Atuagagdliutit - 16.03.1952, Blaðsíða 2
102
ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
nr. 6
kisermåussiniarneKarKilisava?
MONOPOL IGEN?
kalåtdlit nunåne niuvernerme pissortaussut
fipruårip 29-åne nalunaerutigissåkut sikaritit, vi-
nit imigagssatdlo kimigtut kalåtdlit nunåne nior-
Kutigineråne kisermåussissugssångortineKarput.
tåssa matuma kingorna nioi’Kutit tåuko nangmi-
nérdlune niuvertunit Danmarkimltunit kalåtdlit
nunåmiut pisiariniarsinauj ungnaerpait, månile
niuvertarfingne Kanordlunit akeKaraluarpata pi-
siarissariaKalerdlugit. aulaj angersagaK tamåna
nutaussoK ilisimangnigtunit uivssumissutigineKa-
ngårpoK, tåssalunlme tamanut tusardliuneKarsi-
månginame måssa aulajangersagkat taimåitut ta-
manut ilisimatineKartaraluit. inutigssarsiorner-
me inatsisitaK taima aulajangersagaKarnerme tii-
ngaviginiarneKarpoK, tåuna nåpertordlugo niu-
vernerme pissortaussut statsministerimit pisinau-
tineKarsinaungmata niorKutigssat ilait kisermåu-
ssaralugit niorKutigisinåusagait. taima inatsisilia-
låniagkame inatsissartunut sarKiimiuncKarnera-
ne pissutiginiarneKarput sordlo Kajussat, suau-
ssat, aumarssuit åssigissaisalo kalåtdlit nunåne
amigauteKarnatik sitdlimatigineKarsinaunigssait,
inuinarnit niorKutigineKarniåsagaluarunik ami-
garsinaussardlutigdlo akisuvatdlålersinaungma-
ta. sikarititdle imigagssatdlo tåssåuput landskas-
sip kommunekassitdlo angnerussumik aningau-
ssarsiutigssait. niorKutigssat akitsusigagssat niu-
vernerme pissortaussunit kisermåuneKalisagpata
kalåtdline nålagkersuissut aningaussat pissag-
ssait tåukunånga kigdlilersugauvdluinalisåput,
niorKutitdlo tamåko akitsoriartuinåsagpata pisia-
rerKalårncKarnerulerdlutik kalåtdlit aningau-
ssauteKarfinut isertitagssait mingnerulisåput.
niuvernerup taima aulajangissunialerneranut
landsråde KanoK oKarumåsanerdlune? landsrå-
dip udvalgé Danmarkimititdlugit tamåna pisima-
vok. aperineKarnårsimanerdlutik ? nangminer-
ssorniartut imaKalo peKatigigdlutik ingerdlatsi-
niartut KanoK ilivdlutik kalåtdlit nunåne pilersi-
nåusagpat niorKutiginiagkatik kisermåussagssa-
tut tiguneKartarsinåusagpata? måna nalivtine na-
lornissorutaulersut ilåinångue tainiaråine tamå-
kuput. Kanordle tamatumane iliornigssaK lands-
rådip aulajangissugssatut oKausigssanarfigå.
Ved en bekendtgørelse af 29. febr. har Den
kongelige grønlandske handel fået eneret på
indførelse af cigaretter, vin og spiritus. Denne
ordning betyder, at man fremtidig ikke privat
kan rekvirere disse varer fra Danmark, men må
klare sig med de sorter, som findes i butikken og
til den pris, som handelen forlanger. Denne nye
bestemmelse har vakt ikke ringe forbavselse hos
dem, der kender den. Der er nemlig undtagelses-
vis ikke gjort noget for at gøre den almindelig
bekendt. Bestemmelsen har formel hjemmel i
den såkaldte erhvervslov, i henhold til hvilken
statsministeren kan give handelen eneret på ind-
førelse af visse varer. I henhold til lovens moti-
ver, således som de har været forelagt for rigs-
dagen, har man her tænkt på sådanne varer, som
er livsnødvendige for Grønland f. eks. mel, gryn,
kul og lignende. Handelen må her have meget
store varelagre i Grønland, og privat konkurrence
her kan gøre den forsvarlige forsyning meget
kostbar og vanskelig. Dette kan man forstå, og
iøvrigt er ingen sådanne varer endnu monopoli-
seret. Cigaretter og spiritus er dei'imod varer, som
landskassens og dermed de grønlandske kommu-
nekassers indtægter i høj grad afhænger af. Ind-
førselsmonopol på afgiftspligtige varer vil bevir-
ke, at den kongelige grønlandske handel ganske
kan kontrollere de offentlige grønlandske kassers
indtægter. Jo højere pris handelen sætter på disse
varer, jo mindre sælges der af dem, og jo mindre
kommer der i de grønlandske kasser. Hvad siger
landsrådet til på denne måde at blive sat under
formynderskab af handelen? Bekendtgørelsen er
udkommet, medens landsrådets stående udvalg
har været i Danmark. Har dette udvalg været
forespurgt? Hvordan skal et privat erhvervsliv
for slet ikke at tale om brugsforeninger kunne
komme igang i Grønland, når man nårsomhelst
kan risikere, at de varer, der skal handles med,
monopoliseres? Det er nogle få af de spørgsmål,
som man må stille sig idag. Det sidste ord i denne
sag må dog ligge hos landsrådet.