Atuagagdliutit - 16.07.1953, Blaðsíða 11

nr. 15
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
255
Grønlands stilling til
fangstregulering
Af kontorchef Pli. Rosendahl.
GRØNLANDS STYRELSES IND-
SATS
I efteråret 1946 havde kontorchef
Rosendahl sammen med professor
Sparck under et ophold i Malmo
lejlighed til at drøfte spørgsmålet
om mellemfolkelig regulering af
sælfangsten med Norges ambassa-
dør i Stockholm, zoologen, profes-
sor Birger Bergersen, der er kendt
for sin fremragende indsats i den
opnåede internationale regulering
af hvalfangst. Denne fandt da, at
der nu blev drevet så stor en fangst
på grønlandssæl og klapmyds, at
norske fangstmænd selv kunne øj-
ne, at dette ville blive mindre vær-
difuldt, om der ikke indførtes yder-
ligere regulering, og at tiden derfor
var moden, til at biologerne kunne
vække forståelse for sagens betyd-
ning i alle sælfangerkredse og hos
regeringen, og at han ville arbejde
herpå.
I marts 1947 blev derfor dr. Gel-
ting anmodet om på sin rejse i Sve-
rige at opsøge ambassadøren til
yderligere drøftelse af sagen.
Ambassadøren foreslog derefter
på den norske sælfangstkonference
i oktober 1948, at det forannævnte
norske „sælfangerråd“ skulle opret-
tes og have til opgave at „tage ini-
tiativet til udbygning af sælfangsten
og gå ind for at gøre kontrollen af
fangst og beskatning mere effektiv".
For at Grønland på værdig måde
kunne gå ind i disse bestræbelser,
som jo i boj grad ville komme grøn-
lænderne tilgode, fandt Grønlands
Styrelse det ønskeligt, om grønlæn-
derne selv ville gå ind for at be-
kæmpe sådanne former for sæljagt,
som gav ringe udsigt til bytte men
relativt stort tab af dyr til ingens
nytte, hvorfor der i 1948 forelagdes
landsrådet et forslag, der gik ud på
følgende.
At det blev forbudt at skyde på sæ-
ler på den tid af året, hvor de
synker, hvis man ikke havde
harpun klar til brug, idet man
herved ville komme den uskik
til livs, at der særlig af ganske
unge mænd ofte skydes fra
skonnerter og motorbåde, hvor
der ingen chance er for at bjer-
ge dyret, med andre ord, sæl-
fangst i åbent vand skulle i den
tid, hvor sælen synker, forbe-
, boldes den virkelige fanger, der
holder de rette redskaber.
At visse fjorde, hvor netsiderne fø-
der deres unger, fredes i den
tid, hvor dette sker, og i den tid
ungerne dier moderen.
At visse øer, hvor remmesælen og
spraglet sæl føder, fredes i til-
svarende tid.
At opmuntre til fangst af sæler i
garn, da denne metode aldrig
bevirker, at den døde sæl går
tabt.
Forslagets forelæggelse for lands-
rådet var kun tænkt som ct første
skridt, idet landsrådets endelige
stilling forst ventedes, efter at sa-
gen var blevet drøftet i de grøn-
landske blade og af landsrådsmed-
lemmerne i deres kredse samt sys-
selrådene, samt efter at visse biolo-
giske oplysninger var blevet ind-
hentet ved skemaer til den mest er-
farne indenfor hver kommune og
nødtørftig bearbejdet. En artikel til
„AvangnåmioK1*, der skulle indlede
debatten, blev forfattet af kontor-
chef Rosendahl, men ses desværre
ikke optaget i bladet.
LANDSRÅDETS MEDVIRKEN
Forslaget blev i nogen grad mis-
forstået i landsrådet, men sagen
gik som anmodet videre til syssel-
rådene, hvis udtalelser formentlig,
som anmodet, af landsfogderne er
tilsendt Styrelsens biolog på den
arktiske station til udtalelse. Herpå
henstår sagen, idet departementet
ikke ses at have modtaget disse
eller biologens udtalelser dertil.
Denne sag skulle derfor gerne
snarest fremmes samt atter fore-
lægges landsrådet og afsluttes og
formuleres på en måde, som er
bedst mulig forenelig med grøn-
lændernes fangstinteresser, men på
den anden side i videst omfang gi-
ver landets sæler fred i yngletiden
samt forebygger, at sæler går unød-
vendig tilgrunde. I modsat fald vil
Danmark naturligvis stå ret svagt i
sit krav til Norge og Canada om be-
grænsning af disse landes sælfangst.
RADOX
FOD-BADESALT
Gå ikke om på overhede, varme og ømme fødder!
Find Dem ikke i hård liud og ligtorne! Nej — hul
RADOX lladesalt komme til. Et eneste iltende fod-
bad lindrer — og gradvis bliver fødderne friske og
veloplagte påny. — Efter hadet skal De altid bruge
RADOX Fodbalsam, som gør linden blød og smidig.
Forlang RADOX Badesalt og RADOX
Fodbalsam hos Deres handlende.
isigkat aitdlerulugtorssuit maitsut
ajorput! amen ivssugtiniko uångnilik
pinavérsåruk! ku — RADOX-ip uv-
f arnermut tarajue ikiorsiuteriékit.
isigkanik uvfainerme atausiåinavig-
dlune atoråine iluåtdlarértarpoK — tåssalo
taimågdlåt isigagigsiartordlunilo inumarig-
siarturåine. — isigkatit assarerdlugitdlo isigkanut
tarnut tipigigsoK RADOX fodbalsam amermik uitu-
lisitsivdlunilo cKaitsungortitsissoK atortarniaruk. —
RADOX Badesalt RADOX Fodbalsam ilo pisiniarfing-
nc piumassarniåkit.
En gros:
Willy Rasmussen & Co.
Hovedvagtsgade 0
København K.