Grønlandsposten - 16.08.1949, Qupperneq 7

Kr. 13
GKØNLANDSPOSTEN
159
udnyttelse af de foreliggende erhvervsmuligheder
ingen behøver at nære tvivl om, at den grøn-
landske befolkning vil være villig til at sætte al
sin kraft ind paa igennem sit arbejde og sit er-
hverv at være med til at skabe det nye Grønland
vi andre kan yde hjælp og bistand, men ind-
satsen skal i første række gøres af den grøn-
landske befolkning selv. En forudsætning herfor
vil det utvivlsomt være, at skole- og uddannelses-
forholdene i Grønland forbedres væsentligt — det
vil føles som et naturligt ønske i den danske be-
folkning, og den grønlandske befolkning har krav
derpaa for derigennem at kunne blive delagtig-
gjort i andre kulturfolks viden og erfaringer.
Alle vil ligeledes forstaa at naar kommissionens
hverv er opfyldt med afgivelse af betænkning og
forslag, forestaar der et meget stort arbejde saa-
vel for den grønlandske befolkning og dens poli-
tiske organer som for administrationen, ikke
mindst fordi kommissionens forslag paa en række
omraader vil være forslag paa lang sigt.
Om kort tid vil vor rejse i Grønland være
forbi. Efter alle de indtryk, vi har faaet herop-
pe, og efter al den venlighed, vi har mødt hos
myndigheder og i befolkningen, vil vi føle det
som en endnu stærkere forpligtelse end hidtil at
naa de rigtige resultater og afslutte kommissions-
arbejdet hurtigt, saa der kan tages fat paa at
bringe vore tanker ud i livet i enigt og frugt-
bart samarbejde mellem grønlændere og rigs-
danske.
Det er da utvivlsomt et haab hos enhver af
rejsens deltagere, at vi engang igen kan komme
herop — forhaabentlig for at se et stærkere og
lykkeligere folk leve og virke mellem de grøn-
landske fjelde, men ogsaa for at se gode venners
glade smil som en bekræftelse paa, at deres haab
om en lykkeligere fremtid for deres land nu er
ved at gaa i opfyldelse.
Hans Henrik Kocli.
Drikkevandet — et af det nye Grønlands vanskeligste
problemer.
Hjemme i Danmark ærgrer det husmoderen
usigeligt, naar hun nogle gange midt i den
haardeste vintertid — med aars mellemrum
- kommer ud for, at vandhanen i hendes køkken
er frossen. Hun skælder ud paa vandværk eller
kommune, hvem hun nu mener, der bør være syn-
debuk for hendes irritation, og synes egentlig, at
det kun kan skyldes efterladenhed et eller andet
sted, naar en saadan kalamitet kan indtræffe.
Tænk Dem saa et helt land uden vand — ja,
ikke et land li ordinær forstand, en hel lille ver-
densdel, større med halvdelen af det europæiske
fastland, jordens største ø. . . Grønland.
Man har ikke været mange dage i landet,
før man bliver klar over, at heroppe trænger man
til masser af ting. Ting, som hjemme er ind-
gaaet i vor daglige tilværelse paa en maade, at
vi betragter dem som rene selvfølgeligheder -
ting, som heroppe betragtes som kostelige, ja, i
en overskuelig fremtid vel næsten som uopnaae-
lige.
Grønland, den vældige hav- og isomspændte
stenknold, har intet drikkevand, i hvert fald for
lidt til behovet. Man siger, at grønlænderne er
urenlige, og det er de — mange af dem — men
hvor kan de være andet, naar renselsesmidlet
ikke er for haanden, naar vand omtrent er en
luksus?
Store problemer arbejder man med heroppe.
Grønlandskommission og rigsdagsudvalg har vir-
kelig taget fat paa tingene paa rationel maner.
Erhvervslivet skal ophjælpes i en hidtil i Grøn-
land ukendt maalestok, nye skoler og sygehuse
rejses — et primitivt folk i et primitivt land har
i denne, den skønneste grønlandske sommer i
mange aar, faaet lov at kaste blikket ind mod en
fremtid, som synes dem forjættende og skøn,
og som de selv synes vil løfte dem frem
over en aarhundredlang udvikling op til et stade
paa linie med andre folkeslag, med det danske i
særlig grad.
Men vandet — vandet! Ja, ogsaa dette pro-
blem har man selvfølgelig taget op og mange lærde
afhandlinger herom er indgaaet i kommissionens
efterhaanden vældige bunker af betænkninger og
forslag. Men vand paa papiret er ikke nok —
Grønland maa have vand i sine brønde, rent, sundt
og godt vand, det er betingelsen, før man herop-
pe kan begynde at drømme om at faa vand i