Atuagagdliutit - 02.07.1952, Blaðsíða 10

2-16
Om den grønlandske
retskrivning
Ved landsrådsmødet i 1951 fremsatte lærer
Augo Lynge et forslag om, at det var på tide at
danne et retskrivningsudvalg. Forstanderen for
efterskolen i Julianehaab, Fr. Nielsen, stemte for
forslaget og udtrykte ønsket om, at den i dag an-
vendte retskrivning måtte blive erstattet af en ny
og lettere.
I årenes løb bar man i „Atuagagdliutit“ dis-
kuteret retskrivningsspørgsmålet. 1 1930 frem-
kom således professor W. Thalbitzer med et ind-
læg: Grønlænderne lærer aldi'ig at skrive deres
sprog fejlfrit. Den retskrivning, vi i dag bruger,
blev skabt af den tyske missionær Samuel Klein-
schmidt i 1840-erne, idet han byggede videre på
den gamle, der var skabt af Poul Egede og Otto
Fabricius. Ved denne retskrivning liar man lagt
vægt på sprogets opbygning og ordstammernes
indbyrdes forhold. Men da denne volder vanske-
ligheder, hvad udtale angår, vil jeg gå ind for
afskaffelse af accenterne til fordel for brug af
dobbelte konsonanter. Den bedste retskrivning er
nemlig at fremhæve ordenes korrekte udtale.
Peter Nielsen skrev året efter: Hvis man vil
fremhæve sprogets opbygning og mening, må
man ty til grammatiken; dette kan man lære på
seminariet. I dag er vi så vant til retskrivningen,
iliniartitsissutigineKarfine KanoK angnertutigissu-
mik angussaKarsimavugut? apernut tamåna ili-
niartitsissut atuagagssianigdlo kukunersiuissar-
tut ersserKingnerussumik akisinauvåt, tupigi-
ssagssåungilardlo agdlautsip avdlånguteKartaria-
Karneranik kigsauteicameK tåuko akornånit pi-
lersimangmat. OKautsinik påsiniaissunut iluating-
nautcKarsinaugaluarpoK månåkutut onautsivta
nagguvé erssersitdlugit agdlangneKartarnerat,
misingnarsivordle agdlauseK uvdluinarne oKalug-
tarnivtinut nåmagtungorsagaK amigautigineKara-
lugtuinartOK, OKautsivta nåtarKatdlisågauvat-
dlångitsumik atuarneKarnigssåt anguniartaria-
KarmåtaoK. landsrådit piårtumik sulissutigissa-
riaxarpåt agdlautsip oKilisagaunigssånik isuma-
gingnigtugssanik udvalgeKalernigssaK.
Jørgen Fleischer.
nr. 14
at vi uden overdrivelse tør sige, at Kleinschmidt
bar fastlagt den en gang for alle. I Thalbitzers
forslag forekom h alt for hyppigt. Jeg synes, at
tlet er lovlig kraftigt at bruge h i retskrivningen.
Peter S. Dalager 1932: Hvis man afskaffer
enkelte stavelser, skaber man blot forvirring.
Ordstammerne vil forsvinde, og man går længei-e
og længere væk fra grammatiken.
Thalbitzer 1934: Jeg vil opfordre grønlæn-
derne til at bevare deres modersmål. Retskrivnin-
gen blev først skabt, da europæerne kom, og den
bør bygges på ordenes udtale.
Samme år skrev læreren i grønlandsk på
seminariet i Godthaab, organist Jonathan Peter-
sen: Man må ikke bygge retskrivningen alene på
vestgrønlænderes mål. For os grønlændere er det
uforståeligt, hvorfor man skal føje h til 1, som
Thalbitzer foreslog.
I 1949 fremkom Robert Petersen med et læn-
gere indlæg: Undervisningen i retskrivning kan
ikke opfylde sit krav. Jeg tvivler på, om der i det
hele taget findes ti, som kan skrive fejlfrit. Det
er måske en ide, at man laver en ny retskrivning
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN