Atuagagdliutit - 01.04.1952, Blaðsíða 2

122
„skat“ kalåtdlit nunåne
atugau lertarianarpoK
erKarsautigissåinarsimavara nunavtine „skat“-
ip nålagauvfingmut akilerårutip atugåunginera
tupigalugo. suna tamatumunga pissutauva? åp,
uvagut kalåtdlit sinigtutut pissuseKarpatdlårner-
ssuarput, Kavdlunånigdlo ikiorneKarnigssavtinik
utanunarpatdlåmerput. sujusigpatdlårungnaer-
poK itertariaKallsavdluta, månalo pivfigssaK nag-
dliusimavoK skatip akilersorneKarfigssåta aut-
dlarncrneKarf igsså.
angerdlarsimanivne nunavtine tusartåinar-
simavara onatdlisaujuartoK kalåtdlit tunissaisa
akikipatdlårnerat. somie taima akikitsigipat?
månarpiaK pissutauvdlune kalåtdlit nunaKar-
fingme atortussunut akilersugaKånglnerat. ilame
„skat“ atugaulersinago tunissat aké atorfigdlit-
dlo akigssautait nåmaginartumik angnertussuse-
Kalernaviångitdlat.
nå, kalåtdlit nunavsinut ikiuniaritse Kavdlu-
nånit ikiorneKarnigssaK kisiat isumavdlutiginago
Kavdlunåningme ikiorneKarnerput mikingitsu-
mik KujåssutigissariaKarparput, månale uvagut
ama tapersersuiniartariåKalerpugut.
nunavtine ukiune måkunane sanaortorne-
KarpoK suliarinera akisoKissumik, iraåKale tama-
tuma akigsså angnerussumik ei-KarsautigineK
ajorparput nuånårutiglnardlugulo nunavta ikiu-
mik KagfagsarniarneKarnera.
nangminerssoriartusaguvta „skat“ pingitsor-
sinåungilarput. „skat“ime tåssa nunaKarfingmut
akilerå ru t k a gfagsa u t i gssa k i 1 u a ti n gn a kLssok .
érinarssuterput „suj ulise inortalerpase" ilu-
morpoK. sujulivut nangminerssorput såkutituå-
nguatik nukitigdlo kisisa atortoralugit avdlanik
ikiorncKaratik ingmingnut napatisinauvdlutik.
uvagut kingugdliarssuit kigdloK atortorigsåmeru-
leravta avdlanit ikiorneKarnigssarput utaririna-
lerparput. tamatumunga pissutauvoK nangminer-
ssoriartornigssavtinut ikiuniångipatdlåmerput
nipangersimåinarpatdlårnerputdlo. imigagsså-
kuinaK tupåkuinardlo ikiunigssaK Kimagdlugo
pingårnerussoK måna anguj artortariaKarparput:
skat avKutigalugo nunaKarfingmut ikiunigssaK.
taimailiornlkut aitsåt sujulivut angusinångusava-
vut, tauvalo erinarssut tåuna Kavsérssuit mamia-
nr. 7
gissåt KångerneKarsinångusaoK. månåkume ima
ilungersungitsigaugut sinigtutut itdluta ikiorne-
KarnigssaK kisiat utarKivdlugo. crKaimaniartigo
suj ulivut ikiorneKarnigssamik utai'KissaKaratik
ingmingnut napatitdlutik nunamingne ingerdla-
niartuarsimassut.
Knud Heilmann,
Frederikshavn, Danmark.
Man bør indføre skat
i Grønland
Gang på gang har jeg med undren tænkt
over, hvorfor man ikke betaler skat i Grønland,
og hvad grunden kan være hertil. Er det mon den
søvnige ligegyldighed, vi grønlændere lægger for
dagen og vor efterhånden rodfæstede tro på, at
hjælpen nok kommer fra danskerne side? Det er
ikke for tidligt, at vi vågner op fra vor tornerose-
søvn, og tiden er i virkeligheden inde til, at også
vi må betale skat.
Under mit besøg i Grønland stødte jeg ofte
på det evigt aktuelle spørgsmål, hvorfor de grøn-
landske produkter er underbetalt, og så vidt jeg
kan se, må svaret blive det, at underbetalingen
skyldes, at vi grønlandere ikke yder økonomisk
bidrag til de forskellige kommunale institutioner.
Jeg tror, at vi roligt kan regne med, at prisen for
indhandlede grønlandske produkter, og bestil-
lingsmændenes løn næppe vil hlive anderledes,
sålænge vi ikke betaler skat.
Vi grønlændere må være med til at bygge
vort land op. Vi har al mulig grund til at være
taknemlig for den hjælp Danmark yder os,
men vi må også hjælpe til.
I disse år bliver der bygget kostbare anlæg i
Grønland, næppe mange af os tænker over, hvor
kostbar dette byggeri er, og at det sker for andres
kapital. Hvis vi engang skal blive selvstændige
kan vi ikke komme uden om skat, fordi denne
ligger til grund for enhver kommunal funktion.
Vi har en sang, der siger „I står tilbage for
jeres forfædre“, og dette er sandt. Vore forfædre
var selvstændige, de kunne stå på egne ben og
klare sig, skønt hele deres eksistens kun var base-
ret på egne kræfter og primitive redskaber. Nu,
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN