Atuagagdliutit - 23.04.1952, Blaðsíða 4
160
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 9
by er der kvinder, som lever af deres krop, altså
prostituerede. Men mange af de unge piger her,
der faktisk om sommeren betragter gaverne fra
de danske arbejdere som et kærkomment tilskud
til deres indtægter, er slet ikke prostituerede. De
er ganske almindelige unge piger, der regner med
at blive gift og få et hjem senere.
Jeres moral skal være fri og naturlig, men
ikke sjusket. Det er sjuskeri, når I går nogle
stykker i barakken og dernæst vandrer fra mand
til mand natten igennem. Der er dårlige elemen-
ter blandt de danske arbejdere, og når man lever
et barakliv, bliver det ofte den enkelte dårlige
person, der påvirker hele flokken. Den undskyld-
ning har de danske arbejdere, og så den, at de
føler sig løsrevet fra deres vante omgivelser. Det
gør de opmærksom på, når man bebrejder dem,
at de ikke opfører sig, som de gør i Danmark.
Men de bruger en tredie undskyldning også, og
den er I alene herre over — den undskyldning
kan I og kun I piger fjerne. De siger, at I ren-
der efter dem, at de ikke kan undgå jer og at I
— ja, undskyld jeg siger det så ligeud — ligger
i deres senge, når de kommer hjem om aftenen.
Det skal I ikke lade sidde på jer. Sådant må de
TUBORG
MUMME
PORTER
ikke kunne sige om jer. Det er I altfor gode til.
Men jeres grønlandske venner og kammerater
skal hjælpe jer. De skal ikke uden videre om
høsten og vinteren godtage de piger, der om som-
meren går på omgang i barakkerne. De skal for-
lange, at når de er gode nok om vinteren, så vil
de ikke kasseres om sommeren til fordel for til-
fældige danske håndværkere. Og de skal ikke
yppe strid med håndværkerne og lave slagsmål
om pigerne. For fejlen er ikke håndværkernes
alene, men både pigernes og håndværkernes og
de grønlandske mænds. Det er set, at de grøn-
landske mænd gerne tager mod den spiritus, som
pigerne kan skaffe dem gennem danskerne. Det
skal de grønlandske mænd holde sig for gode til.
Bedre ville det være, om grønlænderne ind-
ledte et kammeratskab med de danske arbejdere.
Viste dem Grønlands særprægede natur, tog dem
med på jagtture og ud i bådene. Tog dem med i
deres sportsklubber, kort sagt, gav de danske ar-
bejdere den fritidsbeskæftigelse og den følelse
af at høre lidt til, som de så hårdt savner. Derved
ville arbejderne i langt mindre grad være fristet
til at udnytte de grønlandske piger.
Men føi'st og sidst er det jer, unge piger, der
selv skal bestemme farten. I begyndelsen skrev
jeg, at der måske lå gamle eskimoiske skikke
gemt på bunden af jeres sjæle, og I måske ube-
vidst påberåbte jer dem.
Der er også en gammel eskimoisk skik, der
siger, at når manden tager sin kvinde til sig, da
må det ske under stor modstand fra hendes side.
Han må kæmpe tor sin udkårne, kvinden er kost-
bar for ham. Tag denne gamle skik frem, puds
den af, moderniser den og brug den. Vis, al man
kan godt vinde jer, hvis man holder af jer. Men
I er dyrebare for jer selv og for jeres egne mænd.
Det er jer ikke ligegyldigt, hvem I skal have hørn
med. I vil ikke under indflydelse af spiritus un-
der nogen omstændigheder finde jer i at blive
misbrugt som legetøj, der går fra hånd til hånd.
Rank ryggen, vær stolte af jer selv og kend jeres
værd som kvinder. I er fremtidens mødre, det er
jer, der skal opdrage de børn, der bliver det nye
Grønland.
Marion.