Reykjavík - 14.04.1909, Síða 1

avtk.
X, 20 a.
Útbreiddasta blað landBÍas.
Upplag yfir 3000.
Miðvikudag 14. Apríl 1909
Áskrifendur í b æ n u m
yfip 1000.
X, 20 a.
ra~ ALT FÆST I THOMSEHS MAGASlNI.
< >Í11ÍX Og eldftVÓlar selur Kristján Þorgrímsson.
Augnlækning ók. 1. og 3. þrd. 2—3 á spítal.
Baðhúsið virka daga 8—8.
Biskupsskrifstofa 9—2.
Borgarstjóraskrifstofa 10—3.
Bókasafn Alþ.lestrarfél. Pósthússtr. 14, 5—8.
Bréfburður um bæinn 9 og 4.
Búnaðarfélagið 12—2.
Bæjarfógetaskrifstofa 9—2 og 4—7.
Bæjargjaldkeraskrifstofa 11—3 og 5—7.
Bæjarsíminn v.d. 8—10, sunnud. 8—7.
Forngripasafnið mvd. og ld. 11—12.
Islandsbanki 10—21 /2 og 5l/a—7.
Lagaskólinn ók. leiðbeimng 1. og 3. ld. 7--8 e.m.
Landakotsspitalinn 10’/»—12 og 4—5.
Landsbankinn lO’/s—2*/2.
Landsbókasafnið 12—3 og 7—8.
Landskjalasafnið á þrd., fmd. og ld. 12—1.
Landsjóðsgj.k. 10-2, 5-6, þrjá 1. d. í m. 10-2, 5-7.
Landssiminn v.d. 8—9, sunnud. 8—11 og 4—6.
Læknaskólinn ók. lækning þrd. ogfsd. 11—12.
Náttúrugripasafnið sunnud. l’/a—2’ /2.
Pósthúsið 8—2 og 4—7.
Stjórnarráðið 10—4.
Söfnunarsjóður 1. md. í mán. kl. 5.
Tannlækning ok. í P.str. 14, 1. og 3. md. 11—12.
„RKYKJAVÍK"
Ártf. [minnst 60 tbl.] kostar innanlanda 3 kr.; erlendit
kr. 5,50—4sh.—1 doll. Sé borgað fyrir 1, Júlí, 1 kr, afsl,
Auglgsingar innlendar : k 1. bl*. kr. 1,50;
3. og 4. bla. 1,36 — Útl. augl. 33V*0/® híerra. -
Afsláttur að mun, ef mikið er auglýit.
Útgef.: Hlutafélagið „Reykjavík“.
Afgreiðslumaður og gjaldkeri Lúfivik Jakobsson,
LœkjargÖtu 6A (bókverzlun Guðm. Gamalíelasonar^.
Talsími 86.
Ritstjóri Jónas Guðlaugsson,
Suðurgötu 2. Talsími 199.
Ritstj. „Reykjavíkur“
er að hitta á skrifstofu blaðsins í
tækjargötu 6A (uppi) kl. 12—2 e. h.
Talsími 36.
Heima í Sliðurgötu 2 frá 4—5 e. m.
Tnlsími 199.
Afgreiðslum. og gjaldkera ,Rvíkur‘
er að hitta á virkum dögum í Lækjar-
götu 6 A kl. 8—10 f. h. og kl. 12—3
og 5—6 e. h. Talsimi 36.
Vér undirskrifaðir stjórnendur
hlutafélagsins „Reykjavik“ leyfum
oss hérmeð að skora á alla góða
menn, er standa i óbættum skuld-
um fyrir blaðið „Reykjavík“ og
auglýsingar, er blaðið hefir flutt,
að greiða skuldir sínar sem fyrst
til afgreiðslumanns blaðsins
Lúðviks Jakobssonar bókbindara,
Lækjargötu 6A.
Blaðið á útistandandi skuldir
svo mörgum þúsundum króna
nemur, og getur því að eins
borið sig að viðskiftamenn
þðss standi nokkurn veginn i skil-
um.
Reykjavik 10. april 1909.
Lárus H. Bjarnason. Sigfús Eymundss.
Tryggvi Gunnarsson.
Forsetaförin.
Henui lauk með lieimkomu nýja
ráðherrans og deildarforsetanna á
»Sterling«, páskadagskvöldið ll.þ. m.
Lauk svo, að v e r v a r f a r i ð e n
h e i m a s e t i ð.
Þeir Björn Jónsson og Kristján Jóns-
son hafa ekki að eins talað af sér,
hinn fyrri svo að vafasamt er, hvort
meiri er vansinn eða skaðinn,
sem hann hefir gert sér, ílokki sín-
um og öllum íslendingum,
öldum sem óbornum, heldur má
segja, að honum hafi lánast að
koma því málinu er íslandi reið
mest á og hann sjálfur þóttist unna
hugástum meðan á kosningabarátt-
unni stóð, fyrir kattarnef um
ófyrirsjáanlegan tíma, líklega uni
aldur og æli.
Nú er að eins eftir að vita livort
sjálfstæðismálið hefir verið þing-
llokknum jafnmikið áhugamál og
þessum aðaltrúnaðarmanni flokksins.
V idtökurnar.
IJegar er sást til »Sterlings« sunnu-
dagskvöldið 11. þ. m., tóku menn
eftir því að ilestir eða allir drógu
niður páskaflöggin, sem blakt höfðu
allan daginn.
Ráðherrann var óðara sóttur úr
skipinu og allra mesti fjöldi á göt-
unum kringum bryggjuna, þegar
hann steig á Iand. En steinshljóð
var alt umhverfis. Og almenningur
gjörði ekki svo mikið sem taka til
hattsins.
Seinna uin kvöldið húrt'uðu þó
nokkrir drengir fýrir innan fermingu
og prentaralið »ísafoldar« fyri'r ráð-
lierrahum. Og kom hann þá fram
og þakkaði fvrir hinar »ás'tsamlegu
viðtökur« og bauð tvisvar Ijúflega
»góða nótt«.
Daginn eftir var reynt að flagga.
En flöggin ufðu, segi og skrifa ekki
nema 9 alls í stjórnarráðinu, á þing-
húsinu, á ritsímahúsinu, lijá 2 kon-
súlum, 1 ritstjóra, 2 kaupmönnum
og á — sóttvarnarstönginni.
Svo voru viðtökurnar »ástsam-
legar« og hefðu orðið enn ástsam-
legri, ef ekki hefði verið haldið aftur
af mönnum.
I.
lælajidL
Den nye Minister.
Straks efter at Udnævnelsen fore-
laa, henvendte vor Medarbejder sig
til den nye Minister for at faa en
Samtale med ham.
»Jeg har lige været ude for at
faa alle Formaliteterne bragt i Or-
den«, begyndte Hr. Björn Jonsson,
»og jeg er netop kommen hjem i
dette Öjeblik.
Hans Majestæt Kongen modtog os
tre Altingsmænd i Eormiddags med
overströmmende Elskværdighed, og
talte med os i over en halv Time.
Sanitalen foregik under de mest
tvangfri Former; vi talte jævnt og
ligefremt med hverandre, som man
gör Mand og Mand imellem.
Da Audiensen var forbi, körte jeg
hen til det islandske Ministeriums
Kontor, og min förste Handling der
var at underskrive min egen Ud-
nævnelse. Tidligere har det været
den danske Konsejlspræsident, som
kontrasignerede den islandske Mi-
nisters Udnævnelse, men vi har
önsket, at det for Fremtiden maatte
blive den islandske Minister selv, og
Islænderne vil sikkeit blive meget
tilfredse ovej-, at Kongen har imöde-
kommet vore Önsker paa dette
Punkt.
Ligeledes vil det sikkert vække
Glæde derhjemme, at de islandske
Sager, der forelægges Hans
Majestæt til Underskrift, ikke
fængere skal gaa gennem Kabi-
netssekretæren som hidtil. For
Fremtiden. gaar de direkte til Kon-
gen fra den islandske Kontorchef.
Jeg maa her bemærke, at det er
Kongen selv, som har foreslaaet
denne Ordning; vi har ikke bedt
om det. Paa den Maade kommer
Sagerne jo ikke til at gaa igennem
nogen dansk Mands Hænder.
Personlig er jeg meget glad for
disse to Ændringer, fordi de peger
hen imod Persönalunionen, som
baáde jeg og iriit Parti kæmpér fór.
Naturligvis maa dette ikke for-
stáas sáaledes, at vi páá een
Gáng vil háve Personalunionen
gennemfört. Vi vil ikke slaa om
os med Trusler og store Ord, men
vi vil langsomt, men sikkert arbejde
frem mod vort Maal, og navnlig vil
vi söge at vinde den danske Re-
gering og det danske Folk for vore
Bestræbelser. Jeg tror, at det til
sidst vil lykkes os at komme til en
virkélig Forslaaelse med Danskerne
om dette spörgsmaal, thi efter min
Mening er det kun teoretiske Hin-
dringér, der stillef sig i Vejen for en
saadan Forstaaelse.
Island forholder sig jo til
Danmark som et Husmandshus
ISnaðarmenn T
Mimið eftir að gangai »Sjúkrasjóð ldnadarmanna«.
Sveinn Jónsson gjk.
Heima kl. 6 e. m. — Bókhlöðustig 10.
til en Herregaard. Ligesom en
Herremand ikke kan generes af, at
en Husmand raader frit i sit eget
Hjem, saaledes kan det heller ikke
skade Danmark, at lsland faar Selv-
styre, naar vi blot staar under
samme Konge.
Noget helt andet var det, hvis
Forholdet var som mellem Norge og
Sverig, at Island og Danmark var
et Par hinanden jævnbyrdige Stater,.
men det er de jo ikke.
Naar man her i Damnark i den
senere Tid — paa Grund af nogle
Artikler i den islandske Presse —
har faaet Indtrykket af, at Islænder-
ne önske en fuldkommen Lösrivelse
fra Danmark, da er dette forkert.
I den islandske Presse, som virke-
lig föler sit Ansvar, vil man aldrig
kunde íinde noget, der kan udtydes
som Danskerhad eller lignende.
Folk, der siger noget saadant, har
kun læst Bladene overfladisk.
Vor Presse har kun bekæmpet den
tidligere Minister, Hannes Hafstein,
og angrebet de islandske Medlem-
mer af den dansk-islandske Kom-
mission. De sögte nemlig at give
det Udseende af, at Kommissions-
forslagets islandske Tekst böd os
mere end den danske Tekst. For-
övrigt var det jo den sidste, der var
den afgörende. Derimod liar vi fuldt-
ud anerkent den Imödekommenhed,
som Kommissionens danske Med-
lemmer viste os.
Hvad forövrigt selve forslaget an-
gaar, da tror jeg ikke der er lídsigt
til, at vi nu straks faar det gennem-
fört, som vi önsker det. Der vil
nok gaa en Del Aar endnu, hvor
vi maa slaa os til taals med
den bestaaende Ordning. Men
vi har jo allerrede faaet de store
Linier trukket op gennem de For-
handlinger, som liidtil er bleven fört,
og det er efter min Mening af stor
Betydning for Fremtiden.
Jeg kan ikke andet end udtale
min fúlde Anerkendelse af den Imö-
deköinmenhed, Köhsejlspræsident
'Neergaard hár vlst os. Jeg har
faaet det Indtryk, at han er en
dygtig og indsigtsfuld Politiker, lios
hvem vi kan vente at íinde Forstaa-
else og Velvilje.
Til sidst VÍl jeg bede Dem ned-
Sláa Rygterne om, at vi skúlde
ville slútte os til England eller
Norge.
Hvis det skete, vilde vi jo ikke
faa en rolig Time mere, men maatte
gaa i en stadig Frygt for Overgreh
og sligt. Hos Danskerne derimod
föler vi os trvgge, og -da vort Land
ligger saa langt iiorte fra Danmark,
kan der ikke blive Tale om Kræn-
kelser af Vor Nationalitet eller lig-
nende.
Somsagt, vi önskerikke at lös-
rivé os frá Danmark, og vi vil
ikke danne en Fristat. Selv om
det blev os tilbudt, vilde jeg fraraade