Ármann á Alþingi - 01.01.1832, Síða 152

152
§. 7.
^fícítC yftc «Ht fttö unðöngcttgnc um fveiy
<ngun« mcö tillttt ttl ZfslcmDs.
C&ufcir $crr, fem mcnn í úttantium fiafa til
fófaíeirS, eru af gemfum ujum, ®g cega f f)ib
minffa ftm fjór&únga á bíoDoclíi, enn minnt fyú&ir
Fafla menn jjunnar, enba eru f«r »erfai»at fsar eytir;
eru Jócer fjafbar til margttfsligra fifuta, f»ofem til
ftfg»c(aíboIa, til fobfa, tif bóffcííð og ff. 58orat
I;úí)ir munu fíeffar oer&a 6 mebal l>inna jjpnnri I
ífanncfnbum fíifnfttgi, og }j»í mutt »era fjofíaft
ab fjaga fót far eptir; en af fí»f ai> »cr furfum ó
f»o mifíu ffófebri ab fjal&a, og $efé»egna »eriutm a&
trúfa »or futmtu ffinn til fiefó, megum »ór Jjó eigi
nteit ofltt gfepma f)»orfu fólafe&r er »erfa&, og mun«
um »cr Jj»{ oer&a a& fara &il beggja, €it til $ef5
f)tp eg fagt frá f»o margbrepttum »erfunar(>áttum,
a& fcrljöorr goeti fc& í fioorju fícit ertt fffir, og
fjáffr repnt f)»orr Oejtr oceri. ®g ftjrir mítt (eiti
oil&i gera tilraun á eptírft>fgjan&i f>áíf. Sg tcefi
ftjrffinn e&a nautéffiun, ffofa&i fta& »an&figa og ffcep
eitté og eg f)ep fagt ($. 4) og feg&i f»a& fí&att |
fióé; eg íeg&t l>ú&ina famait ferfal&a og fcemi &á(itfu
af faftti á miffi brotanna, eg breifc&i f>et> un&it
t>ana og cfaná, og Icti f)ana figgja f»o &cegrs
fangt, en ff&au fnóri eg f>enni »i& einufttmi á &ag