Grønlandsposten - 01.08.1949, Side 7

Nr. 12
GRØNLANDSPOSTEN
147
Ørnene i Julianehaab distriktet.
Zoologisk Museums undersøgelse af deres ernæring.
Sommeren 1948 udrejste konservator Harry Madsen
fra Zoologisk Museum til Julianehaab for i samarbejde
med magister Chr. Vibe, der paa det tidspunkt be-
fandt sig i Grønland, at foretage en undersøgelse af et
antal ørnereder i Julianehaab-distriktet for derigen-
nem at klarlægge ørnenes ernæringsforhold og ørnenes
eventuelle skadelighed for faareavlen.
Ifølge foretagne undersøgelser paa stedet og ifølge op-
lysninger indsamlet hos befolkningen har der i Julianehaab-
distriktet mellem Bredefjord og Kinguadalen indtil de sidste
aar været ca. 40 redepladser. Antallet af ynglende ørnepar
har dog været mindre, idet et enkelt ørnepar ofte skifter
mellem flere redepladser.
Ifølge Madsens og Vibes undersøgelser, der foruden di-
rekte iagttagelser bygger paa mundtlige beretninger fra fi-
skere, faareholdere og andre, ynglede sommeren 1948 ca 18
ørnepar i nævnte distrikt, muligvis flere, men herom har
sikre oplysninger ikke kunnet indhentes, Af de nævnte 18
reder blev de 4 plyndrede om foraaret, om 4 andre reder
vides intet bestemt, mens 10 ørnepar med sikkerhed vides
at have faaet 1 eller 2 unger paa vingerne pr. rede.
Ialt lykkedes det i den til raadighed staaende tid at
undersøge og hjembringe materiale fra ialt 9 ørnereder, der
var beboede eller havde været beboede sommeren 1948. Re-
sulta tat herfra var følgende:
I eller ved 5 ørnereder fandtes rester af 1—2 nyfødte
lam pr. rede.
I eller ved 2 ørnereder fandtes rester a 1 ung blaaræv
pr. rede.
I eller ved 4 ørnereder fandtes rester af fugle (ravn,
hvidvinget maage, rype, graamaage, lomvie).
I eller ved 7 ørnereder fandtes rester af fisk, (torsk,
haaising, fjeldørred, rødfisk).
Grønlandske Dyr
Zoologisk have i København har gennem Aarene heldig-
vis været i Stand til at vise sine Millioner af Gæster ad-
skillige Eksemplarer af den karakteristiske grønlandske Dy-
reverden. Enkelte af disse Dyr har endda i udpræget Grad
været Publikums Yndlinge og hørt til vore største Attaktio-
Moskusoksen fra østkysten.
Det er givet, at ørnene nu og da, især de der bor inde
i land, bringer nyfødte lam hjem til reden, men sandsynlig-
vis drejer det sig oftest om døde lam, hvad vi blandt andet
i to af de omtalte tilfælde har kunnet konstatere. Ifølge
oplysninger fra faareavlsstationen i Julianehaab dør mindst
1/4 af samtlige lam i de første levedage paa grund af daar-
ligt vejr eller sygdom. Ørnene har saaledes rig lejlighed
til at forsyne sig med lammeaadsler, mens de næppe eller
kun sjældent forgriber sig paa levende lam eller faar. Det
sidste er kun i et enkelt tilfælde blevet iagttaget af en
grønlandsk faareholder. Faarene udviser heller ingen angst
for ørnen, selv om den sætter sig lige i nærheden eller
stryger lavt hen over dem, hvilket grønlandske faareholdere
ogsaa bekræfter.
Ørnenes hovedernæring her i distriktet synes over-
vejende at være fisk og aadsler. Efter almindeligt kend-
skab til havørnen er denne en daarlig fanger, der maa nøjes
med let tilgængelige fødeemner som aadsler og syge eller
saarede dyr.
Naar det paastaas, at ørnene tager til i faareavlsdi-
strikterne, efterhaanden som faareavlen breder sig, er dette
absolut urigtigt. Ørnene i Grønland er tværtimod i stærk
tilbagegang, Mange reder, der tidligere var beboede, er nu
forladte, og der plyndres aarligt flere og flere reder, efter-
haanden som grønlænderne trænger ind i landet, hvor reder-
ne næsten alle steder er lettilgængelige. Den fornyelse, der
i øjeblikket sker gennem nye kuld, vil næppe være tilstræk-
kelig til at vedligeholde den nuværende ørnebestand, der
med den forhaandenværende efterstræbelse hurtigt vil redu:
ceres, selv uden fornyede efterstræbelser.
Zoologisk Museum
II. Madsen. Chr. Vibe.
i Zoologisk Have.
ner. Det vakte saaledes stor Opmærksomhed, da Amdrup-
Ekspeditionen i Oktober 1900 hjembragte en ung Moskusokse
»Bus«, der fik Lov til at gaa løs i Haven. Dyret levede til
Juli 1906 og blev efterfulgt af enkelte andre, hvoraf den
sidste døde saa sent som 1913. Naar vi ikke senere har for-
søgt at skaffe os Moskusokser, men tværtimod har afslaaet
talrige Tilbud paa Kalve, der blev givet os fra Udlandet, er
Grunden hertil udelukkende den ganske meningsløse og in-
humane Nedskydning af de voksne Dyr, der, paa Grund af
Moskusoksens specielle Forsvarsteknik, i mange Tilfælde
foretages for at komme i Besiddelse af Kalvene. Tager man
de store Fremskridt, der i de senere Aartier er sket inden-
for Dyreplejen i de egentlige og ansvarsbevidste Haver i
Betragtning, kan der næppe være Tvivl om, at Moskusokser
— vel at mærke hvis de er raske og ubeskadigede ved An-
komsten — nu sagtens kan trives og endog formere sig i
Fangenskab.
I 1906 blev det forsøgt at indlemme Hvalrossen i Zoolo-
gisk Haves Dyrebestand, idet den daværende Direktør Julius
Schiøtt gennem en norsk Skipper skaffede sig tre unge Dyr
fra Frantz Josephs Land. Et at Dyrene døde under Tran-