Grønlandsposten - 16.04.1950, Síða 5

Nr. 8
GRØNLANDSPOSTEN
97
Naar man undtager Grønlands-strædet, maa
resultatet i sidste sæson stort set betegnes som
tilfredsstillende, skriver »Fiskets Gang«. Isfor-
holdene var imidlertid vanskelige, hvilket bidrog
til, at man i 1949 havde en række havarier, deraf
3 totalhavarier.
Om fangsten i Vestisen oplyses, at 44 skuder
deltog, deraf 19 fra Sunnmøre. Ialt blev udført
46 fangstture. Vejrforholdene var forholdsvis go-
de, men isfhrholdene ret ugunstige, idet det var
meget koldt og dermed vanskeligt at naa ind til
ungsælfangsten til den første lovlige fangsdag 23.
marts. Antallet af fangstdyr var ikke saa stort
som ventet og der herskede skuffelse over, at be-
standen af sortsider viste en kun ringe fremgang
efter den fredning, som krigen førte med sig.
Klapmydsbestanden viste derimod nogen fremgang.
De fleste skuders fangstresultater angives dog
som tilfredsstillende.
I fiskeriet i Grønlands-strædet deltog 19 far-
tøjer i kombineret sælfangst og havkalfiskeri.
Klapmydsfangsten mislykkedes her totalt. Det
var taage, og isforholdene var ugunstige med me-
get og tæt is. Man havde det indtryk, skriver
bladet, at der var meget faa klapmyds paa feltet.
Aarsagen hertil er noget uklar, men det antydes,
at den jdapmyds, som søger nordover vestfra, kan
være stoppet op i isen vest for Kap Farvel eller
et andet sted. Havkalfiskeriet, som skulle redde
turen økonomisk, blev ogsaa daarligt for de fle-
ste, dels paa grund af isforholdene paa bankerne,
dels paa grund af stærk konkurrence som følge
af den daarlige klapmydsfangst. Prisen paa hav-
kaltran gik imidlertid noget op, saa de fleste af
baadene fik bjerget deres udgifter.
I New Foundlandsfeltet deltog 8 fartøjer i
fangsten. De fleste havde mere eller mindre ska-
de og to totalforliste. Fangsterne opgives som
blot nogenlunde tilfredsstillende. Udsigterne for
fangst og lønnende drift er imidlertid forholdsvis
gode paa dette felt. Man venter derfor øget del-
tagelse i 1950.
En del skuder drev fangst i Østisen udenfor
koncessionsomraadet eller øst og nord for Kap
Kanin etc. Fangsterne her betegnes som tilfreds-
stillende.
Moskusoksen som tamdyr i Vestgrønland.
Fra direktør J. C. Jennov, Østgrønlandske fangstkom-
pagni NanoK A/S. har vi modtaget:
Den kendte polarforsker Vilhjalmur Stefansson har i
Harpers Magasin skrevet en artikel »Farming without barns«
om muligheden af at tæmme moskusokser til anvendelse i
nogle af de nordligste U. S. A. stater, hvor de klimatiske
forhold er saa barske, at udnyttelsen af jorden til alminde-
ligt kvæghold bliver uøkonomisk.
Han fik ideen t.il at foreslaa moskusoksen domesticeret
gennem nogle betragtninger, der i sin tid var fremført af
ex-præsident Theodore Roosevelt. Denne har gjort gælden-
de, at nutidsmennesket praktisk talt ikke har tilført civili-
sationen noget nyt husdyr. Alt, hvad vi kender af husdyr,
har vi arvet fra stenaldermanden. Fælles for næsten alle
husdyr er det, at de stammer fra forholdsvis tempererede
klimaer. Det skulle paa forhaand anses for mere end
usandsynligt, at stenaldermanden havde udtømt alle de i
naturen foreliggende muligheder, og at nutidsmennesket
ikke skulle formaa at tilføre civilisationen nye husdyr, som,
navnlig i ekstreme klimaer, kunne tjene menneskeligt behov.
Sit forslag om anvendelsen af moskusoksen i arktiske
og halvarktiske egne begrunder Stefansson selvfølgelig først
og fremmest med, at moskusoksen er det pattedyr, der har
den bedste tilpasning til det arktiske klima. Dernæst gør
han gældende, at moskusoksen er forholdsvis nem at tæm-
me, at dyret afgiver kød, som fuldt ud staar paa højde
med almindeligt oksekød, at moskusoksens uld kan anven-
des og endda har vist sig at være af en fremragende kva-
litet med en betydelig varmeevne og i besiddelse af den for
anvendelse som tekstilstof særdeles værdifulde egenskab,
at stof, forarbejdet af moskusokseuld, kan vaskes i kogen-
de vand uden at krympe, samt at moskusoksen giver mere
mælk end noget husdyr, bortset fra koen.
Hvis man tænkte sig at forsøge moskusoksen anvendt
som tamt eller halvtamt kvæg i Vestgrønland, rejser der sig
straks forskellige spørgsmaal.
Klimaet i Vestgrønland er ret fugtigt og vil ikke paa
forhaand blive anset for særlig velegnet for moskusoksen.
Dette dyr har udspecialiseret sig til det tørre arktiske kli-
ma, saaledes som dette er i Nordøstgrønland, Nordgrønland,
de nordcanadiske øer og Nordcanada. Men i de senere aar
har man overført moskusokser dels til Norge med Svalbard
og dels til Alaska.
Paa Svalbard trives dyrene godt og i selve Norge har
dyrene klaret kbmaet godt paa det sted, hvor de blev ud-
sat, nemlig i Dovrefjeldene. 1 Alaska var 34 i Nordøstgrøn-
land indfangne kalve og ungdyr først anbragt i et reservat
paa fastlandet, men, da det viste sig, at de graa bjørne syn-
tes godt om moskusoksernes velsmagende kød, overførte man
de resterende 24 moskusokser til AH/AVVAK-lsland i Be-
ringshavet. Denne ø har, hvad der naturligt følger af be-
liggenheden, et koldt og regnfuldt samt stormfuldt klima,
altsaa et klima, som man rent paa forhaand maatte mene,