Grønlandsposten - 01.08.1949, Qupperneq 9

Nr. 12
GRØNLANDSPOSTEN
149
Idyl i zoologisk have.
ofte frem fra hulen og da det var den første isbjørneunge,
det var lykkedes os at opdrætte vakte det den aller største
interesse hos presse og publikum og bidrog derved væsentlig
til at haven i paasken 1948 blev besøgt af ikke færre end
90.000 betalende gæster.
Rensdyr fra Grønland har vi aldrig haft, men vi har
stadig kunnet vise vore gæster en smuk flok svenske rener,
der hvert aar sætter kalve. Af grønlandske hunde har her
før i tiden været adskillige smukke eksemplarer og polar-
rævene har stadig været repræsenteret baade ved hvide og
blaa individer, der ofte har ynglet. Saa sent som i 1947 fik
en lille blaaræv et kuld paa 15 hvalpe. Til trods for en
pludselig heftig betændelse i det højre forben, kæmpede
det lille dyr tappert for at holde liv i alle hvalperne, den
lod sig gentagne gange villigt og taalmodigt behandle af
dyrlægen og det lykkedes virkeligt at faa hvalpene saa vidt
at de selv kunde klare sig. Heldigvis blev moderen ogsaa
rask. Ægte polarulve faar vi nok aldrig at se. For mange
aar siden hjembragte Sverdrup et par levende polarulve fra
Ellesmere land. De to smukke dyr blev anbragt i »Skansens«
zoologiske have i Stockholm. Da hunnen døde, parredes han-
nen med en meget lys almindelig ulv. En hvid ulvinde af-
kom af dette par, levede en tid i Zoologisk Have. Sne-
harer og lemminger har vi endnu aldrig haft.
Af grønlandske fugle har vi for tiden 3 smukke hav-
ørne, hvoraf den ene kom hertil i 1927 som gave fra Hr. E.
Mørch. De to andre har vi faaet i 1934 gennem Grønlands
Styrelse. Jeg mindes, at det den gang blev fortalt, at ørnene
blev sendt hertil paa Knud Rasmussens initiativ, men jeg
har hidtil aldrig faaet det bekræftet. For en del aar siden
havde vi en tid et større antal grønlandske Vandrefalke i
pension for den kgl. grønlandske handel og enkelte af fug-
lene blev her i haven. Vi haaber at det en gang ogsaa maa
lykkes os at faa nogle eksemplarer af de smukke hvide
jagtfalke — konge-ederfugle — og nogle sneugler. Sidst-
nævnte savner vi meget. De eksemplarer, vi havde før
krigen, var fanget om bord paa en dansk amerikabaad ud
for New Foundland.
Hvalrossen »Thora« døde desværre den 17 April i aar
Dødsaarsagen var hjernebetændelse, der stammede fra en
infektion i overmundens højre hjørnetand.
Axel Reventlow Adm. Direktør Zool. Have København
Sangen om »Umanak«.
Et af de festligste besøg, som delegationsski-
bet »Umanak« aflagde paa Grønlands vestkyst, var
i navne-kolonien Umanak. Flag vajede fra hus
ved hus, og da skibet var lagt ind, saa man at
hele koloniens kvindelige del var mødt op paa
havnen iført deres fineste stads. Der var straa-
lende sol over sceneriet, og det glitrede i sneen
paa Umanakfjeldets vældige stenkolos, og i isbjer-
gene, der som hvide og grønne sejlere vuggede
paa bugtens vand.
Passagerer og besætning paa »Umanak« træng-
tes langs rælingen for at nyde det storslaaede syn.
Pludselig tonede en sang dem imøde inde fra land.
Man lyttede, jo, melodien kendte man. Det va-
den gamle, taktfaste »Vift stolt paa Kodans bølge«,
men ordene var ikke de samme. Da sangens to-
ner var forstummet, kom gamle pastor Andreas
Høegli ombord og holdt paa koloniens vegne en
velkomsttale til skib og besætning. Han oplyste, at
den sang, der var tonet gæsterne imøde, var til-
egnet skibet »Umanak« — det berømte fjelds vel-
komst til navnebroderen — og man betragtede det
nye, stolte skib som et symbol paa det, der nu
skulle ske i Grønland. Pastoren sluttede med at
overrække kaptajn Nordhoek et kaligraferet eks-
emplar af Umanak-sangen samt en prægtig buket,
bestaaende af fjeldblomster og blomter fra potte-
planter i en meget skøn farvesammensætning.
Den gribende velkomsthøjtidelighed sluttede
med, at kaptajn Nordhoek takkede for sangen,
blomsterne og de hjertelige ord og lovede, at ski-
bet »Umanak« flittigt ville besøge Umanak paa
kommende rejser.
Umanak-sangen er forfattet af overkateket
Edv. Kruse og skrevet paa grønlandsk. Den blev
straks oversat af kaptajn Balle, og derefter rimisk
og rytmisk bearbejdet af kontorchef Jean Ricard.
Vi bringer her først den grønlandske tekst og der-
efter den danske oversættelse:
1. KåKarssup portungårtup
sikivfigalutit,
Umånap piningårtup
nutauliaussutit
tikitdluarKuvåtit
aputdluartutit!
tugdlussutigeKåtit
atérigamisit!
2. tikitdluarit maunga
»Umanak« pinersoK!