Atuagagdliutit - 23.04.1953, Síða 2

146
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 9
Sidst i august sommeren 1951 an-
kom fire amerikanske sportsmænd
til Grønland. De fire nuend var
medlemmerne af „Mc Fadden-Tur-
ner Artic Kxpedition for Greenland
Falcon". Den ene af lederne Conny
Mc Fadden havde i Amerika flere
amerikanske vandrefalke, der blev
anvendt til jagt. Den anden af expe-
ditionens ledere, Bill Turner, var
en af Amerikas fineste falkonerer.
Desuden var der lo unge studenter,
Bill og Bob, som i deres hjemland
dyrkede falkejagten med stor iver,
og som her på Grønland viste sig at
være et par ypperlige sportsmænd.
Som man vil forstå, er falkcjagten
en sport, der for tiden dyrkes i
Amerika, og som i de senere år har
vundet en stor udbredelse med
mange ivrige tilhængere. Ganske
vist er noget af romantikken gået
tabt ved, at jeepen for en stor del
har afløst hesten under udøvelse af
jagten; men selv om det store ar-
rangement med falkonersvende og
drenge samt et utal af heste, alt med
juvelbesat udstyr, hører fortiden til,
så er hele falkens udstyr og behand-
ling efter de samme klassiske me-
toder, som blev anvendt gennem
århundreder ved de europæiske
hoffers falkejagter. Det, der er sket,
er blot, al tiden og teknikken har
socialiseret jagtformen, så det nu
er muligt og overkommeligt for me-
nigmand al dyrke den så højt
værdsatte sport. I gamle dage stil-
lede det sig noget vanskeligere, for-
di der dengang var bestemte regler
for, hvem der måtte færdes med
falke på hånd; således var den hvi-
de grønlandske falk forbehold!
konger og fyrster, derefter kom
vandrefalken og til sidst tårnfalken
og høgen, sidstnævnte målte bæres
af præster. Tiderne ændrede sig. I
dag behøver man ikke at have blåt
blod i årerne for at dyrke falke-
jagten. Men foruden det, at falke-
jagten som sport har oplevet sin
renæssance, har den også fået
en praktisk betydning ved, at falke-
ne nu anvendes til at holde fugle-
flokkene væk fra flyvepladserne, og
således medvirker til at skabe sik-
kerhed for lufttrafikken. Ifølge bo-
gen „Falkejagten og dens historie"
af C. J. Tillisch, oprettede man for
el par år siden ved Royal Air For-
ce’s station Shawbury, Shropshire,
et 2 måneders kursus for ca. 20 Ro-
yal Air Force folk under ledelse af
professionelle falkonerer for at læ-
re dem at behandle og træne falke
(vandrefalke, lannerfalke og ger-
falke fra Norge, disse sidste for en
del taget i England og for en del af
norske ekspeditioner). Omtalte mi-
litære „officers falkoners" lader nu
med godt resultat deres falke holde
tre flyvepladser rene for fugleflok-
ke, som før dette korps’ oprettelse
havde forårsaget betydelige skader
på flyvemaskinerne: I 1945 for
125,000 £ og i 1946 20,000; i 1947
var der 13 flyveulykker forårsaget
af fugle. De blev på samme måde
anvendt på „luftbroen" mellem den
britiske zone og Berlin. To korte
flyveture med falke har vist sig at
være nok til at holde flyvepladser-
ne rene for fugle; kun mågeflokke
er det ikke lykkedes at fjerne med
nævnte falke, derfor forsøger man
nu også med islandske falke. Som
man vil bemærke, har den hvide
islandske og grønlandske falk været
den mest værdsatte gennem tider-
ne. Det var da også den skønne nor-
diske rovfugl, der havde fået de 4
sportsmænd til at foretage den lan-
ge og bekostelige rejse til Grønland
i håb om, at de kunne møde op til
efterårets jagter med en hvid falk
på hånden.
Sidst i august var medlemmerne
samlede i Godthaab og gennem Pe-
ter Freuchen, der stod fadder til
ekspeditionen, havde jeg modtaget
tilbud om at medvirke til løsningen
af opgaven. Da de herrer imidlertid
kun kunne afse 14 dage til opga-
vens løsning, var planlæggelsen
slet ikke så ligetil i betragtning af
de store afstande; men heldigvis
lykkedes det i TovicussaK at chartre
kutteren „Dais". Skipperen H. Poul-
sen og hans besætning viste sig at
være i besiddelse af den rette pio-
nerflnd, med lyst til al lægge nogle
sømil bag sig, hvilket man let vil
kunne forstå, når man hører, at
kutteren var hjemmehørende i Nexø
på Bornholm. Turen kom således
lil at gå fra TovicussaK til Godhavn
og rundt til de forskellige kolonier
og pladser i Diskobugten og derfra
sydover til BW-8. Turen langs ky-
sten og rundt Diskobugten var i sig
selv en pragtfuld oplevelse og en
omtale værd; men det var nu en-
gang falkejagten, der var det pri-
mære, og som gjorde turen særdeles
spændende og forenede den med en
sportslig nydelse.
De fleste vil vel mene, at den
nemmeste måde at skaffe sig falke
på ville være at lage ungerne fra