Atuagagdliutit - 02.07.1952, Blaðsíða 11

nr. 14
247
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
ilaKutarit Windermerip Koruamiut
(nangitat.)
tupingnångilaK oberstip suliagssane nakeri-
ngingmago. pissutigssap atauslnaviup uningatipå.
tamåna nangmineK nåmagsiniartariaKasavå ima-
lunit nuliaminut imissutigissariaKardlugo, tåussu-
mungalo manigutingårdlune erKarsautigalugo ki-
åumissutigå Augustap tungaveKardluinartumik
ilumungårdlunilo pissugssauvfingminik nåmag-
singningniartarnera. ila avdlalut iliorneK ajorna-
KaoK. suliagssaK nagminerminut tuniussauvoK,
inerdlugulo suliarissariaKarpå. Paul histeKatigi-
niagssamårpå nåmagsiniagagssanilo isumang-
baseret på lydskrift. Man bør stryge alle de stum-
me stavelser, men det vil være på sin plads at
beholde accenterne, for ellers vil man gå over til
brug af dobbelte konsonanter. Folk, der ikke øn-
sker at ændre Kleinschmidts retskrivning, bør
vide, at de aldrig lærer at skrive fejlfrit.
Kleinschmidt: Thalbitzer: Robert Petersen:
agpa, lomvi appa åba
tugto, rensdyr tutto dudo
igkik, gumme ikkik ikik
agdlåt, endog alhiAt adlåt
angmarpoK, åbner ammarpoK åmarboK
tungmeraK, stige tummeraK dumer an
atdlen, nederste alhlcK adleK
uvdloK, dag UlhlOK udloK
ivssoK, torv isvhoK 1SSOK
autdlait, bøsse adlhåt adlåt
Hvor meget har vi nået i de hundrede år,
hvor man har undervist i Kleinschmidts retskriv-
ning? Dette spørgsmål kan bedst blive besvaret
af lærere og korrekturlæsere, og det er ganske
naturligt, at røster om ændring af retskrivningen
kommer fra denne kreds. Det kunne have været
af betydning for en sprogforsker, at man i dag
staver de stumme ordstammer, men en mere tids-
svarende retskrivning bliver mere og mere til-
trængt, for derved at undgå den uskønne hakken,
som alt for hyppigt fremkommer, når grønlæn-
derne læser deres sprog op. Det er min opfattel-
se, at landsrådet bør nedsætte et udvalg, som har
til opgave at simplificere den nuværende tunge
retskrivning, jo før, jo bedre!
Jørgen Fleischer.
naerniagssamårdlugo orpigpagssuit akornåne er-
Karsautit avdlamut sangulertorfiginerusinau-
ssåne.
pissugssavdie ingiarpå nerssussuartut angu-
teralagtut issikoKardlune, kinguneKardluavigsu-
mik
„anga oberste, åjunåsit Sleemanip nerssu-
ssuautaisa akornåne, nalungilatdlo peKatigiuåi-
narai. anisisavara?“ Paulip umitsagsimangårdlu-
ne anguteralagssuaK inusukåK tikuarpå, Winder-
merip igdlorssuåta nunautåta ungalue aserordlu-
git anisimassoK.
„påsisinåungilara ungalut tåunarssuånguaK
aninavérsårtisinåungingmåssuk,“ oberste oKar-
poK. „nerssussuarnik anguteralangnik aninavér-
sårtitsisavdlune Kaj angnaitsussariaKasagaluar-
poK. tåssa nerssussuautise ardlalialuit ilaliuterér-
simavai. sagdlaitsuiiguamik isertarfiånut ungor-
tariaKarpavut. taimailiornigssaK ånivigisimassåta
navssårinigssånit ajornånginerusaoK. Paul, er-
Kigsisimavdlutit. uitsatigssaKangilaK. KaerKoriå-
kit.“
milagtoK OKitdluarpaloKalune nerssutit ava-
tane pigsigarpoK nerssussuitdlo avdlat isertar-
fiup tungånut ingerdlatikiartorussålerdlugit. su-
liagssartik ajornånginåvigsorpå, akuneruvdlo
KerKa KangiutoK anguteralak avdlatdlo tamaisa
inigssåinut isertineKarput.
tåssångåinaK mortutdlautigalune tamaviå-
vigdlune nerssutausiviup tungånut pangatdluser-
poK, Paulivdlo umitsagsimavigsutut pissuseKar-
dlune magdluserpå. nerssutausiviup kigdlingane
kigaitdlagput, Paulivdlo nerssussuaK anertikaKi-
ssok Kanitainut ajoKusisinaujungnaerdlugo iser-
tipå.
„nå, nukagpiarautiga, månåkut tåssane utar-
KilartariaKarputit, nukagpiaraK aj ugausimårpa-
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminit klssarssutit igavfit
Nykøbing Mors. København.