Grønlandsposten - 01.08.1949, Qupperneq 5

Nr. 12
GRØNLANDSPOSTEN
145
Landsraadenes enstemmige
vedtagelse.
Udvalgsformandens henstilling til landsraa-
dene om at slutte op om de arbejdsresultater,
kommissionen hidtil var naaet frem til, blev ikke
gjort til skamme. Landsraadene havde mange
spørgsmaal at stille, men de fik udførlige svar
paa dem alle, og den 2. august sluttede forhand-
lingerne med enstemmig vedtagelse af følgende
udtalelse, der ligeledes igennem Ritzaus bureau
bragtes ud til hele den danske offentlighed:
»Efter at landsraadene i 1948 havde modtaget
statsminister Hans Hedtoft og hørt hans forelæg-
gelse af de nye tanker om Grønlands fremtid, og
efter at landsraadene i forbindelse hermed havde
svaret statsministeren, at man i princippet kunne
tilslutte sig disse og at gennemførelse af de paa-
tænkte store reformer burde ske ved et kommis-
sionsarbejde, hilste landsraadene med tilfredshed
den store grønlandskommissions nedsættelse.
Landsraadene og hele den grønlandske befolk-
ning har med den største interesse fulgt denne
kommissions arbejde og med den største forvent-
ning set hen til dens resultater og til mødet med
rigsdagens grønlandsudvalg, kommissionen og de
særlige sagkyndige.
Landsraadene har paahørt fhv. minister Half-
dan Hendriksens redegørelse for kommissionens
foreløbige resultater med opmærksomhed.
Man har yderligere drøftet redegørelsen med
kommissionens formand, departementschef H. H.
Koch og Grønlands Styrelses direktør Eske Brun.
Ved disse uformelle forhandlinger har landsraade-
ne haft lejlighed til at udtale sig om de enkelte
punkter.
Man har modtaget nærmere forklaring og sup-
plerende oplysninger om tvivlsspørgsmaal af for-
skellig art, ligesom man inden for et enkelt om-
raade har fremsat et ændringsforslag, der er ble-
vet modtaget med forstaaelse af kommissionens
formandsskab.
Man paaregner, at hele den fra Danmark kom-
mende delegation er gjort bekendt med indholdet
af disse drøftelser.
Landsraadene har ved gennemgangen af rede-
gørelsen med tilfredshed bemærket det grundige
og dybtgaaende arbejde, der indtil nu har været
udført, og føler, at de resultater, man er naaet
til, vil føre til lykke og fremgang for det grøn-
landske folk.
Uden iøvrigt at gaa ind paa redegøreisens
enkeltheder vil landsraadene dog give udtryk for
sin tilslutning til, at kommissionen i forbindelse
med en eventuel grundlovsændring søger Grønlands
stilling inden for det danske rige fastlagt, og at
der saaledes aabnes mulighed for, at spørsmaalet
om Grønlands repræsentation i den danske rigsdag
til sin tid kan tages op til forhandling.
Landsraadene ser betydningen af, at reform-
arbejdet iværksættes saa hurtigt som muligt. Der
er derfor i landsraadene enighed om, at give den
nedsatte kommission opfordning til at afslutte sit
arbejde efter de retningslinier, der er redegjort
for, og som landsraadene kan tilslutte sig.«
Forventning til den kommende tid.
Medens »Umanak« foretog sin delegationsrejse
op til Nordgrønland, fortsatte landsraadenes mø-
der i Godthaab. Forhandlingerne afsluttedes den
5. august efter at samlingen ialt havde varet 14
dage. Foruden forhandlingerne med rigsdagsud-
valget og kommissionen, havde landsraadene be-
handlet 53 sager. Landsfoged Simony udtalte ved
mødernes slutning til »Grønlandsposten«, at sam-
lingen var blevet gennemført paa smukkeste maa-
de, og fra først til sidst præget af landsraadenes
forventning om de resultater, som kommissionen
vil naa frem til gennem dens videre arbejde i
København.
Grønlands arbejdskraft.
Hr. Fr. Steeg. Lynges angreb paa kolonibe-
styrerne i postens nr. 10 er saa absurd, at det ikke
skulde være nødvendigt at besvare det — hvis
ikke der i hr. Lynges indlæg aabenbarede sig
en tankegang, der er dødsens farlig for udviklingen
heroppe.
Det er farligt at stikke hovedet i sandet, hr.
Lynge, hvorfor ikke gribe om ondets rod og ind-
rømme, at der er en forfærdende mangel paa
kvalificeret arbejdskraft heroppe — og her mener
jeg ikke alene uddannet arbejdskraft, men lige-
saameget den mentale indstilling overfor arbejdet
og dets udførelse. Lad det hermed være sagt,
at jeg betragter disse mangler som den allerstørste
fare for gennemførelse af det storstilede program,
der lægges nu.
Der findes mange dygtige mennesker heroppe,
som føler deres ansvar overfor det arbejde, de
har paataget sig, men der skal bruges mange,
mange flere, og helt godt bliver det ikke, før alle
som helhed i stort som i smaat — har faaet denne
mentalitet, Th. Hedemand,
Frederikshaab,