Grønlandsposten - 16.08.1949, Blaðsíða 5

Nr. 13
GRØN LANDSPOSTEN
157
at der er almindelig enighed om, at det vil være
hensigtsmæssigt i hvert fald foreløbig at bibeholde
den nuværende statshandel for saa vidt angaar
befolkningens forsyning med forbrugsvarer, idet
man er ængstelig for underforsyning af befolk-
ningen, hvis denne handel skulle gaa over paa pri-
vate hænder.
Paa den anden side anses det for ønskeligt i
højere grad end hidtil at skille handelen ud fra
den øvrige administration og basere den paa mere
forretningsmæssige synspunkter, samtidig med at
man søger at sikre den grønlandske befolknings
interesser ved en repræsentation knyttet til hande-
lens ledelse.
Fiskeriet et vidtrækkende økonomisk pro-
blem.
Medens kommissionen uanset den interesse,
den naturligt har haft for det gamle fangererhverv,
kun i mindre udstrækning har behøvet at beskæf-
tiget sig hermed, idet det sikkert maa betragtes
at have naaet en saadan udvikling, at det ikke
kan forbedres yderligere, vil det være indlysende,
at spørgsmaalet om en udvikling af fiskerierhver-
vet har været optaget til drøftelse i kommissionen.
Foruden at diskutere forbedrede fiskerimetoder,
herunder spørgsmaalet om motorbaadstyper og,
under hvilke former, motorbaade skal stilles til
raadighed for den grønlandske befolkning, rører
man her ved problemer af vidtrækkende økonomisk
karakter, idet det navnlig vil være paa dette om-
raade, at private danske interesser kan tænkes at
kunne drages ind i det grønlandske erhvervsliv.
Det har været kommissionens hovedsynspunkt
ved behandlingen af spørgsmaalet om det grøn-
landske fiskeri at sætte den grønlandske befolk-
ning i stand til at følge torskeforekomsterne for
det tilfælde, at de paany skulle vise tilbøjelighed
til at svinde væk fra de grønlandske kyster. Der
bør derfor sikres fiskerbefolkningen adgang til
søgaaende fiskerbaade, en omfattende anvendelse
af disse vil utvivlsomt betyde øget fiskeriproduk-
tion, og dermed rejser sig spørgsmaalet om andre
former for behandling af fisken end de hidtil an-
vendte. Alt dette er inddraget under kommis-
sions overvejelser, og forhaabentlig lykkes det at
finde frem til en ordning, hvorunder man baade
kan sikre den grønlandske befolkning et forøget
udbytte af fiskeriet og tilføre det grønlandske
fiskeri initiativ og erfaring udefra.
Spørgsmaalet om det kommende lønnings-
niveau hænger nøje sammen med de endelige be-
slutninger vedrørende de erhvervspolitiske pro-
blemer og er derfor endnu ikke færdigbehandlet.
Det samme gælder de særlige problemer ved-
rørende østkysten og Thule. Det er mit haab paa
et senere tidspunkt, naar kommissionens har ende-
ligt afsluttet sit arbejde, at kunne faa lejlighed
til mere omfattende og mere detailleret paa dette
sted at gøre rede for de endelige resultater.
Reformarbejdet maa iværksættes hurtigst
muligt.
Paa væsentlige omraader vil det kunne hæv-
des, at kommissionen er naaet frem til det, der
utvivlsomt kan forventes at blive det endelige
resultat, medens der paa andre omraader endnu
staar indgaaende drøftelser tilbage.
Under alle omstændigheder var det muligt paa
det møde, som Rigsdagens Grønlandsudvalg og
Grønlandskommissionen havde med de grønlandske
landsraad i Godthaab, for formanden for rejsede-
legationen, fhv. minister Halfdan Hendriksen,
over for landsraadene at redegøre for de princip
per, paa grundlag af hvilke kommissionen kan
forventes at ville videreføre og afslutte sit arbej-
de. Efter en teknisk gennemgang af redegørel-
sen, hvor der fra landsraadenes side blev rejst en
række spørgsmaal til kommissionens formand og
til direktøren for Grønlands Styrelse, Eske Brun,
og hvor der paa visse punkter fremkom yderligere
henstillinger fra landsraadene til kommissionens
fortsatte arbejde, sluttede fællesmødet tirsdag
den 2. august d. a. med en højtidelig erklæring
fra landsraadene. I denne erklæring giver lands-
raadene udtryk for den opfattelse, at de resulta-
ter, man er naaet til, vil føre til lykke og frem-
gang for det grønlandske folk. Landsraadene un-
derstreger betydningen af, at reformarbejdet
iværksættes saa hurtigt som muligt og slutter med i
enighed at opfordre Grønlandskommissionen til
at afslutte sit arbejde efter de retningslinier, der
er redegjort for, og som landsraadet kan tilslutte
sig.
Grønlands stilling indenfor det danske rige.
Selvom jeg tør gaa ud fra, at landsraadenes
udtalelser i sin helhed er mine læsere bekendt,
kunne der maaske være anledning til at fremhæ-
ve, at landsraadene i deres erklæring i særlig
grad har fremhævet ønskeligheden af, at man i
forbindelse med en eventuel ændring af den
danske grundlov søger Grønlands stilling inden
for det danske rige fastlagt, saaledes at der aab-