Atuagagdliutit - 22.10.1952, Blaðsíða 7

nr. 22
375
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
som samtidig kan tjene som saltlager og opbevarings-
plads for færdigbehandlet saltfisk.
—- Ja, Peter Egede, det er formentlig, hvad der er
nødvendigt på land, men De ved jo godt, at landings-
forholdene i Grønland kun få steder er, som de bor
være.
Også på dette punkt tilvejebringes der ved Ka-
pisigdlit en betydelig bedring. Brohovedet ved fiskeri-
anlægget bliver udvidet og placeret sådan, at losning
af salt og lastning af saltfisk kan ske på den mest prak-
tiske måde. Der tilvejebringes endvidere en række ar-
rangementer, som vil lette landingen af fiskefangsterne
betydeligt.
— Er det nu ikke en meget kostbar historie, Peter
Egede?
Billigt er det jo ikke, men når det drejer sig om
Kapisigdlit, er der for mig ikke tvivl om, at de penge
vil være velanbragt, jeg kan blot nævne, at man regner
med, at flytningen af stationen ved Itivnera til Kapisig-
dlit vil koste 200.000 kroner.
De nævnte også Ameralik?
Fiskeriets udbygning i Ameralik tænkes etable-
ret ved bundgarnsfiskeri. Der skal hertil skaffes plads
for 40 00 fiskere. De nødvendige barakker til dette
formål er udsendt fra Danmark sammen med en kantine-
bygning og to mindre huse til reparationer og opbe-
varing af redskaber og bundgarn. Man er i gang med
NYE BOGEB OM G BON BAND
Kongeparret i Grønland
af Kjeld Rask Therkilsen
En henrivende bog om kongeparrets hele grønlands-
færd. Et uforglemmeligt minde for alle i Grønland.
Pragtfulde billeder. Kr. 6,85 — indb. kr. 10,oo
Aad jeg en hund?
af Børge Heft
En sprudlende vittig, men samtidig oplysende bog
om en lystfiskers oplevelser på Grønland.— Bogen
om Grønlands fisk, natur og folk
Bigt illustreret. Kr. 14,75 — indb. kr. 22.5o
Grønlandsk rejseparlør
af Aage Hugge Kr. 12,5o
Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck
at opføre et mindre brohoved, som ventes fuldført i lø-
bet af efteråret. Man anslår, at dette fiskeri vil give 1,2
millioner kg råfisk, svarende til 400.000 kg sallfisk, og
man regner med at anvende et skib til transporten, som
samtidig skal være sådan indrettet, at det kan levere
elektrisk kraft til en eller to flækkemaskiner. Anlægget
i Ameralik anslås til 225.000 kr.
De nævnte også K’ornoK før?
— Med hensyn til K’ornoK er det planen at opføre
et bedre beliggende fiskehus, eventuelt med et filete-
ringsanlæg. Og det er tillige tanken at opføre nogle
beboelsesbarakker, men man vil dog vente med gennem-
førelsen af K’ornoK-planerne, som man regner med vil
koste 400.000 kroner.
— Er der virkelig så mange fisk i Godthaabfjorden
og Ameralik, at man regner med, at sådanne investe-
ringer vil kunne betale sig?
— Ja, distriktet er det bedste fiskeriområde i hele
Grønland, og grønlandske fiskere vil her få chancen til
at drive et fiskeri i stil med det store Lofotcn-fiskeri.
Endvidere er der den fordel ved fjord-fiskeriet, at de
grønlandske fartøjer, som endnu ikke er egnede til al
drive bankefiskeri, vil kunne gøre en virkelig 100 pro-
cents indsats her. Man har stræbt efter at tilvejebringe
sådanne forhold, at fiskere fra andre egne af Grønland
kan komme hertil og lægge deres arbejdskraft i Godt-
haabfiskeriet og vende hjem med en god fortjeneste. Det
er klart, at de skal have hæderlige forhold at bo under,
så de ikke foler sig fristet til at holde op med fiskeriet
og vende hjem, mens der endnu er chancer for fangst.
Der må og skal ydes en større indsats for at få større
fangst, og der er grund til at tro, at Godthaabdistriktet
i fremtiden vil komme til at producere mellem 25 og
33 procent af den fisk, grønlænderne kan fange.
Hvad regner man så med, at en stor fiskerihavn
i Godthaabdistrikl vil komme til at betyde?
Den vil betyde, at grønlænderne, når de har
erhvervet sig søgående fiskerbåde, fremtidig vil kunne
deltage i det indbringende havfiskeri på bankerne. Jeg
ved godt, at ordet fremtidig rummer lofter eller forhåb-
ninger, og at der måske derfor er læsere, der ikke bry-
der sig om ordet, men vi må nu en gang, tordi det
.meste er nyt for mange, anlægge et fremtidsperspektiv,
og det er. gjort.
Når man således skal tale om fremtidigt fiskeri, så
må man først og fremmest, fordi man ved, at havet
rummer Grønlands rigdomme, gøre sig klart, hvilket
menneskemateriale, man kan regne med at råde over
til fiskeriets disposition. Det er sådan, at der i dag er
ca. 5200 mæml i alderen mellem 14 og 55 år, men af
disse må vi regne med, at 10 procent, d. v. s. 520, har
tuberkulose eller andre lidelser, der gor dem arbejds-
udygiige. I Thule og Østgrønland bor ca. 400, i Umanak
og Upernavik ca. 700 og endelig fragår desuden ea. 800
fastansatte, ca. 700 lost ansatte samt omkring 200 fåre-
holderc, som tilsammen reducerer antallet af mænd i
alderen mellem 14 og 55 år til ca. 1000, og det er disse,
der skal bære Grønlands fremtidige fiskeri. Med en
eventuel befolkningsforøgelse i betragtning, kan man