Atuagagdliutit - 16.07.1953, Page 3

nr. 15
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
247
menneskelige vilkår, samtidig med at erhvervet kan
udbygges således, at det i højere grad end det hid-
til har været tilfældet kan blive den grønlandske
økonomis rygrad.
Spørgsmålet om produktionens billiggørelse
kan løses ad mange veje. Eet er dog mere fornødent
end alt andet, og det er det, al
forøge produktionen således,
at de faste omkostninger pr.
produceret salgsenhed auto-
matisk bliver mindre.
Fiskerne må først og
fremmest fiske mere end hid-
til, og Handelen må, så hur-
tigt det er økonomisk gennem-
førligt, udvide de bedst belig-
gende fiskerianlæg på en så-
dan måde, at afleveringen af
fisk bliver den nemmest mu-
lige og kan gennemføres på
den kortest mulige tid. Det vil
sige, at anløbsforholdene, los-
seforholdene og behandlings-
måderne må rationaliseres og
forenkles for derved at mulig-
gøre, at fiskerne kan forblive
på fiskefelterne i længere tid
end det nu er tilfældet, hvor
en stor del af den grønlanske
fiskers arbejdsdag medgår til
arbejde med behandling af
fisken i land.
Handelen må drage omsorg for at fiskerian-
læggene på de tider af året, hvor der er fisk i de
grønlandske farvande, bliver i stand til at modtage
og behandle den. På dette område har Handelen un-
dertiden svigtet. Undertiden kan denne svigten hen-
føres til årsager, som Handelen alene er ansvarlig
for, men ligeså ofte kan årsagen henføres til man-
gel på tilstrækkelig arbejdskraft eller til den tilste-
deværende arbejdskrafts manglende effektivitet.
Det vil være udelukket at opbygge et grønlandsk
fiskerierhverv til et internationalt format, sålænge
de der deltager i arbejsprocesserne ikke føler til-
strækkeligt ansvar til at arbejde jævnt og stabilt i
den fastsatte arbejdstid, med mindre der til stadig-
hed er en formand eller leder til stede for at frem-
skynde arbejdet. De fremskridt, som det er Hande-
len muligt at gennemføre, ved at forbedre de nævnte
tekniske forhold, må følges op af en alvorlig og ener-
gisk indsats af al den arbejdskraft, som er beskæf-
tiget indenfor hele fiskerierhvervet. Uanset produk-
tionens størrelse, er det Handelens pligt at udvise
den største økonomi og sparsommelighed med pro-
duktionens gennemførelse. Hvert eneste kilo salt
der spildes, fra det øjeblik det hentes i Spanien til
det drysses udover fisken, betyder formindsket mu-
lighed for udbytte til erhvervsfiskeren.
Hver eneste saltsæk, der ødelægges på grund
af slette opbevaringsforhold, hver eneste arbejdsti-
me, der går til spilde ved fi-
skens behandling, pakning og
lastning, som følge af mangel
på energi og arbejdslyst, med-
virker til at forringe mulig-
hederne for betaling af fisken
med en højere pris.
I det, jeg hidtil har sagt,
har jeg lagt vægt på og frem-
hævet det sammenspil mellem
producenterne og Handelen,
som er en betingelse for en
god økonomi, det vil sige, at
få omkostningerne pr. produ-
ceret vareenhed ned på et mi-
nimum, men der er også an-
dre veje til at forbedre øko-
nomien. Det er spørgsmålet
om at fremskaffe en fiskekva-
litet, der har en betingelse for
at opnå en højere pris på ver-
densmarkedet og derved mu-
liggør, at der kan betales en
højere pris til erhvervsfiske-
ren.
Jeg pegede på, at fiskeri-
erhvervet i Grønland udføres under de vanskeligst
tænkelige forhold. Dette gælder også med hensyn
til den kvalitet, hvori fisken er til vor disposition
fra naturens side. De fleste køberlande, det gælder
især Portugal, Spanien og Italien, ønsker en stor
hvid fed fisk, ikke mindre end størrelse nr. 3. Af
den slags fisk findes der ikke mange i de grønland-
ske farvande, hvorfor konkurrence på dette om-
råde er umuligt. Det gælder derfor om at bibringe
de grønlandske fiskeriprodukter egenskaber, som
køberne i de fremmede lande kan lære at sætte pris
på. Som eksempel på en sådan egenskab skal jeg
nævne den grønlandske saltfisk. Hver eneste fisker
i denne sal ved, at den grønlandske saltfisk meget of-
te er lille og mager, som man uhyre nemt kan skæ-
re for dybt, og ingen magt på jorden kan under be-
handlingsprocessen ændre disse forhold. Derfor be-
handler vi vor saltfisk bedre end andre lande. Ved
at fjerne de sorte hinder, ved at vaske fisken to
gange, ved at salte den, medens den endnu er frisk,
bibringer vi vor fisk egenskaber, som fisk fra an-
dre lande ikke har, og derved skaffer vi os en mu-