Grønlandsposten - 15.04.1949, Qupperneq 7

Nr. 7
GRØNLANDSPOSTEN
83
Kali og Fosforsyrens Tilgængelighed
er der søgt Udtryk for ved at bestemme Tk
og Ft paa sædvanlig Maade. Medens gode danske
Agerjorder ofte har Tk og Ft Værdier paa 3—5,
og man i intensivt Havebrug tilstræber Tal paa
omkring 10, ligger Tk i de allerfleste af Prøverne
fra Grønland betydeligt højere, nemlig 40—100.
Gødning med Kali vil da næppe være stærkt
paakrævet. Dette Resultat er noget divergerende
fra den tidligere omtalte Undersøgelse.
Fosfortallene er ligeledes i næsten alle Tilfælde
meget høje, gennemgaaende 10—100 Gange saa høje
som i danske Agerjorder. Trods et højt Indhold
af organiske Stoffer findes Hovedmængden af Fos-
foret i uorganisk Form som Fosfater, hvad der
tyder paa, at de Bjergarter, hvoraf den grønland-
ske Jordbunds Bestanddele er fremgaaet, har haft
et relativt højt Fosfatindhold. Det er ikke alene
Totalindholdet, der er højt, men alt tyder paa, at
Fosforsyren ogsaa er nogenlunde let tilgængelig.
I den før omtalte Beretning af K. Hansen og
E. Knudsen udtales det S. 709 »at forsaavidt som
en Jordbunds Frugtbarhed lader sig bedømme efter
Indholdet af Plantenæringsstoffer, og i det hele paa
Grundlag af kemisk Analyse, maa største Delen
af de Arealer, som de foreliggende Materialer re-
præsenterer, betegnes som frugtbare, delvis endog
meget frugtbare. Men Jordens Ydeevne afhænger
som bekendt ikke alene af Tilstedeværelse af til-
strækkelig eller rigelig Plantenæring, men ligesaa
af, hvad man plejer at kalde Jordens »Kulturtil-
stand*1, der — bortset fra Vejrforholdenes Indflydel-
se — er bestemmende for, i hvilken Udstrækning de
mangehaande i Jorden foregaaende kemiske, fysi-
ske og mikrobiologiske Processer foregaar, idet det
er gennem disse Processer, at de forhaandenvæ-
rende Plantenæringsstoffer bringes i en for Plan-
terne tilgængelig Form. Utvivlsomt er det i første
Linie en Forbedring af »Kulturtilstanden«, der maa
tages Sigte paa, naar Talen er om Foderplantepro-
duktion i Grønland, altsaa Grundforbedring af de
Jorder, der overhovedet frembyder Muligheder her-
for. I hvilken Udstrækning det ved Siden heraf
vil vise sig nødvendigt eller lønnende at anvende
Gødningsmidler, maa simple Forsøg afgøre«.
Det kan ikke nægtes, at de to Herrer med
godt Resultat har stukket Fingrene i Jorden og
lugtet sig til mere end Datidens Analysemetoder
kunde sige dem, men derfor er det ogsaa af me-
get stor Betydning, at de af Professor Tovborg
Jensen nu anvendte Fremgangsmaader, har bragt
Klarhed over mangt og meget, saaledes som det
forhaabentlig fremgaar af Kommentarerne, samti-
dig med at der er afsløret nye Problemer, for
Eks. de høje Ledningstal.
At Nedbrydningen af »Humus« til uorganisk
Plantenæring foregaar endog meget langsomt, er
en Kendsgerning. Arkæologer kan saaledes finde
uomsat Gødning fra Nordbotiden, og at der der-
for maa sættes alt ind paa at gøre Jorden saa
»varm« og »luftig« som mulig, turde være indly-
sende. Det viser sig da ogsaa, at de med Glas
eller Plastic dækkede Arealer giver gode Resul-
tater, og den Jord, som tages i Brug til Potte-
planter indendørs, afgiver sandsynligvis en stadig
rindende Strøm af Nitrater paa Grund af den
forhøjede Temperatur og dermed følgende Bakte-
rievirksomhed.
De grønlandske Husmødres Pragteksemplarer
af Stueplanter (ofte anbragt i Konservesdaaser)
er talende Vidnesbyrd herom.
Selv har jeg set Gødningsforsøg med Fiskeri-
affald, som var lagt lige under gammel Græstørv,
give fænomenale Udslag, og jeg vil anbefale, at
man samler disse og lignende Affaldsprodukter
til Frugtbargørelse af Havearealer, samtidig med
at man forsøger sig med hvilke Mængder af Kalk-
salpeter, det er formaalstjentligt at anvende.
Efter hvad jeg kan skønne, er det den til en-
hver Tid tilgængelige Mængde af Nitrater, der
næst efter Klimaet, sætter Grænse for Plante-
produktionen i Grønland, og indenfor intensiv
Havebrug raader vi over gode Muligheder for at
kunne indvirke positivt paa saavel Temperatur
som Vækstperiodens Længde, ja, selv Lyset lader
sig med Held regulere.
Det skal blive spændende at se hvilke Resul-
tater Dr. Bornebusch kommer frem til med Hen-
syn til Mikroliv i Grønlands Jord. Selv var jeg
med til at konstatere Regnorme, selvom de var
smaa, i Faareavlsbestyrer Christensens Have ved
Julianehaab, hvorimod det ikke lykkedes at finde
disse vigtige Skabninger i Marken, selvom denne
var gødet meget stærkt op.