Grønlandsposten - 16.08.1949, Qupperneq 8

160
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 13
Grønlandsk vandbærer.
Snit: Kåle Rosinpr.
haner — til køkkener, baderum, til paatænkte
industrier ikke mindst.
En opgave med uhyre vanskeligheder.
I forsommeren rejste dr. phil. Hilmar Ødum,
direktøren for Danmarks geologiske undersøgelse,
op til Vestgønland sammen med 8 hjælpere,
ingeniører og haandværkere, for at underkaste
drikkevandet i Grønland en meget indgaaende un-
dersøgelse. Arbejdet er nu sluttet for i aar, de
danske geologer er rejst hjem og de arbejdsre-
sultater, de er kommet til, giver godt grundlag
for videre indsats, men de lægger selv ikke skjul
paa, at opgaven, der er stillet dem, er forbundet
med uhyre vanskeligheder.
Det problem, de stod overfor, kan opdeles i
tre skalaer: Vandforsyningen, vandafledningen og
renovationen — lige vigtige alle tre, en uundgaaelig
sammenhæng, hvis sundhed og hygiejne skal op-
rejses.
Hvad vandindvindingen angaar fastslaar eks-
perterne, at søer maa lægges til grund, ifald fjel-
det er saa massivt, at tilstrækkeligt vandførende
sprækkezoner eller porøse jordlag ikke findes.
Hvis søerne bundfryser, kan de kun anvendes i
sommertiden, og opdæmninger maa muligvis an-
vendes. Visse steder kan brønde eller boringer
maaske lægges til grund for indvindingen, hvis
der her findes tilstrækkeligt porøse jordlag eller
tilstrækkeligt sprækkede klippezoner. Elve og
bække maa lægges til grund, hvis de to først-
nævnte muligheder ikke findes.
Der maa sørges for organiserit renovation.
Forurening af disse tre forsyningsmuligheder
finder sted i uhyggelig grad gennem tilløb af spil-
devand eller nedskylning af ekskrementer og dag-
renovation. Der maa derfor, som noget af det
første, sørges for organiseret renovation i alle ko-
lonistederne og de større bopladser.
Indsatsen for at skaffe brugeligt vand hæm-
mes stærkt af frosten. I alt land nord for Hol-
steinsborg findes grundis, hvilket vil sige, at jord-
bunden altid er frossen i en eller anden dybde,
saa kun de øverste jordlag tøer op om sommeren.
Her er man henvist til at dække sit vandforbrug
ved smeltning af is, og den vandkvalitet, der kom-
mer ud heraf, er mere end tvivlsom. I Sydgrøn-
land gør det omvendte sig gældende. Her fryser
jorden fra oven, saa man i vinter-tiden først fin-
der vand i et par meters dybde. Standardløsninger
for hele vestkysten findes saaledes ikke. For
hvert enkelt sted maa der grundige undersøgelser
til, ogsaa hvad angaar renholdningen af de vand-
mængder, som kan indvindes. Det er en gylden
regel overalt i Grønland, at man og da ganske
særlig paa beboede steder — ikke bør anvende
vand til noget som helst formaal, heller ikke til
almindeligt vaskebrug, forinden det er kogt.
Vandbæringen dyr og urationel.
Med den opbygning, der skal ske i Grønland
i kommende aar, og hvorom alle de politiske par-
tier i Danmark glædeligvis synes at staa helt enige,
vil der blive stillet store krav til de danske skatte-
ydere. Disse vil derfor kræve, at der overalt i
Grønland findes frem til løsninger, som baseres
paa den mest rationelle økonomiske maade. Godt-
haab er Grønlands saakaldte hovedstad, men kolo-
nien er ikke væsentlig større end andre, der findes
heroppe, saa hvad der gælder for Godthaab, gælder
altsaa ogsaa i den helt store sammenhæng, det
vil sige for alle kolonier.
I Godthaab koloni er mindst 20 fastansat til
vandbæring hos institutioner og private. Af hver
mands aarsløn beregnes vel ca. 2000 kr. som
vederlag for denne tjeneste, det vil sige 40.000 kr.
aarligt. Der kan slet ikke raade tvivl om, at for
denne sum, som aarligt maa udredes, kunne for-
rentes et langt større vandindvindingsanlæg, end