Atuagagdliutit - 22.10.1952, Blaðsíða 4

372
ATU A G A GDLI UTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 22
tardluta. ardlåinavtalunit tåukuai'Kat Kasserdlutik kau-
massunik merKugdlit sumik meriångunermik sapissusé-
runermigdlo sianigissaicångitsut puiornaviångilait. tug-
tutdlc tamarmik ajungitsuinåungitdlat. ilarpagssuime
ajorniakujugsivdlutigdlo navianarsingårmata imcrfé sa-
ligkiartordlugit erKarsariarujugssuarKardluta ingmivli-
nutdlo ajugauvfigerKårdluta aitsat ornigtarpavut. ardla-
leriardlutik kukivfangniingnik nagssungmingnigdlo per-
ssutarnialerångatigut tuavinaK KimåssariaKartarpugut.
septemberip 21-åne Islandip „Kap Nord“-ia avar-
Kuparput, toicussartutdlo ikileriarput. 23.-åne Ikerasag-
ssuarmut pulanigssaraluarput putsup akornuserpå, ar-
fernguvdlo migssåne lastimut ateravta erKumitsumik
umassut erKigsisimajungnaersimassut sujumorpavut. tå-
ssa avdlåungilaic nunamik naimassaicalersimassut. uv-
dloK tåuna angissup kulavait pingasut nuliarpai.
Kap Farvel avaricukavtigo silagigpoK, avangnaK —
kanangnerdlune. umassunik toKussoKångilaK. tåssa pi-
simassut nuånersut kalåtdlit nunat takoriiåravtigo. tai-
måitordlime tugtut 37 ånaerérsimalerpavut.
kisamilo septemberip 25-åne, pilerssårutaussoK
ivåumåmik atautsimik kingorKuvdlugo, Nup kangerdlua-
nut pularsartuinaleitaugut. sut tamarmik piarérncKarér-
mata nioraineK autdlarnerparput. uniikut nal. arferngup
migssåne tugtup nujuitsup sujugdliup kalåtdlit nunåt
lungmarpå; pisimassoK najutut kikutdlunit puiorsinåu-
ngisåt. nal. 22,15 nioraineK unigtincKaratdlartariaKar-
poiv tugtut amerdlavatdlårtut Kutdlernit tårtortineKar-
tardlutik imånut pigsigtuåinalcrmata. aicaguane uvdlå-
kut tatdlimanut nioraineK nangeriiingneKarpoK, na-
lunaerKutardlo Kulinut KiterKiikå tugtut tamarmik ajo-
Kutigssarsinatik nunamut niuneKarsimåput.
pårssissut sisamauvdluta tugtut Kumut takuniårpa-
vut, tamarmik katerssfttcrérsimassut. tungmarpalugtui-
nauvdlutik Kardlulassardlutigdlo tugtorpagssuit kigdler-
Kuvavåtigut, Kungasinilo sujanéritat OKalugfiup sujar-
ngatut sagdlaitdlissatut sujanålarput kalålitornap i 1 i v i -
toieå igdluatungå nåkåusimassoii saneriuialeramiko. tai-
mailinerane tugtut piniartutoricamut tassunga ingming-
nut ilisaritiput, ilisimavaralo Kunungup sujumut takor-
dlugå manakut erKusimalersoK.
Jens Rosing.
kalåtdlit igdluine nalunaeau-
taa KIENZLE tatiginardluar-
sinauvoK. nikineK ajorpoK.
I grønlandske hjem kan man Irygt ,
stole paa KIEN’ZLK uhrel. Det gaar £
godt og nøjagtigt. |L
ergaimajuk ateK Kienzle kinau-
ssånTsangmat.
Husk navnet Kienzle staar paa ulirskiven.
Med
TAMRENERNE
TIL GRØNLAND
Af Jens Rosin//
Morgenen den 11. september var grå, da den store
flok blev drevet ind i folden over Kjollefjord. Dagen
var nu inde, den dag, som vi i snart fire år havde ar-
bejdet hen til og ventet på med spænding.
En grå stime af dyr væltede ind i to kæmpekiler
over højen, der omgav den store fold, hvis omkreds er
på 1000 meter. Et brus af knirkende klove fra dyreflok-
kenes bølger efterfulgtes af skarpe galp fra vogterhun-
de, og ud af drønet fra de mange dyrs dybe host pres-
sede sig enkelte mandsstemmer.
En prægtig lokke-ren, en rolig kastrat, stod allerede
tøjret til en sten i foldens østre ende, og omkring den
en skare semier med kalve, som trippede nervøst. Bag
den store skare var „porten" lukket, ingen kunne trænge
ud. Et par samer i deres folderige kofter slingrede forbi
mig, sveden stod som en bræmme af em om deres brune
hår, de hilste „Boris, boris“ og fortsatte ned mod et
par telte.
Udenfor folden stod bygdens folk; deres undrende
stemmer strejfede mine ører. Langsomt lod jeg blikket
glide ud over dalen, mens tre års oplevelser rullede
forbi mit indre øje; et eventyr var slut, men et nyt be-
gyndt, det hele gik rundt og rundt i en dyrehvirvel.
Hen over dalen svævede nogle larmende ravne, og
en bugtende røg fra et sametelt steg til vejrs mellem
efterårets røde og gule løv. En sagte joigen (samesang)
steg også til vejrs og ligesom blandede sig med røgen
fra det bål, hvorom samerne, der var trætte, havde sam-
let sig for at nyde den livgivende ild og en stram
kaffetår.
En lille fjeldso i dalen spyede ondt af sig i små
smældende bølger, blåt i hvidt. Nede ved de lo telte og
bålet rejste mændene sig, viddas sonner spiendte las-
soerne for at indfange den stamme på 300 rensdyr, der
skal danne et nyt erhverv i Grønland. Gennemtrængende
stemmer smældede ud over landskabet, latter, brøl og
saftige eder hang tungt over myretuen. De første dyr
dansede allerede i linerne, lungelyde, prusten og bæ-
vende muskler der var trolddom over sceneriet. Tun-
ge lastbiler med to store transportkasser på ladet vug-
gede op ad fjeldvejen, sprællende dyr blev tvunget ind
i kasserne, hvorefter turen gik ned mod kajen til „Han-
ne S“. De forskræmte dyr hamrede mod væggene, et
helvede var løs. De store bomme svingede ind over
kajen og lidt efter sænkedes kasserne ned i lasten, mens
spillene hvinede „begravelseshymnen" over de grå, der
skulle deporteres.
Nede i lasten herskede der et sælsomt liv. Renerne
blev tvunget ud af kasserne og slæbtes ved takkerne ind