Atuagagdliutit - 01.04.1952, Blaðsíða 4

124
ATUAGAGDLIUTIT
GRøNLANDSPOSTÉN
De første boringer efter olie ved Tønder
gav intet resultat, men om kort tid forsø-
ger man igen i nærheden.
Danmarkip kujatåne Tønderime illiamik
Kivdlerinerit kinguncKångitsorput, Kanig-
tukutdle tamatuma erKåne KivdlererKing-
neKaraluagssamårpoK.
triker- og malerfaget samt rørlæggerfaget, hvor-
under hører sanitets- og varmeinstallation. Af
sideordnede fag — eller fag, som er nært knyttet
til bygningsfagene — kan f. eks. nævnes minør-,
smede- og automekanikerfaget, ligesom chauf-
fører, motorpassere, kran- og tromleførere er
nært forbundet med bygningsfagene, og selv om
det ikke er egentlige fag med en bestemt læretid,
fordrer de dog en vis kortere eller længere ud-
dannelsestid.
Af faggrupper, tilknyttet skibsfart og fiskeri,
kan nævnes skibstømrere, motorsmede, riggere
og sejlmagere samt motorbådsførere, de sidste
bar dog hidtil ikke været egentlig faguddannede,
hvilket forhold snarest må ændres.
Hvordan behovet for uddannelse indenfor
nr. 7
de enkelte fag vil være i fremtiden, skal man
være varsom med at spå om, for selv om man
nok kan sige, at husbyggeriet, tilpasset efter grøn-
landske forhold, har gennemgået en stærk ud-
vikling og nu må siges at befinde sig på et i kva-
litetsmæssig henseende højt stade, må man dog
ikke tro, at det har nået sin endelige udformning.
Udelukkes kan det ikke, at der måske for at bil-
liggøre husbyggeriet kan fremkomme nye bygge-
materialer, som i væsentlig grad kan ændre byg-
ningskonstruktionen og bringe forskydninger i
styrkeforholdet mellem de enkelte fag, således
at f. eks. tømrerfaget, som nu er det dominerende
husbygningsfag, vil blive et sekundært fag i for-
hold til f. eks. murerfaget eller måske et mere
specialiseret monteringsfag.
I de fleste af de ovennævnte fag kan der,
som før omtalt, allerede nu, i hvert fald i de fire
største kolonier Julianehaab, Godthaab, Hol-
steinsborg og Egedesminde — gives en grundig
og omfattende faglig uddannelse, som, når og
hvis den bliver suppleret med en vel gennem-
tænkt og vel tilrettelagt teoretisk undervisning,
kan blive den bedst mulige.
Man må dog gøre sig klart, hvilke krav, der
må stilles til og hvilke betingelser må opfyldes
af alle kategorier af læresteder. For det første
må et fag, som skal uddanne lærlinge, være af
et sådant omfang, at det omfatter og jævnligt be-
skæftiger sig med de almindeligst forekommende
arbejder inden for faget. Der må forefindes eg-
nede lokaler, og der må forefindes maskiner af
en sådan art og i en sådan udstrækning, at faget
kan siges at være tilpas moderne udbygget.
Men endnu vigtigere end både lokaleforhold
og maskinpark er det at have en dygtig målbe-
vidst arbejdsledelse inden for hvert fag, samlet
under en overledelse, af mest mulig permanent
art og bestående af folk, som har den fornødne
tekniske, pædagogiske og administrative viden.
Den første del — ansættelse af den faglige
arbejdsledelse — søges allerede nu gennemført,
idet der, hvor det ikke allerede er sket, ansættes
formænd for de forskellige fag, formænd som,
når de rette folk er fundet, knyttes til fagene
gennem en årrække. Selvfølgelig vil anbringelsen
af en formand på et værksted eller en anden ar-
bejdsplads i mange tilfælde være utilstrækkelig,
da ledelsen af et i hvert fald større værksted med-