Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.05.1953, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 21.05.1953, Blaðsíða 11
nr. 11 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN 187 Norsk sælfangst og norsk stilling til fangstregulering Af kontorchef Ph. Rosendahl. puissit uvdlormik aulajangivdlu- ne piniagaussalernigssane uvdlut mfina pinialerfiussartut ajungisa- ngatineKarput, puissit utoritait cr- nivigissartagkamingne erivigsivit- dliortitauvatdlårtinagit ernisinau- tingmatigik. norskit inatsisait ma- ligdlugit sikune kitdlerne piniagau- lersarput 23. marts. Canada peitati- galugo isumaivatigissut nåpertordlu- go New Foundlandime norskit umiarssuait pinialersarput 10. marts canadamiutdlo 13. marts, tåssa ca- nadamiut piaritat pualasut soivuli- gissarincrugamikik norgimiutdle piaritat aminik kussanartunik piar- Kiaunermingnit sap. ak. sujugdleit pigissartagåinik soitutigissåitarne- ruvdlutik. åtåt natserssuitdlo piarait inor- dlåt sule Kiviue atassut pissarine- Kartarnerat eritarsautigalugo pi- ssariaKåsangatinarsinauvoic ukiu- inut pissarineKartut aulajangigka- mik amerdlåssusigssalisavdlugit, tingmissartut atordlugit erniorfing- nik ujaississarneit puissaussunut ki- nguneKapilulisagaluarpat. piaritat sapåtip akorna migssiliordlugo utorKaunerussut Kiviuilo katagaler- nikussaramik pingånginerussut imaita ericigsisitariaifåsåput. pia- rarniarnerup uvdlormik aulajangig- kamik soraerfigssalernigsså, majip 15-ata migss., entarsautigissariaitå- saortaoK. ålåt inersimassut erniorfingming- ne pissarineKartartut ardligissag- ssåungikaluit taimåitoK sernigssu- gaunigssåt isumaliutigissariaitå- saoiv. nalserssuit inersimassut ernior- fingmingnc piniarneitartarnerat er- Karsautigalugo pingårtumik arnavi- ssat sernigineitarnigssåt pissaria- itartuttneitarpoit, eritigsisitaunig- ssåtdle alortfilcrsinåusangatineita- rane piarKamingnik toitutsinianut sassussissarmata. ålåt mcmumingnik katagtissar- fingmingnitut umiarssuåkutårtumik ukiumut atausiåinardlutik pinia- riarneKartarnigssåt pilersiniartaria- Karsorinarpoiv, sujornatigut mar- dloriarfiugajugtaraluartut. nalserssuit mernumingnik katagti- ssarfingmingnitut sernigssugaunig- ssåt pissariaKardluinarpoic natsér- ssuit ikiliartortorujugssungmala. si- Oin Norges fangst af grønlands- sæl og klapmyds og om landets in- teresse i en regulering af fangsten kan oplyses, at nordmændene fan- ger på følgende felter, således som vist på kortet i den grønlandske oversættelse. 1. Hvidehavets munding. Fang- sten drejer sig udelukkende om grønlandssæl, og hovedsagelig på disses unger. Fangsten foregik fra 1. marts til slutningen af maj, men da isforholdene har ændret sig, og visse vanskeligheder er mødt fra russisk side under og efter sidste krig, er denne fangst ophørt for nordmændenes vedkommende fra omkring 1947. Den drives nu kun af russerne. 2. Osterisen besejles af mindre skuder, og fangsten angår mest grønlandssæl og remmesæl, men og- så ringsæl, klapmyds og hvalros samt bjørn. 3. 1 Vesterisen (Jan Mayenområ- det) fanges grønlandssæl og klap- myds. De nyfødte unger udgør størstedelen af fangsten. De fødes i sidste halvdel af marts. Dette felt er det vigtigste for nordmændene og udnyttes nu kun af dem. 4. I Danmarksstrædet samler de ældre årgange af klapmyds sig i juni og juli på isen på store hår- fældningspladser. Fangsten på disse kombineres ofte med havkatfangst langs kysten af Østgrønland. 5. I Newfoundlandsfeltel fanges grønlandssæl og klapmyds, der beg- kut kitdlit New Foundlandivdlo natserssue juni—julime Danmarks- strædime katagtarfigssuarnut kater- ssutarnerarpait, taimåitumigdlo isu- maliutigineKartariaicarpoK anguti- vissat kisimik katagtarfingne pi- niarneKartarnigssåt, tamånale na- mångitsoK påsinarsigpat tauva ka- tangnerisa nalane Danmarksstrædi- mc natserssuarniarneK tamåt iner- teritutigivigtariaKartitdlugo. åma- ge kaster unger i første halvdel af marts. Denne fangst begyndte nord- mændene dog først på i 1938, da fangsten i Hvidehavet svigtede. FANGSTMETODER Fangsten foregår ved at ungerne aflives med et kraftigt slag i hove- det, og de voksne dyr skydes. Fangsten drives med både, når isen er spredt, og direkte fra ski- bet når isen er tæt. I første tilfælde tages som regel de skudte dyr om- bord i skibet fra båden og flåes der, i andet tilfælde flåes dyrene på isen, og skindene tages ombord. Der kan kun anvendes dygtige skytter, for hvis et dyr såres i en samling af sæler, vil som regel de øvrige rømme ud i vandet. Det gæl- der derfor at dræbe dyret ved før- ste skud, og det er kun nogle få er- farne og udsøgte uiænd, som hvert skib betror til at være skytter, de øvrige må kun flænse og slæbe skind sammen. Fangsten kan også forme sig som såkaldt „plukkefangst". Skibet går da rundt i iskanten og leder efter enkelte dyr. Disse skydes fra skibet og tages ombord (plukkes op) med en lang bambusstang med krog på. Denne fangst foregår mest efter unger efter hårskiftet, de er da 1—2 uger gamle. Sælen flåes ved, al man lader spækket sidde på skindet, og siden når lejlighed gives, skilles da skind og spæk. Ved vinterfangst foregår me-una umiarssuit angnerussut ki- simik Danmarksstrædiine piniar- niartarlut, natserssuarniarnigssara- luamingnutdlo taorsiutdlugo umiar- ssuit tamåko tauva kalåtdlit nunåta kitåne aussaunerane sårugdling- niåinartåsagaluarput imalunit Islan- dip Jan Mayenivdlo erivåine ang- magssagssuarniarsinauvdlutik Ba- rentshavimilunit kilisaivdlutik.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.