Grønlandsposten - 01.08.1949, Blaðsíða 12
152
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 12
Grønlandsnyt.
3 raske drenge.
Fisker Anthon Petersens drenge var forleden
dag ude paa torskefiskeri ved øen K’ioKe, som
ligger ca. 1 dansk mil fra Frederikshaab. Derude
mødte de en stor bjørn, som de dræbte med salon-
riffel og haglbøsse. Det var tre drenge paa 16,
15 og 10 aar. At de er glade og stolte over deres
daad, siger sig selv.
Grønlands skibsfart
er smukt repræsenteret paa den store udstil-
ling »Skibet«, som kong Frederik aabnede i Køben-
havns forum 19. august. Modeller af nævnte
skibe er udstillet: Briggen »Hvalfisken«, barken
»Nordlyset«, staalskrueskibet »Hans Egede«, øst-
kystskibet »Amdrup« og nybygningen »Umanak«.
Endvidere udstilles den kajak, som grønlænder-
ne i 1921 skænkede til kong Christian den 10.
samt modeller af en numerbaad og motorbaaden
»Auveq«.
Hjem med maskinskade.
Damperen »Julius Thomsen« fik maskinskade
paa sin sidste rejse hjem fra Grønland. En af
maskinens cylindre nægtede at fungere. I uhelds-
øjeblikket befandt skibet sig ca. 150 sømil vest
for Skotlands nordkyst. Der var ingen fare, men
for hurtigst at faa skibet i havn, blev en skotsk
slæbedamper »Mastermann« tilkaldt, og den bugse-
rede »Julius Thomsen« til København. Hertil fandt
ankomsten sted den 16. august.
Forespørgsel til søfarende.
Arktisk station 120 beder »Grønlandsposten«
meddele følgende: Med anledning af motorbaaden
»Holk«s passage af SarfarssuaK mellem ydre og
indre PåkitsoK den 26-7 klokken 18 til 18,30, hvor
baaden blev fastholdt af strømmen i 25 minutter,
forespørges om nogen kender vanddybden i strøm-
løbet samt om størrelsen af hidtil største passerede
fartøjer. Til sammenligning tjener, at motorbaad
»Holk« er 36 fod lang og stikker 3 fod samt løber
7,5 knob. Efter foreløbigt skøn maa vanddybden
mindst være 9 fod.
Torskefiskeriet ved Grønland.
Efter at have besøgt det norske torskefiskeri
i Grønland udtaler direktør Skarbøvik, Aalesund,
ifølge den norske presse, at fiskeriet burde være
begyndt tidligere. I aar begyndte fangsterne den
12. juni, men hvis de var begyndt før, ville re-
sultatet være blevet betydeligt bedre. Direktøren
erklærer, at der er store muligheder for det nor-
ske fiskeri i Grønland og at de bør udnyttes gen-
nem det dansk-norske samarbejde, som nu er
kommet i stand.
Grønlænderhunde til Sydpolen.
Paa »Disko«s sidste rejse til København med-
førtes et stort kobbel glubske hunde, som var ind-
købt af en nordmand i Nordgrønland. I Køben-
havn blev hundene omladet i en norsk baad og
sendt til Oslo. Her førtes de ombord i et stort
hvalkogeri, som skal paa fangst i Sydishavet.
Det oplyses, at hundene skal bruges i en slæde-
rejse ind mod Sydpolen.
Syskolen i Godthaab
er sluttet og de to danske lærerinder, fru
Levin Rasmussen og fru E. Otto, er rejst hjem
med »Disko«. Der var 32 elever fra Godhavn,
K’utdligssat, Egedesminde, Holsteinsborg, Suk-
kertoppen, Nanortalik, Julianehaab, Frederikshaab,
Umanak og Godthaab. Ved skolens afslutning
fandt en lille højtidelighed sted, ved hvilken der
blev talt af landsfoged Simony, fung. seminarie-
forstander Holger Balle, og de to lærerinder, der
alle roste pigerne for den flid og interesse, de
havde udvist.
Ny elektricitetsværksbestyrer.
Ingeniør Frederik Liebmann er af Grønlands
styrelse ansat som bestyrer af det nye elektrici-
tetsværk i Godthaab, og rejser til Grønland en
gang i efteraaret, sandsynligvis med »Umanak«
paa dette skibs anden rejse. Ingeniør Liebmann
har været i Gudenaa-centralens tjeneste i 12 aar,
og har herfra faaet et aars orlov, saa han kan
vende tilbage til dette værk, hvis han ønsker det.
»Jeg glæder mig til opgaven«, siger han. »Jeg
tror, der er store muligheder og mange ting at
tage fat paa. Et problem som vandforsyningen
om vinteren er jo stadig uløst, og jeg vil gerne
være med til at gøre en indsats for bl. a. at faa
dette meget vigtige problem løst paa heldigste
maade.«
Abonnementspris 10 kr. aarligt plus porto.
Løssalg 50 øre pr. nr.
Abonnement tegnes i kolonierne, udenfor Grønland
i Grønlands styrelses kulturelle afdeling.
Annoncer: 10 øre pr. millimeter.
Redaktion og adresse: »Grønlandsposten", Godthaab.
Redaktør: Jacoh Sehested-Grove (ansvarshavende).
Godthaab — Sydgrønlands bogtrykkeri.
Statsbiblioteket