Atuagagdliutit - 05.11.1952, Blaðsíða 8

392
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 23
De har ingen steder at gå hen. Den — iøvrigt udmær-
kede — vej er deres opholdssted om aftenen.
Hertil kom jeg som ung. Min ven var Kaspar Ville,
en storfanger av stor klogskab. Her levede Peter Sieg-
stad, hin geniale mand, hvis liv blev slæbt hen gennem
koloniarbejder av kedsommeligste art, sikkert en tortur
for hans strålende dygtighed. Her besøgte vi Amalie
Elberg, en datter av en tidligere kolonibestyrer. Her
boede Peter Hansen, min kammerat fra Danmark-eks-
peditionen. Her var mange venner. Men vejen til dem
alle var en fjeldvandring over sten og ujævn klippe.
Nu er terrænet tæmmet, fine veje, der forhåbentlig snart
føres hen til grønlændernes huse også, selv om de lig-
ger lidt avsides.
Hovedstaden i Nordgrønland hævder sig. Og lige
inden for ligger det mest inderlige Grønland, udsteder-
ne med de små bopladser, der hvor fanger- og fisker-
befolkninger holder til. At besøge dem er fest i sig
selv.
Nu gror der rødmalede huse frem alle vegne.
(Hvorfor bruges ikke andre farver, det virker jo smukt
med avveksling?). Mærkeligt er det i vor tid, at ingen
av Egedesmindes bopladser eller udsteder har taet hen-
syn til vandforsyning. Det er en rejse for at hente en
spand vand. Måske for sent at rette på det. Men ved
AidgsserniaK skal man over fjorden efter vand i båd
uvdlut
tamaisa..
nerissat tapertagssånik ovotut
pitsautigissoKångilaK. tåssanl-
put imigagssat, imuk månigdlo,
tåssame méraap ineriartortup
timåta ajorssautigissai. uvdlu-
me Ovo sujugdliusavat!
Stærkt koncentreret næringsmiddel fremstillet of frisk mælk,
friske æg og malt. Giver organismen alle nodvendige og livs-
vigtige stoffer.
OVOMÆUTINE
nukit puilavfiat
A/S Dr. Wander, Frederiksundvej 1178, Brønshøj
eller på slæde. Sådan hvert sted. Dem om det, men for
renligholdelse og sundhed kræves mere og mere vand.
Min hedste ven er Qunaq Johannes Filemonsen
— vi er fødselsdagskammerater, og hans venskab er jeg
stolt av. Jeg har spist renskød i hans hus, mine hunde
har levet av hans sæler, Qunaq er storfanger, og hans
hus er aldrig tomt for kød.
Nu er han ældre, synes jeg (han synes det samme
om mig), men hans kloge ord har derfor mere vægt,
og han fortæller om sit lands overgang til fiskeri. Selv
har han fanget siden han var lille dreng. Nu går han
ikke mere på rensjagt, fortalte han mig forleden.
— Jeg skød 6 rener i 1949, men jeg blev træt av
at gå. Derfor mente jeg, at det var godt at slutte av
med et smukt fangstudbytte. Jeg går ikke mere på rens-
jagt! Men han indbød mig dog til at drikke kaffe om
noen dage, rigtig god fangerkaffe med renstalg svøm-
mende i koppen. Jeg spurgte ham, om han da hade kød
eller talg hjemme.
— Mine sønner er på rensjagt. Dyrene er endnu
levende; om få dage vil deres kød hænge i mit skur,
deres talg vil være i din kaffekop! sae Qunaq stolt.
Ingen yderligere diskussion.
Egedesminde syddistrikt var måske ladt længst
tilbage, da fremskridtene kom. I7olk var ret uinteres-
serede, til en vis grad er de del endnu. De lever ved
små bopladser, de har en dagsrejse til butik, men det
generer dem ikke. De bygger nye huse såvel som andre
i Grønland. De lytter til radioen, og de fisker flittigere
end mange andre.
Vi har en ung mand i vores fiskekutter, Immanuel,
som er fra AitigsserniaK. Han er formand for ung-
domsforeningen på stedet, derfor stiller han en dag
sin far i sit sted som tjenstegørende ombord. Selv tager
han hjem noen dage for at forberede en bazar, der skal
avholdes til fordel for et forsamlingshus. For også her
skal man have et samlingssted; her skal både tales og
festes, stedet skal ikke stå tilbage, fordi man er få og
bor avsides. Disse mennesker er stolte og solide.
Nu fisker alle. Motorbåde ejer de, og ofte går de
langt til søs. Jeg er nede for at opfordre dem til at
fiske med langliner efter havkat og helleflynder. Vi op-
tager en saglig diskussion, hvori vi drøfter forholdet
mellem pilkning fra mindre både contra langlinesæt-
ning til søs fra større motorbåde. Det sidste gir vel
flere chancer, men også mere arbejde. Tillige indebærer
det større risiko for materiel, og udgifterne er betyde-
lige til olie og agn. Pilkning er let, og redskaberne ko-
ster intet.
Desuden findes der et forhold for tiden, som vir-
ker på folk. Man liar fundet et betydeligt antal portu-
gisiske doryer drivende uden mand og uden årer. Sid-
ste uge fik man bjerget seks ind til Ikerasak. Betyder
det lige så mange tragedier med drukning av fremmede
fiskere? Eller er blot doryerne slået overbord? Ingen
ved det. De slanke skønne portugisiske eenmandsfar-
tøjer ligger let på vandet. Jeg talte otte på eet sted, tre
et andet og altså nu seks nye ved Ikerasak. De drev
rundt ude til havs og virker ikke indbydende til al