Atuagagdliutit - 22.10.1953, Blaðsíða 2

406
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 22
GRØNLAND og FOLKETINGET
Den 6. oktober påbegyndte det danske folke-
ting den nye samling. Dette — det første møde un-
der eetkaminersystemet — blev åbnet af kong Fre-
derik, der udtalte håbet om, at de forventninger,
man stiller efter vedtagelsen af den nye grundlov,
må blive indfriede, ligesom han rettede en særlig
velkomst til de to grønlandske folkctingsmænd,
Augo og Frederik Lynge.
Derefter talte statsminister Hans Hedtoft, som
bl. a. sagde: „Det grønlandske samfund er i støbe-
skeen, men regeringen vil videreføre arbejdet i
Grønland og jævne vejen fra kolonistadet til den
ligeberettigede del af Danmark, som Grønland nu
er. Vi er glade for at se repræsentanter for det grøn-
landske folk tage sæde her, og folketinget vil også
i denne samling behandle grønlandske spørgsmål
og i overensstemmelse med landsrådets ønsker
stille forslag om en kriminallov, en ægteskabslov
og en lov, der kan indføre dansk privatret i Grøn-
land, ligesom en række love skal tages op til re-
vision."
Den 15. oktober begyndte den storpolitiske de-
bat i folketinget, og også her blev de grønlandske
folketingsmænd budt velkommen af partiernes ord-
førere. Så vidt man kan konstatere, har de grøn-
landske repræsentanter i folketinget i det hele taget
fået en god og velment modtagelse overalt. Der er
heller ingen tvivl om, at de i folketinget vil møde
stor velvilje, når de fremsætter deres ønsker, og
hvis der bliver arbejdsfred i tinget i vinter, vil de
mest presserende af de grønlandske love blive ved-
taget uden længere diskussion.
kalåtdlit nunåt folketingilo
oktoberip 6-åne danskit folketingitåvat atuler-
poK, inatsissartutdlo atauslnaussut atautsiméritår-
nerat tamåna kunge Frederingmit angmarneitar-
poK. kungip oKalungnermine neriutigå grundlover-
tap akuerineKarneratigut ilimasutit nåmagsineKa-
rumårtut, klsalo kalåtdlit l'olketingimut ilaussortait
Augo åma Frederik Lynge ingmikut tikitdluar-
Kuvai.
tauva statsminister Hans Hedtoft oicalugpoK,
ilåtigut ima onardlune: „kalåtdlit inuianatigit av-
dlångulerl'ingmlput, nålagkersuissutdle kalåtdlit
nunåne sulineK ingerdlateridngniarpåt nunasiåu-
ssutsimitdlo Danmarkimut naligititaunermut avKut
nalerisarumavdlugo, måname kalåtdlit nunåt nali-
gititaulersimangmat. kalåtdlit sivnlssorissait inånt-
tut takuvdlugit nuånårutigåvut, folketingivdlume
mana atulersup aperKutitaoK kalåtdlinut nunånut-
dlo tungassut suliariumavai landsrådivdlo kigsau-
tai nåpertordlugit sujunersuteKarumavdlune piner-
dlugtuliornermut tiingassutigut inatsisigssat, åipa-
rlngnermut tungassumik inatsisigssat inatsitdlo
danskinik nangminerssortunik kalåtdlit nunåne pi-
sinaulersitsissugssaK pivdlugit. taimatutaordlo
inatsisit avdlat ardlagdlit misigssorné.Kardlutik
iluarsarniarneKåsåput."
oktoberip 15-åne nålagkersuinerme aperiiutit
angnertunerussut folketingime oKaluserineKalerput,
tåssanisaordlo kalåtdlit folketingimut ilaussortait
partil oKalugtuinit tikitdluarKuneKardlutik. påsisi-
naussat maligdlugit kalåtdlit inatsissartune ilau-
ssortait tamane ilagsivdluarneKarsimåput, Kularu-
tigssåungilardlume kigsautigissamingnik sarKiimiu-
ssaKarångamik ilagsivdluarneKartåsassut, ukiorulo
folketingime suliagssakitdlinerusagpat kalåtdlit
inatsisigssåinit nukingingnarnerussut oitalusereru-
j ugssuarnagit akuerssissutigineKartåsagunarput.
Hvert andet barn kommer
aldrig i skole
Næsten liverl andet barn i verden kan ikke gå i
skole, hedder det i en rapport fra De forenede Natio-
ner. I visse lande er fødselsprocenten så høj, at skole-
byggeriet slet ikke kan holde trit, således at analfa-
betismen faktisk vokser. I næsten hele Asien, uden for
Rusland, i næsten hele Afrika, store dele af Latin-Ame-
rika og de fleste øer i Stillehavet er skoleforholdene
„højst utilfredsstillende", hedder det videre.
Det vigtigste problem, de lande, der vil skabe et
folkeskolevæsen, ser sig stillet overfor, er det økonomi-
ske. De folkelige krav om bedre uddannelsesmuligheder
vokser, og regeringerne åbner skoler med et meget
spartansk udstyr, ofte i telte, eller i bambus-, siv- eller
mudderhytter.