Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 18.06.1953, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 18.06.1953, Blaðsíða 3
nr. 13 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN 211 de er grundloven nemlig en garanti for, at landet bliver styret og regeret i overensstemmelse med fler- tallets ønsker, og det sikres ved grundloven landets indbyggere, at der ikke vilkårligt vil kunne gøres indgreb i deres frihedsrettigheder, hverken fra ad- ministrationens eller lovgivningsmagtens side. Historien viser ganske vist, at landenes grund- love fra tid til anden på det groveste er blevet til- sidesat af enkelte diktatorer eller enkelte politiske partier, som har tilranet sig magten. Således skete det også i Danmark under den tyske besættelse af landet i årene 1940 -45. Vi, der har oplevet, at vore i grundloven tilsikrede rettigheder er blevet trådt under fode, har derfor dobbelt anledning til at fejre grundlovsdag, thi ingen kan føle virkelig friheds- glæde uden først at have været under tvang. Danmarks riges grundlov af 5. juni 1953 bety- der, at Grønland nu er blevet en del af Danmark, Danmark og Grønland, Grønland og Danmark er nu sammen med Færøerne eet land, eet rige, hvor alle har lige ret og samme forpligtelser. I Grønland vil vi vel ikke umiddelbart i det dag- lige liv mærke, at Grønland nu er hævet op fra at være en koloni til en ligeberettiget del af Danmark. Danmark har nemlig altid styret Grønland, som om grundlovens frihedsrettigheder også omfattede den grønlandske befolkning og har aldrig søgt at ud- nytte befolkningen til egen økonomisk fordel. Den nye grundlov vil derfor i første række komme til at betyde, at der i Grønland skal vælges to medlem- mer til folketinget. Grønland får altså to folketings- medlemmer, som direkte i folketinget skal være med til at fastlægge udviklingen i landsdelen Grønland fremover, og det er i sig selv noget stort, men samtidig ansvarsfuldt. Det er derfor med god grund, at vi i dag fejrer grundlovsdag i Grønland. Lad os stå sammen i med- gang som modgang og med alle til rådighed stående midler søge at bevare vor grundlov, således at vi nipigingneruvoK iluseringneruvoK en smukkere form en skønnere tone Til statsminister Erik Eriksen sendte lands- høvdingen følgende telegram: Grønlands landsråd sender en hjertelig lyk- ønskning fra Grønland til regering og rigsdag i anledning af den nye grundlovs stadfæstelse og tak for den tillid, og samfølelse, der er givet ud- tryk for overfor befolkningen her ved Grønlands optagelse som ligestillet del af det danske rige. Fra statsminister Erik Eriksen modtoges fol- \ gende svartelegram: I „I anledning af grundlovsstadfæstelsen den | 5. juni beder jeg landshøvdingen til landsrådet | og den grønlandske befolkning viderebringe re- geringens bedste ønsker om al den ved grund- loven indforle nye fælles forfatning for hele ri- get må blive til lykke og gavn for befolkningen i liden fremover.“ hvert år fremover den 5. juni kan fejre grundlovs- dag. Den tredie taler var fhv. landsrådsmedlem kredsdommer Peter Nielsen, som bl. a. sagde: - Med basis i den nye grundlov har vi i dag fået samme ret, som andre statsborgere i det danske rige med hensyn til menneskerettigheder. Herefter kan vi tage opgaverne op i vort land ikke som en kolonibefolkning, men som rigets egne borgere. Grønlænderen har fået sin ret, han er sikret frihed til selv at tænke, tale, skrive og handle, fordi grund- loven nu også gælder for Grønland, vi er ligestille- de, og lad os ikke glemme, at vi er ligestillet med de højest udviklede folk i verden, men det betyder ikke, at vi allerede har de goder, som denne lige- stilling medfører, og det er denne opgave, som duk- ker op i dag, den skal løses gennem vore folkevalgte repræsentanter i Danmarks folketing. Vi ved, at vi ikke kan aflægge vore nationale særegenheder og behøver heller ikke at gøre det, det er netop dem, som vi særligt skal holde i ære, fordi vi har samme statsborgerret. Peter Nielsen sluttede — Lad os glædes ved, at Danmarks riges grund- lov i dag er blevet vor grundlov. Vi skal føre udvik- lingen videre under denne lov, som har sikret os vor frihed. Frederikshaab. I Frederikshaab var der arrangeret offentligt møde på grundlovsdagen, taler var kommunalbe- styrelsesformand Samuel Olsen, som bl. a. sagde:

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.