Atuagagdliutit - 21.05.1953, Qupperneq 11

nr. 11
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
187
Norsk sælfangst
og norsk stilling til fangstregulering
Af kontorchef Ph. Rosendahl.
puissit uvdlormik aulajangivdlu-
ne piniagaussalernigssane uvdlut
mfina pinialerfiussartut ajungisa-
ngatineKarput, puissit utoritait cr-
nivigissartagkamingne erivigsivit-
dliortitauvatdlårtinagit ernisinau-
tingmatigik. norskit inatsisait ma-
ligdlugit sikune kitdlerne piniagau-
lersarput 23. marts. Canada peitati-
galugo isumaivatigissut nåpertordlu-
go New Foundlandime norskit
umiarssuait pinialersarput 10. marts
canadamiutdlo 13. marts, tåssa ca-
nadamiut piaritat pualasut soivuli-
gissarincrugamikik norgimiutdle
piaritat aminik kussanartunik piar-
Kiaunermingnit sap. ak. sujugdleit
pigissartagåinik soitutigissåitarne-
ruvdlutik.
åtåt natserssuitdlo piarait inor-
dlåt sule Kiviue atassut pissarine-
Kartarnerat eritarsautigalugo pi-
ssariaKåsangatinarsinauvoic ukiu-
inut pissarineKartut aulajangigka-
mik amerdlåssusigssalisavdlugit,
tingmissartut atordlugit erniorfing-
nik ujaississarneit puissaussunut ki-
nguneKapilulisagaluarpat. piaritat
sapåtip akorna migssiliordlugo
utorKaunerussut Kiviuilo katagaler-
nikussaramik pingånginerussut
imaita ericigsisitariaifåsåput. pia-
rarniarnerup uvdlormik aulajangig-
kamik soraerfigssalernigsså, majip
15-ata migss., entarsautigissariaitå-
saortaoK.
ålåt inersimassut erniorfingming-
ne pissarineKartartut ardligissag-
ssåungikaluit taimåitoK sernigssu-
gaunigssåt isumaliutigissariaitå-
saoiv.
nalserssuit inersimassut ernior-
fingmingnc piniarneitartarnerat er-
Karsautigalugo pingårtumik arnavi-
ssat sernigineitarnigssåt pissaria-
itartuttneitarpoit, eritigsisitaunig-
ssåtdle alortfilcrsinåusangatineita-
rane piarKamingnik toitutsinianut
sassussissarmata.
ålåt mcmumingnik katagtissar-
fingmingnitut umiarssuåkutårtumik
ukiumut atausiåinardlutik pinia-
riarneKartarnigssåt pilersiniartaria-
Karsorinarpoiv, sujornatigut mar-
dloriarfiugajugtaraluartut.
nalserssuit mernumingnik katagti-
ssarfingmingnitut sernigssugaunig-
ssåt pissariaKardluinarpoic natsér-
ssuit ikiliartortorujugssungmala. si-
Oin Norges fangst af grønlands-
sæl og klapmyds og om landets in-
teresse i en regulering af fangsten
kan oplyses, at nordmændene fan-
ger på følgende felter, således som
vist på kortet i den grønlandske
oversættelse.
1. Hvidehavets munding. Fang-
sten drejer sig udelukkende om
grønlandssæl, og hovedsagelig på
disses unger. Fangsten foregik fra
1. marts til slutningen af maj, men
da isforholdene har ændret sig, og
visse vanskeligheder er mødt fra
russisk side under og efter sidste
krig, er denne fangst ophørt for
nordmændenes vedkommende fra
omkring 1947. Den drives nu kun
af russerne.
2. Osterisen besejles af mindre
skuder, og fangsten angår mest
grønlandssæl og remmesæl, men og-
så ringsæl, klapmyds og hvalros
samt bjørn.
3. 1 Vesterisen (Jan Mayenområ-
det) fanges grønlandssæl og klap-
myds. De nyfødte unger udgør
størstedelen af fangsten. De fødes i
sidste halvdel af marts. Dette felt
er det vigtigste for nordmændene
og udnyttes nu kun af dem.
4. I Danmarksstrædet samler de
ældre årgange af klapmyds sig i
juni og juli på isen på store hår-
fældningspladser. Fangsten på disse
kombineres ofte med havkatfangst
langs kysten af Østgrønland.
5. I Newfoundlandsfeltel fanges
grønlandssæl og klapmyds, der beg-
kut kitdlit New Foundlandivdlo
natserssue juni—julime Danmarks-
strædime katagtarfigssuarnut kater-
ssutarnerarpait, taimåitumigdlo isu-
maliutigineKartariaicarpoK anguti-
vissat kisimik katagtarfingne pi-
niarneKartarnigssåt, tamånale na-
mångitsoK påsinarsigpat tauva ka-
tangnerisa nalane Danmarksstrædi-
mc natserssuarniarneK tamåt iner-
teritutigivigtariaKartitdlugo. åma-
ge kaster unger i første halvdel af
marts. Denne fangst begyndte nord-
mændene dog først på i 1938, da
fangsten i Hvidehavet svigtede.
FANGSTMETODER
Fangsten foregår ved at ungerne
aflives med et kraftigt slag i hove-
det, og de voksne dyr skydes.
Fangsten drives med både, når
isen er spredt, og direkte fra ski-
bet når isen er tæt. I første tilfælde
tages som regel de skudte dyr om-
bord i skibet fra båden og flåes der,
i andet tilfælde flåes dyrene på
isen, og skindene tages ombord.
Der kan kun anvendes dygtige
skytter, for hvis et dyr såres i en
samling af sæler, vil som regel de
øvrige rømme ud i vandet. Det gæl-
der derfor at dræbe dyret ved før-
ste skud, og det er kun nogle få er-
farne og udsøgte uiænd, som hvert
skib betror til at være skytter, de
øvrige må kun flænse og slæbe
skind sammen.
Fangsten kan også forme sig som
såkaldt „plukkefangst". Skibet går
da rundt i iskanten og leder efter
enkelte dyr. Disse skydes fra skibet
og tages ombord (plukkes op) med
en lang bambusstang med krog på.
Denne fangst foregår mest efter
unger efter hårskiftet, de er da 1—2
uger gamle.
Sælen flåes ved, al man lader
spækket sidde på skindet, og siden
når lejlighed gives, skilles da skind
og spæk. Ved vinterfangst foregår
me-una umiarssuit angnerussut ki-
simik Danmarksstrædiine piniar-
niartarlut, natserssuarniarnigssara-
luamingnutdlo taorsiutdlugo umiar-
ssuit tamåko tauva kalåtdlit nunåta
kitåne aussaunerane sårugdling-
niåinartåsagaluarput imalunit Islan-
dip Jan Mayenivdlo erivåine ang-
magssagssuarniarsinauvdlutik Ba-
rentshavimilunit kilisaivdlutik.