Atuagagdliutit - 22.10.1953, Blaðsíða 19

nr. 22
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
423
dahlip påsingnigsorineranit pasineKarungnaerdlui-
narsitåuput, mérårKat taorsiutdlutik pasissauler-
dlutik. sujorna nåpålaneKatdlarmat poliomik nu-
partut 2380 Blegdamip nåparsimaviamsimåput. ili-
niarnertut ardlagdlit ilagalugit dr. Lindahlip nå-
parsimassut tamåko igdlue pulårtarsimavai, påsi-
narsisimavordlo tamatigordluinangajak mérårKat
nåparKårtussartut. tamåkuarKat ingmingnut tauva
tunitdlagåutarput, tauvale åma avdlanut tunitdlan-
ssartunguatsiardlutik.
sujorna poliornerssuartut misigissaKarKingnig-
ssamut sitdlimajumavdlune danskit nakorsaisa su-
juriersutigåt nuna tamåkerdlugo påssussivigssa-
liortoKåsassoK poliortunik anersårtutimikut isissar-
fingmikutdlo nukigdlårtitausimassunik katsorsai-
vigssanik; ikerasagssup Storcbæltip kangiane ataut-
simik peKartariaKarnerarpåt, Fynime atautsimik
Jyllandimilo ardlalingnik. tåssa nakorsanut atua-
gagssiaK taima sujunersuivoK.
Vagt i gevær!
Augpilagtok igen! — Det er ved at blive til alvor
med at få folk til at flytte bort fra Syddislriktet. For et
par år siden blev alle beboerne ved bopladsen Nuk flyt-
tet til Narssait, og det ser ud til at blive Augpilagtoks
tur nu. Der bygges mange huse i Narssait til tilflyttere
og enkelte bliver også opfort i Nanortalik.
Der er blevet forhandlet og diskuteret i lange ti-
der om Augpilagtoks nedlæggelse; i landsrådsforhand-
lingerne 1952 kan man læse en hel del om dette emne;
man er dog ikke ret meget klogere, når man har læst
det igennem — ialtfald ikke om stedets nedlæggelse.
Det eneste man kan finde ud af er, at landsrådet står
meget usikkert overfor spørgsmålet.
Det må formentlig være en administrativ beslut-
ning, når man nu skrider til dødsdommen over Aug-
pilagtok, og der er vist også mange kloge og velme-
nende administrations- og handelsfolk, der er gået ind
for denne ide. Jeg tror, at det især er efter den lange
og strenge vinter 1948/49, at man er gået stærkt ind
for nedlæggelsen, for den vinter led befolkningen virke-
lig nød, og de ønskede også umiddelbart at flytte fra
stedet med det samme. Del var vist dog kun i en kort
tid, folk ville flytte, for i løbet af de senere år, hvor
vintrene har være mere „normale", er ønsket blevet
svagere og svagere.
Jeg har i adskillige år været i Julianehaab, og har
stået ligeså vaklende som mange andre med hensyn til
Augpilagtoks nedlæggelse. Med flere andre er jeg imid-
lertid det sidste år blevet alvorlig bange for, at det slet
ikke er rigtigt, når man nu giver stedel dødsstødet. Jeg
tr°r, at man ikke har sat sig nok ind i forholdene —
oet gælder såvel de tjenestemænd og landsrådsmedlem-
mer, der bor i Julianehaabs og Nanortaliks distrikter,
som de mennesker, der iøvrigt arbejder med sagen.
, ,F°r os, der kender Augpilagtok og dens fortid, er
uel i frisk erindring, hvor uhyre lidt, der er blevet gjort
or stedet. De bestyrere, der har været i Nanortalik, har
æret undergivet kolonibestyreren i Julianehaab, og for
dem har Augpilagtok „ligget ved verdens ende" og har
været udenfor interessesfæren. Nanortalik syssel har
været dårligt stillet økonomisk; følgen har været, at der
faktisk intet har været gjort for befolkningens bolig- og
erhvervsforhold. Befolkningen har indtil for ikke så
mange år siden været en udpræget fangerbefolkning,
og at den ikke har fået nogen støtte udefra, har ikke
gjort den bedre skikket til fiskeri-erhvervet, ligesom
det vel ikke er helt fair at stemple den som håbløs, når
den nærmest har været overladt til sig selv. Jeg husker
for en del år siden en mand, der kom nordfra og skulle
overtage en post i Nanortalik — sædvanligvis var det
assistenter, der havde været „opdraget" i Julianehaab,
der avancerede til Nanortalik — han var meget forbav-
set over så lidt, der var gjort i distriktet, og særlig i
Augpilagtok. „De har jo ikke en gang en pram der-
nede", sagde han. Til trods for de ringe kår, befolk-
ningen har, er der dog blevet indhandlet relativt godt
med torsk. Engang vi reviderede udstedsregnskaber
fandt vi ud af, al Nanortaliks syddistrikt (dengang eksi-
sterede Sangmissok endnu) indhandlede for ligeså me-
get pr. erhverver som Sydprøven — det er mange år
siden, men indhandlingen er vist ikke blevet forholds-
vis ringere siden da.
Man har nedlagt Sangmissok. Befolkningen blev
flyttet rundt omkring, og de lider stadig en trist skæbne;
de fik ikke den økonomiske og moralske støtte, som
man burde have givet dem; de lever nærmest som pa-
riaer eller proletarer på de pladser, de blev henvist til.
Det var vel rigtigt at nedlægge Sangmissok, men de kår,
man gav befolkningen der, hvor de rejste hen, maner
til forsigtighed en anden gang. Det har man jo også
lært af, og er begyndt at bygge huse, der kan stå fær-
dige, når tilflytterne kommer. Men — er Narssait det
rigtige sted at flytte Augpilagtok’erne til? Der er blevet
sagt meget pænt om Narssait og, vist endnu mere, min-
dre pænt om det (det ny) Narssait og specielt om ud-
bygningen af byen; mon ikke de vanskeligheder, fa-
briken har ved at skaffe noget at producere, giver et
fingerpeg om, at man skal være varsom med at slå byen
op til „landet, der flyder med mælk og honning". Og
er Narssait i det hele tagel noget for en befolkning, som
den fra Augpilagtok, der er vant til frihed og det frie
erhverv? I Narssait er der jo ingen chancer for et or-
dentligt erhverv for fiskeri uden med kuttere, der kan
tage ud til yderkysten (og hvad så med storis- og vin-
tertiden?), og et sådant fiskeri er desværre endnu kun
eet af ønskerne på ønskesedlen. Så ender disse tilflyt-
tere som arbejdere på fabriken hvis der altså bliver
arbejde til alle de mennesker, man slæber til, og man
risikerer meget let, at der bliver et proletariat i Narssait
- der findes desværre allerede fra gammel tid sådan
noget i det såkaldte Narssait avangnardlit — og et mo-
derne proletariat kan let blive et større problem end
Augpilagtok.
Der fortælles om store fiskerigdomme i farvan-
dene om Augpilagtok; det er sikkert ikke helt forkert,
hvad den forholdsvis store produktion med befolknin-
gens ringe erhvervsredskaber fortæller noget om, lige-
som også færingerne ønsker at fiske der eftersommer
og efterår; det har vist sig, at der også i almindelighed
er godt med fisk om vinteren, og denne omstændighed
er formentlig værd at notere. Ved en målbevidst plan-
læggelse af udviklingen vil der sikkert kunne oparbej-
des et stort fiskeri. Har man først „klædt syddistriktet
af", vil det vel blive vanskeligt at befolke det — og er
det klogt at affolke syddistriktet? Det siges, at Frede-
riksdal er tænkt som udsted; man bør her erindre de
dårlige havneforhold og vanskelige fiskeriforhold, hvor
storis og uroligt vejr lægger hindringer i vejen. Fra
farvandene omkring Augpilagtok berettes bl. a. af styr-
mand Clausen (skonnertfører i Julianehaab), at der
sjældent er isvanskeligheder at slås med inde i fjor-
dene; i denne forbindelse henvises til en meget læse-