Herrer med godt Resultat har stukket Fingrene i Jorden og lugtet sig til mere end Datidens Analysemetoder kunde sige dem, men derfor er det ogsaa af me- get stor Betydning, at de af Professor Tovborg Jensen nu anvendte Fremgangsmaader, har bragt Klarhed over mangt og meget, saaledes som det forhaabentlig fremgaar af Kommentarerne, samti- dig med at der er afsløret nye Problemer, for Eks. de høje Ledningstal. At Nedbrydningen af »Humus« til uorganisk Plantenæring foregaar endog meget langsomt, er en Kendsgerning. Arkæologer kan saaledes finde uomsat Gødning fra Nordbotiden, og at der der- for maa sættes alt ind paa at gøre Jorden saa »varm« og »luftig« som mulig, turde være indly- sende. Det viser sig da ogsaa, at de med Glas eller Plastic dækkede Arealer giver gode Resul- tater, og den Jord, som tages i Brug til Potte- planter indendørs, afgiver sandsynligvis en stadig rindende Strøm af Nitrater paa Grund af den forhøjede Temperatur og dermed følgende Bakte- rievirksomhed. De grønlandske Husmødres Pragteksemplarer af Stueplanter (ofte anbragt i Konservesdaaser) er talende Vidnesbyrd herom. Selv har jeg set Gødningsforsøg med Fiskeri- affald, som var lagt lige under gammel Græstørv, give fænomenale Udslag, og jeg vil anbefale, at man samler disse og lignende Affaldsprodukter til Frugtbargørelse af Havearealer, samtidig med at man forsøger sig med hvilke Mængder af Kalk- salpeter, det er formaalstjentligt at anvende. Efter hvad jeg kan skønne, er det den til en- hver Tid tilgængelige Mængde af Nitrater, der næst efter Klimaet, sætter Grænse for Plante- produktionen i Grønland, og indenfor intensiv Havebrug raader vi over gode Muligheder for at kunne indvirke positivt paa saavel Temperatur som Vækstperiodens Længde, ja, selv Lyset lader sig med Held regulere. Det skal blive spændende at se hvilke Resul- tater Dr. Bornebusch kommer frem til med Hen- syn til Mikroliv i Grønlands Jord. Selv var jeg med til at konstatere Regnorme, selvom de var smaa, i Faareavlsbestyrer Christensens Have ved Julianehaab, hvorimod det ikke lykkedes at finde disse vigtige Skabninger i Marken, selvom denne var gødet meget stærkt op.

x

Grønlandsposten

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.