Atuagagdliutit - 18.06.1953, Blaðsíða 4

212
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 13
— Grundlovsdagen i år er en af de største
dage i Grønlands historie, fordi et af den grønland-
ske befolknings største ønsker nu er blevet opfyldt.
Ganske vist forstår endnu ikke alle, hvor betyd-
ningsfuldt dette skridt er, men vi håber, at det må
betyde en fortsættelse af arbejdet på at forbedre
levestandarden på alle områder.
Samuel Olsen rettede en tak til det danske
folk og regeringen og efter grønlandssangen salu-
terede man fra kanonbatteriet.
Narssait.
I NarssaK samledes man på grønsværen foran
kirken kl. 12 og lier talte landsrådsmedlem pastor
Gerhard Egede, som bl. a. sagde:
I dag den 5. juni 1953 oplever vi ikke blot en
historisk dag for Grønland, men også for Danmark,
fordi dagen sætter en krone på det uselviske og mål-
bevidste arbejde, som Danmark i 232 år har gjort
for det grønlandske folk, et arbejde, der er blevet
rost blandt mange nationer i verden. Det har hele
tiden været Danmarks mål at bringe grønlænderne
udvikling, så de engang kunne stå på højde med
andre civiliserede folk uden at tage skade af det.
TUBORG

inea...
Dette mål bar Danmark nået i dag, og vi står fra
i dag af ikke alene blandt de højt-udviklede danske,
men vi deler deres rettigheder og forpligtelser, og
vi er ligeberettiget med dem. Vi vil lykønske og
lakke den danske regering og meddele, at vi vil væ-
re trofaste borgere i Danmark.
Vi kan heller ikke lade være med at se tilbage
i tiden, og vi må tænke på de mange af vort elskede
lands egne sønner, som har ofret deres kostbare
kræfter for os, uden Idem og uden deres medvirken
var vi ikke nået til dagen i dag, som har givet os en
fremtid. Lad os tage dette arbejde i arv og lad os
føre det videre, trofast med myndighederne og de
folk, vi har valgt dertil i spidsen, men lad os ikke
glemme, at arbejdet for os grønlændere altid har
halt kristendommen som grundlag, og vi må ikke
tvivle på den betydning kristendommen har halt
under vor udvikling til at blive et sundt folk.
Den første betydningsfulde opgave vi står for
at løse i vor egenskab som ligeberettigede borgere
i det danske rige er at vælge vore repræsentanter
til folketinget. Disse repræsentanter skal vi placere
forrest i linien og lad os derfor passe på at det
bliver folk, der vil arbejde uegennyttigt for deres
landsmænd. Gud bevare vor konge og det danske
rige. Efter landsrådsmedlem Gerhard Egedes tale
sang man „erfalassorput“.
Julianehaab.
Også i Julianehaab var der festligheder i anled-
ning af grundlovsdagen. Her samledes man ved
kommunens flagstang, hvor foreninger var mødt
op med faner og bannere. Efter kanonsalut trådte
kommunalbestyrelsesformand Klaus Lynge frem
og sagde: Vi fejrer i dag den grundlovsændring,
der er blevet vedtaget af det danske folk og under-
skrevet af kongen. Ifølge denne nye grundlov er
vort land, der siden 1721 har været koloni, nu en
ligeberettiget del af det danske rige. Me|d hensyn
til kolonitilværelsen i de forløbne 232 år og i sam-
menligning med andre kolonier rundt om i verden,
må vi sige, at Danmark altid bar behandlet os som
en mor behandler sit barn altid med barnets vel
for øje. Sådan er vi blevet opdraget af Danmark, og
nu har vi opnået samme rettigheder, som andre
danske. Tænker vi på Ide kår, under hvilke mange
folkeslag lever i dag, så er det gode, vi har fået,
meget stort. Vi har aldrig levet under tvang og for-
står måske derfor ikke rigtig den nye grundlovs
betydning, men der er ikke tvivl om, at forståelsen
vil komme med tiden, sådan at vi alle tilfulde vil
kunne udtrykke vor taknemmelighed. Man får
ikke et gode gratis, Idet koster noget. Vil man frem
under frihedens banner, kræver det ansvarsbe-