Grønlandsposten - 16.08.1949, Blaðsíða 11

Nr. 13
GRØNLANDSPOSTEN
163
folketyper eller den pragtfulde natur, som omgiver
os, men derimod de tusinder af tømte, rustne
konservesdaaser, og andet endnu mere uappetitligt
affald, som liger alle steder.
Praktisk taget ved hvert et hus findes stin-
kende møddinger, vældige udklækningsanstalter
for de ubehagelige grønlandske fluer. Affald af
enhver slags smides ud paa silamut’en — det gæl-
der grønlænderhuse som danske huse. Danskerne
vil kunne fremsætte den undskyldning, at det i
almindelighed ikke er dem, der henkaster affaldet,
men deres grønlandske tyende. Og det er rigtigt,
men dog har danskerne ogsaa deres ansvar for
griseriet. De har det — fordi de ved, hvordan
det burde være — indtil de faar raabt saa højt
paa anlæg af offentlige affaldskuler, at de bevil-
gende myndigheder stiller de fornødne midler til
raadighed, og derefter, under bødestraf i over-
trædelsestilfælde, udsteder paabud om, at al slags
affald, paa nær latrin, skal henkastes i disse kuler.
Og at kulerne saa naturligvis skal tømmes og ren-
ses med passende mellemrum, og skraldet af det
offentlige bringes til en anvist, afsides beliggende
plads, er en given sag.
Latrin-problemet bliver det vanskeligste at
løse, men det maa gøres. Det vil være muligt
at indføre et system med standard-tønder, der er
forsynede med skruelaag. Hver husstand — som
ikke har vandkloset, men det er vist ikke flere i
de enkelte kolonier, end at man kan tælle dem
paa én haand — anskaffer to tønder, hvoraf den
ene er i brug, mens den anden er til tømning.
Det lod sig sagtens klare. Bortfjernelsen rejser
de egentlige vanskeligheder. Men ogsaa her maa
det offentlige gøre en indsats, og sætte systemet
i sving. Man bør indføre tvungen renovation,
bortlicitere fjernelse og udkørsel til et par raske
mænd. I husene ved koloniernes køreveje afhen-
tes tønderne af renovationsmændene, der lukker
dem og nedsætter rensede spande i stedet. Be-
boere i huse, hvortil der ikke kan køres, maa
henstille lukkede spande paa anviste steder, hvor
renovationsmændene henter dem og stiller afløs-
ningsspande i stedet.
Det lod sig klare paa denne~maade. Det vil
ganske vist koste en lille skilling, men det maa
vi alle være klar over, at de grønlandske bysam-
fund ikke i længden kan leve deres liv, uden at
maatte bidrage i fællesskab til saadanne almene
formaal. Og for vore grønlandske medborgere
ligger der i virkeligheden her et moment af stor
opdragende betydning, som de slet ikke kan und-
være i den omstillingsproces, der forestaar.
Naturligvis vil nogle, baade danske og grøn-
lændere, straks være klar med modargumenter.
Tunge modargumenter, desværre, fordi forholdene
er saa vanskelige. Man vil sige: Ja, det lyder
meget godt, og kunne maaske ogsaa gennemføres
i de 6 maaneder, hvor kørende trafik er mulig.
Men naar vinteren sætter ind med sine umaade-
lige snemængder, som lukker hver vej og sti i
selve bebyggelsen og opstiller næsten uoverstige-
lige barrierer ud imod det aabne land — hvad
saa? — Ja, af erfaring kender jeg endnu ikke
den grønlandske vinter, men forstaar, at den op-
stiller et kompleks af vanskeligheder, som ikke
er lette at overvinde. Men Rom blev jo ikke bygget
paa én dag! Det ville dog være et betragteligt
fremskridt, om vi rundt i kolonierne fik løst reno-
vationsspørgsmaalet for sommerhalvaarets ved-
kommende. De erfaringer, kommunestyret og
beboerne herved indvandt, kunne da maaske nyt-
tegøres med en senere helaars-ordning for øje.
Først og fremmest gælder det om at komme igang
med det umiddelbart opnaaelige.
Men hvad mener man her i Grønland om det
rejste spørgsmaal. Hvad mener kommuneraadene,
og andre? »Grønlandsposten«s spalter staar aabne
for ethvert sagligt indlæg om problemet.
g-
Paa udkig.
For portugisisk regning er paa et hollandsk
skibsværft bygget en af verdens største trawlere.
Skibet er paa 3300 tons og er udstyret med en
dieselmotor paa 1100 hk. Besætningen er paa 64
mand. Skibet er specielt udstyret til torskefiskeri
og har ombord et industrielt anlæg til behandling
af fangsten, herunder et apparatur til at udvinde
olie paa selve fangstpladsen. Paa hver rejse
medtages 500 tons salt, og det opgives at man
beregner en fangst af 1 million kg. torsk paa
hver tur. Bladet »Dansk Andelsfisk« oplyser, at
fiskeriet skal foregaa ved de grønlandske kyster.
Den norske fiskerflaade, som i sommer har
været paa fiskeri ved Grønland, bestaar af 34—36
baade, hver med 12 mands besætning. Efter
rapporter, som baadene har sendt hjem, synes
fiskeriet at forløbe godt.