Atuagagdliutit - 18.06.1953, Blaðsíða 15

nr. 13
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
223
Hvilken dag skal det være?
Skal vi have en nationaldag, så liør denne sær-
lige dag placeres sådan, at den virkelig har betyd-
ning nationalt, det vil sige en dag med betydning
for det grønlandske samfund. Som sådan kan næv-
nes den 3. juli, den dag, hvor Hans Egede ankom
til Grønland, og dernæst kunne man vælge den 5.
august, den dag, hvor Grønlands landsråd og fhv.
statsminister Hans Hedtoft enstemmigt vedtog ret-
ningslinierne for Iden nye epoke i Grønlands histo-
rie, den dag, hvor den nye tid begyndte.
Den 5. august hør ikke glemmes i historien, det
var en betydningsfuld dag for det grønlandske sam-
fund, som siden da har oplevet en fortsættelse af
Hans Egedes arbejde for Grønland og grønlænderne.
Kommende generationer bør kunne mindes denne
dag. Måske vil nogle sige; den nye tid er lige be-
gyndt, og vi ved endnu ikke, hvad resultaterne vil
blive, hvorfor så placere en nationaldag den 5. au-
gust. Hertil vil jeg svare, at vi netop fra denne dato
har haft muligheder for at være med i arbejdet både
for vort land og for vort folk. Vidste Hans Egede
noget om fremtiden? Jeg foreslår den 5. august som
nationaldag for Grønland, og mon ikke mange som
jeg vil være interesseret i al vide, hvad andre mener.
Isak Lund, Sletten.
uvdloK sunåusava?
kalåtdlit inuiaKatiglssulsimingne uvdlorsiorfe-
Kalernigssåt isumat tamatumunga nåpertunerussut
aulajangigagssaråt. inuiåussuserput uvdlorsiorfe-
Kartisaguvtigo tungaveitåsaoK kalåtdlit nangming-
neK inuiåussusiat pivdlugo tungaveKavigsuinik, tå-
ssa uvdlormik kalåtdlit inuiåussusiat pivdlugo tai-
ssariaKavigsumik. uvdlut toritarniagagssat ardlaKå-
sånginguatsiarput. sujugdleK taineitarérpoK, julip
3-at, Hans Egedip nunavtinut peruårfia.
kalåtdlit igdluine nalunaeKutaK KIENZLE
tatiginardluarsinajuvoK.
nikineK ajorpoK.
I grønlandske hjem kan man
trygt stole på KIENZLE uhret.
Det går godt og nøjagtigt.
ciKaimajuk aleK Kienzlc ldnaussåmsangmat
Husk, navnet Kienzlc står på uhrskiven.
torKarniagagssavta åiparisinauvå augustusip
5-at, uvdloK kalåtdlit nunåtalo nutut ingerdlausig-
ssåta landsrådip statsministeriusimassuvdlo Hans
Hedtoftil) angerfigeKatigingneratigut autdlartiler-
fiat, kalåtdlit oKalugtuarissaunéråne puiugagssau-
nane erKaimaneKartuartugssaK. uvdloK tåuna kalåt-
dlit inuiåussusiåne pisimassoKångitsutut ititagssåu-
ngilaK. Hans Egedip kalåtdlinut suliåta nanginera
uvdlorme tåssane ipoK, kinguligssavtinut angner-
mik pingårtussusiatigut påsineKarumårtoK, uvdlu-
nik nutånik pilersitsiviusavdlune umiarssup „Haa-
bet“ Imerigsume kitsaminik nåkartitsineråtut åssc-
KartoK.
oKartoKarsinauvordle: uvdlut nutåt autdlarti-
lerfiat taima nutautigingmat kingunigssålo KanoK
ikumårtoK nalugavtigo uvdloK taissaK uvdlorsiorfi-
gissåsavdlugo KularnaUteKarpoK. uvagutdle uv-
dlune nutaussune åma suleKatauniåsaugut — uva-
gut kalåtdlit pivdluta. sujunigssardlo kia ilisimavå?
ilisimavarput Hans Egede Igdluerunernit igdlulior-
figissaminit agdlåt Nungmut niigtariaKarsimassoK.
tamåna tupingnångilaK. taimåitarputdlo. inuiåussu-
serput pivdlugo suliaK ingerdlajuåsaoK. uvdlut nu-
tåt inuiåussutsime angumereréravtigik tama ama
KularuteKarata uvdloK kingugdleK taineKarloK au-
lajangerfigisinaugaluarparput.
Isak Lund, Angmagssivik.
C O I) A N G U M M I T K A M I G P A I T
PIUMANIARSI G I lv