Atuagagdliutit - 01.04.1952, Blaðsíða 16

136
ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
nr. 7
ning tidligere end det i dag er tilfældet, men før
det spørgsmål kommer til diskussion, må man
have et grundlag at gå ud fra.
Tanken var ikke ny for adjunkt Rosenhoff.
Den havde han gået med i flere år. Så lærte han
et engelsk lærerpar Kingsland og hans kone, som
var småbørnslærerinde, at kende. Da forsøgte
han at gennemføre tanken. Han talte med skole-
direktøren og med nogle andre interesserede kol-
leger. Eksperimentet kunne tage sin begyndelse.
Og han fortsætter:
— Naturligvis deltager børnene på frivillig
basis, og forinden jeg tog fat, var der først et for-
ældremøde. Her fik forældrene forklaret, hvad
det gik ud på, hvorefter de gik med til, at bør-
nene måtte deltage i engelskundervisningen, og
jeg må sige, at forældrene i den forløbne tid har
vist megen forståelse. Man må ikke glemme, at
der både for børnene og forældrene har været
den vanskelighed, at børnene har været nødt til
at gå i skole to gange i de dage, undervisningen
foregår.
— Deres undervisningsmetode går ud på gen-
nem lege at lære børnene sproget? spørger jour-
nalisten.
— Ja, som De så, legede vi „morgen11 i dag;
men vi har mange gange gennemgået de forskel-
lige faser af den dag: Aftenen, hvor faderen kom-
mer hjem og tænder sin pibe, en dag i skolen
osv. Yi lader ikke børnene skrive og læse, for vi
ønsker ikke at gøre noget, der kan skade deres
tilegnelse af modersmålet. Desuden sker arbej-
det jo udfra den teori, at børn har et vist nemme
for sprog ad mundtlig vej. Der indtræffer, mener
man, en stivhed overfor tilegnelse af sprog, når
man når en vis alder. Derfor kan der måske, når
tiden er moden til det, blive tale om en omlæg-
ning af sprogundervisningen, så man begynder,
før denne stivhed har indfundet sig.
— Det vil sige i folkeskolen?
Ja, min tanke er i første instans at søge
at få andre lærere, specielt indenfor folkeskolen,
interesseret i den retning. Selvfølgelig skal der
eksperimenteres på en langt bredere basis, end
jeg har været i stand til, hvis der virkelig skal
gøres noget ud af det. Men hvis man tænker på
reformer i den retning, betyder det igen, at folke-
skolelærerne må have en særlig uddannelse. Der
undervises jo udelukkende på engelsk i „timen",
og det kræver mere, end de fleste kan klare uden
speciel uddannelse. Personlig er jeg ikke i tvivl
om, at folkeskolelærere med den fornødne ud-
dannelse vil kunne gøre det bedre end jeg.
Børnene undervises fire halve timer om ugen,
fortsætter adjunkt Rosenhoff, der videre fortæl-
ler, at børnene finder undervisningen spændende
og har nemt ved at tage ved lære, men reagerer
iøvrigt forskelligt. Børn har jo nemmere ved at
forstå end ved at udtrykke sig. Efter ld/2 måneds
undervisning forstod børnene alt, hvad mrs.
Kingsland sagde til dem og kunne synge eller
sige vers på engelsk.
Metoden er ny, men ikke helt ukendt, idet
lignende metoder har været anvendt i Kina og
på Ceylon.
Rosenhoff slutter:
— Jeg er ikke i tvivl om, at børn i 7 års al-
deren eller så kan lære sprog. Jeg kan sige at
have konstateret, at de kan forstå sproget, og at
de forstår at tilegne sig sprog. Det foreløbige re-
sultat opmuntrer til at fortsætte, men det bliver
nødvendigt med flere lignende eksperimenter,
livis det virkelig skal blive til noget, for min ene
prøve er ikke nok.
Hele spørgsmålet om en reform af sprog-
undervisningen i den retning, jeg her har ridset
op, har et videre perspektiv. Det er jo sådan, det
viser tilgangen til aftenhøjskoler og privat under-
visning, at folk gerne vil lære engelsk eller ud-
bygge deres skoleengelsk, og mange begynder i
30—40 års alderen at tage sprogundervisning. Jeg
tror, at den mindreværdsfølelse, som mange i
dag nærer overfor de, der har en eksamen, vil
mindskes, når de uden eksamen også kan tale et
sprog. Hele spørgsmålet om snobberi for eksa-
mensskolen eller forældres krav om, at børnene
skal tage en eksamen, kan ændres, hvis det bliver
sådan, at børn uden eksamen også kan tale et
sprog — det er nu min teori.
Læs og bedøm. Sig ikke, at den metode ikke
kan anvendes i sprogundervisning. De erfarin-
ger, man hidtil har høstet, har jo vist, at hvis
man energisk tager fat med opgaven, så går det
også. Vi må og vil modtage alle disponible mid-
ler for at kunne lære dansk.
Uvdl. Kristiansen.