Atuagagdliutit - 05.11.1952, Blaðsíða 4

.‘588
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 23
kalatdlit nunåne imånarssuaK timerssornerup
iluane sangmineKartutut OKautigineKarsinåu-
ngingmat.
kalåtdlip inusugtup ungasingitsukut oKalug-
tupånga asimioKarfingme najugkamine Kajag-
dlit pingasuinångorsimassut måssa ukiut 10—15
måtuma sujornatigut Kajagdlit sule tåukua tat-
dlimariautåinik amerdlåssuséKarsimagaluardlu-
tik. Kainat tungaisigut taimatut kinguariarneru-
jugssuaK asimioKarfingme tåssane oKautigissåne
kisime plnane nimaKarfingne avdlanisaoK taku-
ssagssauvoK. erKarsautigigåinilo nunavtiné auli-
sarnerup sujuariartussusia tauva nautsorssutigi-
ncK ajornångilaK ukiorpagssungitsut Kangiugpa-
ta kalatdlit nunavtiné KajaK Kularnångitsumik
OKalugtuåinångorumårtoK. nunavtinilo timersso-
Katigit kiserdlulnaisa Kåinap ånåussissugssaisut
issigissariaKalisåput.
kalatdlit nunavtiné timerssoKatigit mingner-
påmik 20 migssiliorpait, kisiånile ilisimassara
maligdlugo Nungme timerssoKatigit „AivigssiaK"
— manakut „Nuk“ — kiserdluinarme — imaKa
ama avdlat ardlaKangitsut — ukiune kingugdler-
ne Kåinåkut unangmisitsinermik ukataKartarsi-
mavoK, månåkutdlo tåssa unangmisitagssaeruti-
lerdlunilunit. Nungme taima Kåinåkut unangnu-
sitsissarnerit agsupilorujugssuaK alutorineKartar-
put.
kalatdlit nunavtiné timerssoKatigit tamar-
mik iterdlutik Kåinåkut unangmisitsissarnermik
timerssornermingnut ilagititdlugo eriuissaKarniå-
ngigpata tauva pissariaKalisaoK Kåinåkut unang-
misitsesatigit penatigit ingmlkortut (kajakklub-
ber) nunavtiné pilersisavdlugit.
UvdloridngiiaK Kristiansen.
crKaimajuk ateK Kienzle kinau-
ssånlsangmat.
Ilusk navnet Kienzle staar paa ulirskiven.
kalatdlit igdluine nalunaeun-
ta« KIENZLE tatiginnrdluar-
sinauvoK. nikineK ajorpoK.
I grønlandske hjem kan man trygt
Stole paa K1KNZL1-. uhret. Del gaar
godt og nøjagtigt.
Har grønlænderne
fornyelserne
til verdens sport?
En aften sad jeg overfor en gammel rensdyrjæger,
vi kan kalde ham Aron. Han fortalte med begejstring
om den tid, da han var ung. Dengang havde rensdyrene
ingen fredningstid, sådan som tilfældet er i dag. Den
gamle rynkede mand havde været ude for en mængde
oplevelser, dramatiske såvel som romantiske, når han
var på sine lange jagtture i nærheden af den mægtige
grønlandske indlandsis. Men der vår noget ved hans
skildringer, der i særlig grad fængslede mig.
-- Rensdyrene løb ganske godt, sagde han, og de
var udholdende. Ak ja, det var dengang vi kunne ind-
hente flygtende rensdyr, vi gav dem et knivstik i siden,
og så var dyrene færdige.
-—■ Det er meget godt, Aron, sagde jeg noget skep-
tisk, men rensdyrene er jo i virkeligheden betydelig
hurtigere i deres flugt end mennesker.
I unge af i dag, sagde Aron, idet han gjorde en
afværgende armbeva'gelse, I laver konkurrencer i løb,
I giver vinderne flotte præmier, pokaler, og jeg ved
ikke hvad. I træner, så I sveder, men I kan ikke løbe
— ja, I forstår slet ikke kunsten at løbe.
— Hvordan mener du?
— Ja, det skal jeg nok fortælle dig, min ven, sagde
Aron, idet han puttede en ny skrå i munden.
Start i almindeligt løb, sådan som I gør, men
spring så frem. Mens du er i luften, sætter du det ene
hen frem, mens det andet skal være bøjet bagud. I den-
ne benstilling rammer du jorden, og i samme øjeblik
springer du atter frem, skifter benstilling i luften, ram-
mer jorden, springer frem, skifter benstilling. Hvis du
gor dette rigtigt og naturligvis er i form, så er der in-
gen, der vil kunne overvinde dig i løb.
— Ja tak skal du have, tænkte jeg, men jeg er jo
ingen kænguro. Jeg ved ikke, om den gamle rensdyr-
jægers påstand er rigtig eller ej. Hans beskrivelse af
denne ejendommelige form for løb lød ialtfald ægte
og overbevisende, og måske er denne løbekiinst ikke
så tosset endda. Verdenssport kan den ganske vist næp-
pe blive, men hvorfor ikke en national sport? En se-
værdig attraktion ville den i hvert fald altid være.
Spørgsmålet er blot, om vi i dag kan finde nogle, der
er tilstrækkeligt hjemme i denne løbek.unst til at lære
fra sig.
Fribrydning er kendt næsten overalt på jordklo-
den, men store professionelle fribrydere ville antage-
lig blive noget forbavsede, hvis de blev præsenteret