Grønlandsposten - 01.08.1949, Síða 3

Nr. 12
GKØN LANDSPOSTEN
143
Umiddelbart inden rigsdagens grønlandsudvalg, for
hvilket jeg for tiden har den ære at være formand,
og grønlandskommissionen begav sig ud paa sin
rejse med »Umanak« til Grønland, bad Hans Ma-
jestæt Kongen mig om at overbringe landsraadet
kongens og dronningens hilsen til den grønland-
ske befolkning, samtidig med at kongen gav ud-
tryk for haabet om, at det arbejde, som nu fore-
stod ved forhandlingerne her, maatte blive til lykke
og velsignelse for Grønland og den grønlandske
befolkning og til styrkelse af forbindelsen mellem
Grønland og det øvrige rige. Deres Majestæter
Kongen og Dronningen har ofte vist deres inter-
esse for Grønland og den grønlandske befolknings
problemer, og helt i overensstemmelse hermed
modtog Deres Majestæter den grønlandske befolk-
nings repræsentanter i grønlandskommissionen paa
Amalienborg umiddelbart efter at grønlandskom-
missionen havde paabegyndt sit arbejde i begyn-
delsen af dette aar. Ogsaa ved denne lejlighed
gav Hans Majestæt Kongen udtryk for sine for-
ventninger til det arbejde til gavn for Grønland
og den grønlandske befolkning, som er blevet over-
draget til grønlandskommissionen.
Talen efterfulgtes af et nifoldigt leve for Deres
Majestæter Kongen og Dronningen. Det vedtoges at
afsende følgende telegram til Deres Majestæter:
»De grønlandske landsraad samlet til fælles-
møde ved Godthaab sender Deres Majestæter
vor hjerteligste hilsen og tak for den følelse
for det grønlandske folks velfærd, som Deres
Majestæter har givet udtryk for. Vi ønsker
med denne hilsen paany at bekræfte vor tro-
fasthed imod vor konge og mod fællesskabet
med hele det danske folk.«
Statsministerens møde med landsraadene.
Kommissionens hidtidige arbejdsresultater fore-
lagdes af hr. Halfdan Hendriksen, der indledede
sit 2-timer lange foredrag med at takke Isak Lund
for velkomsten samt at bringe landsraadene en
hilsen fra rigsdagens medlemmer og statsministe-
ren. Halfdan Henriksen udtalte bl. a., at han
vidste, at det laa statsministeren varmt paa sin-
de, at de grønlandske landsraad og rigsdagen paa
grundlag af grønlandskommissionens indstillinger
naar frem til lykkelig udvikning for det grønland-
ske folk. De samme gode, ønsker og forventninger
næres af rigsdagens medlemmer. Formanden
mindede om statsministerens grønlandsrejse i fjor,
ved hvilken lejlighed statsministeren i sin tale til
de grønlandske landsraad havde erindret om, at
en grønlandsk delegation i Danmark i 1946 enstem-
migt havde udtalt sig for, at det nuværende han-
delsmonopol bibeholdtes, samt at de hidtidige be-
stemmelser om besejlingsforhold og afspærring af
landet blev opretholdt. Paa baggrund af den ud-
vikling, som bl. a. krigen havde skabt i Grønland,
var det imidlertid et spørgsmaal, om ikke den
fremtidige erhvervspolitik i Grønland i nogen grad
maa føres ud fra lidt andre synspunkter end de
hidtil anlagte. Statsministeren nævnte, at vi alle
var enige om maalet for den fremtidige grønlands-
politik, der maatte være at højne den grønlandske
befolkning baade kulturelt og materielt. En for-
udsætning herfor var imidlertid, at de erhvervs-
kilder, der findes i havene ved og omkring Grøn-
land og i landet selv, udnyttes rationelt. I Grøn-
land selv findes hverken fornøden kapital eller
nødvendige tekniske hjælpemidler og statsministe-
ren ville gerne høre landsraadenes mening om
hvorledes dette spørsmaal skulle løses. Han pegede
bl. a. paa tre muligheder:
1) Hvorvidt dansk erhvervsliv, f. eks. gen-
nem et af staten kontrolleret dansk-grønlandsk
kompagni, skulle medvirke til at bringe kapital
og initiativ til Grønland.
2) Om spørgsmaalet alene skulle løses af grøn-
lænderne og styrelsen selv med andelsforetagen-
der eventuelt med støtte fra Danmark eller,
3) Om en kombination af danske foretagender
og grønlandske andelsselskaber maaske var den
rigtige vej.
Samtidig ville statsministeren gerne høre
landsraadenes mening vedrørende spørgsmaalet
om en ensartet lovgivning for den grønlandske
og for den danske befolkning, herunder ogsaa
de problemer, der knytter sig til de kulturelle og
de sociale omraader og endelig gjorde ministeren
opmærksom paa problemerne vedrørende de poli-
tiske forhold mellem Grønland og Danmark og
vedrørende grønlændernes lokale selvstyre.
Kommissionens nedsættelse.
Statsministeren erklærede endelig, at han,
hvis det ønskedes, var parat til at nedsætte en
hurtigt arbejdende kommission, som kunne gen-
nemarbejde og fremkomme med indstilling om alle
afgørende problemer. I sit svar til statsministeren
havde landsraadene bekræftet deres indstilling af
1946 men udtalte nu at man var af den overbe-
visning at der forelaa tilstrækkeligt grundlag til
at gaa ind for helt nye og gennemgribende ænd-
ringer, idet der blandt befolkningen var et stærkt