Atuagagdliutit - 16.03.1952, Síða 8

108
ATUAGAGDLIUTiT
GRØNLANDSPOSTEN
geren måske også er indformeret om, har dette
hidtil ikke været muligt på Godthaab sygehus.
Endelig har man nu planer om at få videnskabe-
ligt undersøgt den grønlandske befolknings ernæ-
ringsforhold, og på baggrund heraf vil det for-
mentlig være muligt i højere grad videnskabeligt
at sammensætte en sund kost, men det vil altid
til tidernes ende være umuligt at tilfredsstille en-
hver individuel smag, da denne som bekendt ikke
kan diskuteres.
Mogens Fog-Poulsen.
Nup nåparsimaviane
n er issar d l iorn erarn ermu t
oKauseriniagkat
Nup nåparsimaviane nerissat atuagagssiame
matumane agdlautigineKarmata lamane pissutsit
erKaivdlugit måko taineicarsinåuput:
ukiorpagssuit ingerdlaneråne påsissat nåper-
tordlugit pissarianarsimavoK neidt pisinaussat
amerdlasungordlugit pisiarissarnigssat, tåssa sa-
vat nenait, pisiagssaKartitdlugulo tingmiåluit,
aulisagkat avdlatdlo.
kalåtdlit nåparsimavine nerissagssaKartitsi-
nigssaK sapingisamik isumaginiardlugo kalålimi-
nernik nerissagssanigdlo avdlanik nutånik amer-
dlasunigdlo peKartiniarnigssåt norKaissutiginiar-
neKartuartarsimavoK, pigssaKartitsiniarnerdle
ajornaitsuinaussångilaK ukiup ilåne nutånik pi-
siagssaileKinarsimassarmat pingårtumigdlo pi-
niartut aulisartutdlo nåparsimavingne nerissag-
ssanik tunissagssaKarumasinaunigssåt utarai-
ssaussarmat.
nåparsimavingne ningiugssanik nerissagssa-
nik isumagingnigtugssanik atorfinigtitsinigssaic
pivdlugo oKarsinauvugut nunaKarfit ilåine ardla-
Kångitsune taima atorfilingnut igdlusivfigssaitar-
tune taima atorfinigtitaKarérsimassoK. sordlo ape-
rissup imaKa påserérsimåsagå Nungme nåparsi-
mavingme taima atorfinigtitsinigssaK ajornarat-
dlarsimavoK. månåtaoK piukorutigineKalersima-
vok kalåtdlit inussutigissaisa KanoK iluatingnau-
teKartiginerat ilisimatunut misigssortisavdlugo
påsissagssatdlo najorKutaralugit pendngnartu-
nik nerissagssiorsinaulernigssaK ajornångineruli-
sagunarpoK, kisiånile KaKugumutdlunit angune-
nr. 6
KarsinaulernaviångilaK kikutdlunit tamarmik
nåmagissåinik nerissagssiortarnigssaK, mamari-
ssatigume inuit åssigingituåsangmata.
Mogens Fog-Poulsen.
Et svar fra distriktslægen
Klager over kostforholdene er jo noget, et-
hvert sygehus bliver udsat for nu og da. Der vil
altid eksistere utilfredse og kværulerende men-
nesker på denne jord. Jeg vil dog ganske kort
komme med et par bemærkninger til de anførte
klager.
Man må, for at kunne administrere en stor
husholdning, tænke ud over dagen i dag. Det nyt-
ter ikke, som flere sikkert ønsker, at opspise hele
kødbeholdningen i løbet af kort tid. løvrigt har
sygehuset det største besvær med at skaffe sig
grønlandsk kødproviant. Man møder på det
punkt ingen større hjælpsomhed blandt befolk-
ningen. — At der på sygehuset serveres overgemt
kød er ikke rigtigt. De fleste husholdninger har i
vintertiden, som sygehuset, kød hængende til
brug efterhånden som dagene går. — Bemærk-
ningen om, at maden er for lidt kraftig, kan jeg
ikke rigtigt få til at passe med den kendsgerning,
at alle patienterne på sygehuset tager godt på i
vægt og ofte udskrives i uhyre velnæret tilstand.
Man har heller ikke indtryk af nogen større man-
gel på appetit, når man ser de portioner, der sæt-
tes til livs. — Nej, de fremkomne klager kan kun
være udslag af den sædvanlige trang til at kvæ-
rulere, en trang, der ofte kommer hos patienter,
der har ligget længe på et sygehus.
Ansættelse af en økonoma på sygehuset er et
meget aktuelt spørgsmål og vil sikkert meget
snart være løst. Kosten vil næppe herved blive
hverken bedre eller billigere, men sygeplejersken
vil blive betydeligt aflastet for det i øjeblikket
næsten umenneskelige slid med sygehuset.
Hvad angår betalingen af køkkenhjælp på
sygehuset følger vi jo de almindelige kivfakløn-
ninger, som jeg heller ikke synes er dårlige, når
man tager i betragtning, at de får alt frit.
Klager som de anførte er sjældent noget, der
gavner, tværtimod.
Knud Borup,
læge.