Grønlandsposten - 16.08.1949, Page 4

156
GKØNLAN DSPOSTEN
Nr. 13
Pladsmæssige hensyn forhindrer mig i i enkelt-
heder at kunne gøre rede for alle sider af de
problemer, kommissionen og underkommissionerne
har beskæftiget sig med. En mere fyldestgørende
redegørelse er forelagt landsraadene, men et par
enkelte ting kunne det maaske være af interesse
at fremhæve.
Et mere effektivt administrations-apparat
i Grønland.
Det vil sikkert vække genklang i den grøn-
landske befolkning, at kommissionen er enig om
at udbygge den centrale administrationen i Grøn-
land med sagkundskab inden for en række for-
skellige omraader, saaledes at en række af de af-
gørelser, der hidtil kun har kunnet træffes i Køben-
havn, nu fremtidig skulle kunne træffes i Grøn-
land. For at opnaa et effektivt administrations-
apparat i Grønland foreslaas de to landsfoged-
embeder sammenlagt til eet, ligesom der ogsaa
fremtidig kun bør være eet landsraad Den nye
enelandsfoged skal have stærkt udvidede beføjelser
i forhold til centralstyrelsen i København. Blandt
den sagkyndige bistand der skal være til raadighed
for den nye centraladministration i Grønland,
findes der særlig anledning til at nævne den tek-
niske organisation, der er en nødvendig forudsæt-
ning for den opbygning, der paa en række forskel-
lige omraader bør gennemføres. Den hidtidige
dobbelthed i den kummunale administration (kom-
muneraad,sysselraad) foreslaas ophævet, saaledes
at der fremtidig kun skulle findes en række kom-
muner, større end de nu kendte, men mindre end
de bestaaende sysler.
Ved løsningen af de spørgsmaal, der rejser sig i
forbindelse med retsvæsenets organisation, er man
gaaet ud fra det i de fleste lande gennemførte
princip at gøre den dømmende myndighed helt
uafhængig af den administrative; det bør ikke
fremtidig være den samme mand, der efterforsker
og rejser tiltale i en sag og derefter afsiger dom-
men.
Skolernes dansk- undervisning skal udbyg-
ges.
Medens den grønlandske kirke har en aarhun-
dredgammel tradition, og der derfor ikke for kom-
missionen synes at have været anledning til at
stille forslag om væsentlige ændringer i dens or-
ganisation, har den grønlandske skole givet anled-
ning til indgaaende drøftelser i kommissionen.
Ingen i kommissionen har givet udtryk for at be-
grænse det grønlandske sprog som grønlændernes
modersmaal, men alle har været enige om det
værdifulde i at udbygge danskundervisningen for
derigennem at delagtiggøre de kommende gene-
rationer i det danske folks kultur. Efter kommis-
sionens forslag vil derfor det danske sprog faa en
langt mere fremtrædende plads i den grønlandske
skoleundervisning, end det hidtil har haft, og side
om side med ønsket om en bedre danskundervis-
ning gaar ønsket om i det hele at hæve skole-
undervisningen, saaledes at den efter en aarrække
kan siges at nærme sig det, der betragtes som
normen i det danske skolevæsen.
Selvom uddannelse i Danmark af unge grøn-
lændere paa en række forskellige omraader fort-
sat vil være rigtig og gavnlig, maa bestræbelserne
dog rettes imod at gøre den almindelige tolkeun-
dervisning i Grønland saa hensigtsmæssig og om-
fattende som gørligt. Ogsaa den afsluttende under-
visning paa højskolen og seminariet i Godthaab
har kommissionen beskæftiget sig med, og man
stiller forslag om saadanne ændringer i undervis-
ningsformen, at elever med afsluttende eksamen
derfra vil være fuldt kvalificerede til at overtage
stillinger i kirke, skole og administration paa lige
fod med unge rigsdanske med tilsvarende uddan-
nelse.
Bedre sundhedsforsorg og bedre boliger.
En væsentlig udbygning af sygehusene og en
forbedring i det hele af sundhedsforsorgen har
kommissionen betragtet som en vigtig opgave
haand i haand med en effektiv oplysningstjeneste
om sygdomsaarsager og sygdomskilder.
En af hovedhjørnestenene i et kultursamfund
er hjem og familie. De virkelige værdier heri vil
ingen kunne hævde er afhængig af hjemmenes
størrelse, men et vist mindstemaal maa kræves,
for at familiens enkelte medlemmer kan føle glæde
og faa udfoldelse for deres forskellige interesser.
Kommissionen har derfor betragtet det som en af
sine allervigtigste opgaver at søge det private bo-
ligbyggeri tilrettelagt paa en saadan maade, at
hjemmene blev af en passende standard for den
grønlandske befolknings behov samtidig med, at
det var økonomisk overkommeligt ogsaa for den
almindelige jævne grønlandske medborger at er-
hverve sig en saadan bolig.
De erhvervspolitiske problemer har, som na-
turligt nok er, givet anledning til meget alvorlige
overvejelser i kommissionen. Det kan vel siges,