Atuagagdliutit - 01.04.1952, Blaðsíða 3

gr. 7_____ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN _,_123
Håndværkeruddannelse
i Grønland
Af ingeniør H. Halding.
Efterhånden som nyordningen i Grønland
tager form og fart, og udviklingen bringes ind i
et fast, forudbestemt leje efter en på længere
sigt udarbejdet udviklingsplan, vil et af de mest
synlige udtryk for nyordningen være de voksende
bysamfund med det deraf følgende mere tids-
svarende byggeri og en ibrugtagen af tekniske
hjælpemidler, i særdeleshed inden for industri
°g erhverv, som man ikke tidligere bar kunnet
tænke sig.
En sådan udvikling, som man allerede nu
ban danne sig et vist billede af, vil selvsagt kræve
ei1 på tidssvarende måde uddannet håndværker-
stab, flere gange så stor, som den, der i dag er
til rådighed.
Der tænkes her selvfølgelig først og frem-
mest på håndværkermæssigt uddannede grøn-
lændere, da målet jo givetvis må være, inden for
almindelige fag, at få uddannet en så stor
stab af grønlandske håndværkere, at udsendelse
ai danske håndværkere til Grønland må blive
mindre og mindre påkrævet og i hvert fald efter-
hånden indskrænkes til kun at omfatte konsul-
tativ eller instruktiv virksomhed.
Men der er lang vej at tilbagelægge, før dette
mål kan nås. Det er derfor påkrævet, at hånd-
hvor vi bar langt bedre redskaber, venter vi kun
ha andres hjælp.
Vi er kommet så vidt, al også vi betaler afgift
i°1- spiritus og tobaksvarer, men vi må længere
h’cm, og gennem skat yde økonomisk bidrag til
v°i't lands opbygning. Kun på denne måde kan
Vl blive sidestillet med vore forfædre og vokse os
vælc fra den sang, som mange bliver stødt over.
bad os sætte os det mål, at vi vil være med til at
hære byrderne.
Kund Heilmann, Frederikshavn
Danmark.
værkeruddannelsen snarest muligt bringes ind i
faste rammer og anlægges sådan, at en lærling
på en bestemt læreplads kan gives — ikke alene
en almen uddannelse, men også den specielle ud-
dannelse i sit fag, som grønlandske forhold
kræver.
Her tænkes kun på den almindelige hånd-
værkeruddannelse, i særdeleshed uddannelsen af
bygningshåndværkere og de med bygningshånd-
værk beslægtede fag samt uddannelse i skibs-
bygning og i maskinfagene, men de fleste af de
her anlagte synspunkter kan også overføres på
andre fag, som f. eks. handels-, butiks- og kontor-
branchen.
Med fare for at møde stærk modstand fra
flere af de interesserede parter, skal det med det
samme slås fast, at den hidtidige form for lær-
lingeuddannelse med kortere eller længere lære-
tid i Grønland og Danmark ikke er tilstrækkelig
og langt fra så god, som det kræves, for at den
nyuddannede unge håndværker både i kvantita-
tiv og kvalitetsmæssig henseende skal kunne
hævde sig i forhold til andre, f. eks. danske hånd-
værkere.
En 3—4-årig læretid i Danmark kan under
visse omstændigheder være god nok, men, nar
talen er om at anlægge retningslinier for den
fremtidige uddannelse af de unge, må man gøre
sig klart, at det er meget uheldigt, at omplante
en ung mand til danske forhold netop i det af-
snit af lians liv, fra det 14.—16. til det 18.—20.
år, hvor han er mest modtagelig for påvirkning,
og hvor netop en samleven med standsfæller i
det milliø; hvor han skal have sin fremtid, vil
være af uvurderlig betydning også for hans for-
ståelse af og indleven i sit fag.
En betingelse for den bedst mulige hånd-
værkeruddannelse er naturligvis den bedst mu-
lige læreplads, og der kan allerede nu på Grøn-
land anvises lærepladser, hvor der i adskillige
fag kan gives den unge lærling en grundig og
omfattende uddannelse.
Inden for husbyggeriet er de vigtigste fag,
som udøves på Grønland i dag, jord- og beton-,
tømrer-, murer-, snedker-, maskinsnedker-, elek-