Grønlandsposten - 16.04.1950, Page 2

Grønlandsposten - 16.04.1950, Page 2
94 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 8 Grønlands-kommissionens betænkning offentliggort. Udtalelser og kommentarer i anledning af det store arbejdes afslutning. Grønlandskommissionens betænkning offentlig- gjordes den 28. marts i den danske presse og omtaltes udførligt under store overskrifter paa forsiderne. Blandt de ting, der understreges, kan nævnes, at staten skal investere henved 100 millioner kroner. Grønlands erhvervsliv skal op- hjælpes, og der gives fri adgang for danske til Grønland og for dansk initiativs udfoldelse under statskontrol. Der foretages adskillelse af handelen og administrationen — ligesom der tillægges stør- re myndighed og ansvar for det kommunale selv- styre, og gennemføres reformer af skolevæsen, sundhedsvæsen og socialvæsen. Der er planlagt flytning af befolkningen fra daarlige erhvervsste- der. Det næste skridt tages nu paa Christiansborg. En snes lovforslag er allerede udarbejdet og fær- dige til behandling i rigsdagen. Det er hensigten at naa igennem saa meget som muligt i denne rigsdagssamling. Statsminister Hedtoft udtaler sin glæde over, at kommissionen saa hurtigt har opnaaet enighed om en række forslag af gennemgribende betyd- ning for det grønlandske samfund og den fremti- dige forbindelse mellem Grønland og Danmark. Statsministeren understreger især det glædelige i, at de linier, som nu er trukket op, er resultatet af et forbilledligt samarbejde mellem grønlændere og danske. Han haaber, at reformarbejdet kan komme igang nu til sommer. Formanden for kommissionen, departements- chef H. H. Koch siger: Kommissionsbetænkningen skulle gerne kunne medvirke til, at Grønlands- spørgsmaalene kan finde deres naturlige plads i den danske befolknings hverdag, lige langt fra tidligere tiders romantik som fra forestillingen om uanede økonomiske muligheder. Direktør Eske Brun siger: Nu viser man nye veje og tager dermed konsekvensen af den udvik- ling, vi selv har startet i Grønland og af hvilken det nye samfund skal opbygges med det hoved- formaal at gøre grønlænderne ligestillede med danske. Landsraadsmedlem Peter Nielsen udtaler: Vi skal arbejde for vor egen lykke, politisk, økono- misk og socialt, og der kræves en menneskelig og personlig indsats til det arbejde. For opnaa- else af lykken ved at blive ligestillet med andre na- tioner er kommissionens resultater et godt redskab. Forskellige presserøster. Vi anfører her en del pressekommentarer til kommissionsbetænkningen. »Social-Demokraten« skriver: Med den store interesse, statsministeren har vist de grønlandske problemer, er der næppe fare for, at kommissio- nens forslag faar lov til at hvile længe. Og med den eenstemmige tilslutning, de har faaet baade fra grønlandsk og dansk side, skulle der vel ogsaa være haab om en let gang gennem rigsdagen. Vel er disse forslag kun grundlaget for udviklingen, men føres de ud i livet i den rette aand, vil de uden tvivl opfylde kommissionens haab om at styrke de baand, der knytter Grønland til Dan- mark. »Frederiksborg Amts Avis« skriver om befolk- ningskoncentrationen: Er det klogt at svække, eventuelt helt ophæve den dansk-grønlandske be- sættelse paa store dele af kysten? Kan det ikke befrygtes, at andre vil slaa sig ned dér, naar tidligere kolonier ligger herreløse og tomme hen, eventuelt med det formaal at oprette basishavne for et søgaaende fiskeri. »Berlingske Tidende« skriver: Paa et tidspunkt, da Grønland ikke længere ligger hen som en upaaagtet og en i den store politik interesseløs afkrog, men tværtimod er rykket ind som et af strategiens brøndpunkter, maatte man savne et initiativ, der kunne understrege den danske stats suverænitet og godtgøre den danske evne og vilje til at ordne forholdene deroppe i overensstemmelse med tidens krav. Et første betydningsfuldt skridt er gjort med grønlandskommissionens betænkning. »Politiken« skriver, at æren for resultatet først og fremmest tilkommer den kreds af grøn- lændere og danskere, som navnlig i afspærringens

x

Grønlandsposten

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.