Atuagagdliutit - 22.10.1952, Blaðsíða 6

374
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 22
kvikke os op og glæde os på alle tider af dagen. Der
var næsten ingen grænser for deres sjove påfund, de
nappede os i trøjerne, når vi gik forbi, de åd lav af vore
hænder de fik os til at smile trods søsyge. Ingen af
os vil nogensinde glemme „gutterne", de kære lysegrå
småbukke, der hverken kendte til søsyge eller mismod.
Men ikke alle dyr var lige gode, mange af dem blev så
ondskabsfulde og farlige, at vi kun med stor betænke-
lighed og efter selvovervindelse gik ind til dem for at
rense deres vandtrug. Ofte gik de løs på os med både
klove og takker, så vi skyndsomt måtte trække os til-
bage.
Den 21. september passerede vi Islands „Kap Nord"
og dødsfaldenes antal sank. Den 23. hindrede tågen os
i at gå gennem Prins Christianssund, men da vi ved
sekstiden var nede i lasten, opdagede vi en mærkelig
uro over dyrene, som ganske givet havde landfornem-
melser. Den dag parrede en buk sig med tre semier.
Vi gik rundt Kap Farvel, vejret var godt, og vinden
nordvestlig, ingen dyr døde. Disse glædelige linier
kunne jeg prente den første dag, vi havde set Grønland,
og dog havde vi ialt mistet 37 dyr.
Endelig den 25. september, lige en måned efter pla-
nen, stævnede vi ind i Godthaabsfjorden, og så snart
alt var klart med ponton og landgang, påbegyndte vi
losningen. Ved 18-tiden satte den første tamren sine
klove på Grønlands jord, en oplevelse, som vi tilstede-
værende aldrig vil glemme. Men kl. 22,25 måtte arbej-
det imidlertid standses, fordi altfor mange dyr blev
blændet af projektørerne fra skibet, vendte om og
sprang i soen. Kl. 5 næste morgen fortsattes arbejdet,
og kl. 9,30 var alle dyr kommet uskadt i land.
Vi fire vogtere gik op for at se til flokken, som alle-
rede var samlet. Med knirkende klove og rungende host
gled en lang række dyr forbi os. Bjælderne hørtes som
dæmpet klokkeklang, da dyr efter dyr skridtede forbi
en gammel eskimograv, hvis ene væg var sunket sam-
men. I dette øjeblik præsenterede rensdyrene sig fol-
den gamle jæger, og jeg vidste, at Kununguaks drøm
var gået i opfyldelse.
AKTIESELSKABET
DET DANSKE KULKOMPAGNI
KØBENHAVN
danskit aumarutigssaerniartut peicaligit
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminit kissarssutit igavfit
Nykøbing Mors. København.
Det grønlandske
fiskeris fremtid
En samtale med landsrådsmedlem
Peter Egede
Ved det internationale havforskningsråds kongres i
København er det for nylig blevet meddelt, at Grønland
er det land i verden, hvor fiskefangsten har haft den
største stigning. Uvad selve Danmark angik, var der sket
en fordobling i årene 1938 til 1949, men for Grønlands
vedkommende var der tale om en mangedobling. Det
lyder af meget, men enhver, der er klar over fiskeri-
mulighederne i Grønland, ved, at det grønlandske fi-
skeri, som økonomisk skal bære hele landets fremtid,
slet ikke endnu er blevet, hvad det bør være. Siden 1939
er der heldigvis atter sket en mangedobling af fangsten,
og i årene, der kommer, vil man sætte alle kræfter ind
på stadig øget fangst.
Midt i juli afsluttede en havneekspedition sine un-
dersøgelser vedrørende placeringen af en fiskerihavn i
Grønland, som basis for det fremtidige fiskeri, men da
det vil tage år at opføre denne havn, vil det så sige, at
man må vente med en yderligere intensivering af fiske-
riet indtil da? Dette spørgsmål retter vi til landsråds-
medlem Peter Egede, som var medlem af havneeks-
peditionen.
Nej, selvfølgelig kan vi ikke vente med at lægge
alle kræfter i indtil da. Vi må gå i gang med at øge fi-
skeriet på de steder, hvor forholdene er sådan, at der
virkelig er mulighed for større fangst og behandling af
mere fisk.
— Og hvilke steder er så det?
Formålet med havne-ekspeditionen var at frem-
komme med en plan til udnyttelsen af de store fiske-
rigdomme i Godthaabfjorden og Ameralik, og det vil
med andre ord sige, at en udbygning af fiskeristatio-
nerne i disse områder er nødvendig. Allerede for nogle
år siden opførte man et mindre antal huse ved Kapisig-
dlit og K’ornoii, og i år har man flyttet tre beboelses-
barakker fra Itivnera til Kapisigdlit, som vil blive ind-
rettet til ophold for 48 mand. Disse 48 mand vil sam-
men med de 12 fiskere, som kan bo i de tidligere opførte
barakker, formentlig kunne tilvejebringe en merfangst
på ca. 500.000 kg råfisk. Jeg kan også oplyse, at der
direkte fra Danmark er blevet udsendt et marketenderi,
som nu er ved at blive færdigbygget derinde. Antallet
af tørrestativer til tørring af fisk vil blive væsentligt
forøget, og samtidig vil der blive opført et stort tørre-
hus, som tillige skal kunne anvendes til oplagring af den
færdigtørrede fisk. Der er endvidere planer om at flytte
salteriet fra Itivnera til Kapisigdlit som saltlager, men
det er mest sandsynligt, at disse planer ændres, sådan
at der i stedet for udsendes en ny bygning i to etager,