Atuagagdliutit - 21.05.1953, Blaðsíða 13
nr. 11
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
189
værende dog at være passende, da
disse giver de voksne sæler forno-
den tid til at opsøge ynglefeltet og
kaste ungerne i nogenlunde fred.
Datoen for fangstens begyndelse i
Vesterisen er ifølge nugældende
norsk lov 23. marts. Ved Ncwfound-
land er datoen ifølge overenskomst
med Canada sat til- 10. marts for
norske fangstskibe og 13. marts for
canadiske, idet Canada lægger mest
vægt på at få fede unger, medens
nordmændene lægger vægt på at få
de fine skind, ungerne har den før-
ste uge efter fødselen.
Hvad angår drab af nyfødte un-
ger af grønlandssæl og klapmyds,
hvis hårlag endnu sidder fast, bør
det måske overvejes, at der fast-
sættes et bestemt årligt maksimums
kvantum, hvis opsøgning af yngle-
pladser pr. flyver vil bevirke en Ru-
hård belastning af bestanden. De
ca. en uge ældre unger, hvis hårlag
begynder at løsne sig, og derfor er
mindre værdifulde, bør det måske
overvejes at frede. Der bør også
overvejes en dato for slutning af
denne fangst, formentlig ca. 15. maj.
Hvad angår fangsten af voksne
grønlandssæler på ynglefeltet, da
er der ganske vist kun et relativt
lille antal af disse, der nedlægges
i yngletiden, men alligevel bør det
overvejes, om ikke disse bør be-
skyttes.
Med hensyn til fangsten af voks-
ne klapmyds på ynglefeltet, finder
man beskyttelse særlig vigtig for
hunnernes vedkommende men en
fredning af disse vil desværre næp-
pe være gennemførlig, da moderdy-
ret optager kamp mod dem, der vil
nedlægge ungen.
Hvad angår fangsten af grøn-
landssæl på hårfældningspladserne
bør man overveje kun at tillade 1
fangsttur årligt pr. skib til disse
felter i stedet for nu som oftest 2.
Hvad angår fangsten af klapmyds
på hårfældningspladserne, da er en
beskyttelse ganske særlig påkrævet,
idet denne sælart afgjort er i stærk
tilbagegang. Den almindelige me-
ning er, at såvel klapmyds fra Ve-
sterisen som klapmyds fra New-
founlandsbankerne samler sig i
Danmarksstrædet i juni—juli i sto-
re hårfældningslejre. Man bør der-
for overveje enten kun at tillade
fangst af klapmydshanner, eller
hvis dette ikke viser sig tilstrække-
ligt, da at forbyde al fangst af klap-
myds i Danmarksstrædet på dette
tidspunkt. Det er nemlig mest stør-
re fartøjer, der fanger i Danmarks-
strædet, og disse kunne da i stedet
gå på torskefiskeri ved Vestgrøn-
land om sommeren eller på silde-
fiskeri ved Island—Jan Mayen eller
til trawlfiskeri i Barentshavet.
taKuagssanik
pisiniåsagåine
— tatigislnauvdluartariuKarpoK Kivdlertussat
aieerdlortigkat imait ajulersimåsångitsut, inu-
ssutigssartait vitaminilo avdlångorsimanatik.
taimåitumik ilerKulersimavoK, nunanik issig-
tunik misigssuissut akornåne pinarnane, amale
kikutdlunit issigtune najugaicartut tamarmik
akornåne taKuagssanik ujardlisatitdlune
uko sagdliutitardlugit...
lUMWIS