Atuagagdliutit - 06.10.1955, Side 5

Tuberkulosebekæmpelsen på Grønland
i dag, i går og i morgen
Af overlæge, dr. med. Kai Stein
Tuberkulosen har jo i generationer
været den alt dominerende årsag til
sygelighed og dødelighéd på Grøn-
land, og der har fra første færd væ-
ret ført en intens tuberkulosebekæm-
pelse af distriktslægerne; talrige vær-
difulde meddelelser fra disse beret-
ter om denne virksomhed, og frem-
kalder almindelig beundring, for
hvor har det været en vanskelig op-
gave — den store sygelighed, de håb-
løse sygehusforhold med for små sy-
gehuse, der umuliggjorde hensynta-
gen til selv de simpieste epidemiolo-
giske forskrifter, og utilstrækkeligt
°g ofte helt mangelfuldt apparatur
Piå have virket deprimerende og ned-
slående på lægerne. Så meget mere
•nå man beundre den nidkærhed og
ildhu, der overalt er lagt i arbejdet.
Situationen må i mange år have
syntes håbløs, for hvad nyttede det
at konstatere mange tuberkulosefil-
iselde, når effektiv isolering og be-
handling umuliggjordes på grund af
forholdene. Man havde da også fra
alle sider, ikke mindst fra landslæ-
gens, ustandselig presset på for at lå
forholdene ændrede. Der måtte i
forste række skaffes behandlings-
mulighed; der måtte skaffes patien-
terne mulighed for behandling så
snart efter sygdommens konstate-
ring, som muligt, og behandlingen
måtte kunne institueres på en sådan
måde, at sygehusenes virksomhed
lkke led eller hæmmedes derved.
1951 begyndte situationen at lys-
he, ijet der på sanatorier i Danmark
hlev skaffet sengeplads til grønland-
ske patienter, og siden er situationen
stadig forbedret. Siden 1951 har
°yer 900 grønlandske patienter været
behandlet på danske sanatorier, og
ha Dronning Ingrids Sanatorium i
1954 påbegyndte sin virksomhed, var
henne side af problemet løst, idet der
*m -— sengepladser på de lokale sy-
gehuse, på sanatoriet i Godthåb, og
På sanatorier i Danmark taget i be-
fragtning — er sengepladser til alle
mhandlingskrævende tuberkuloser
bå Grønland.
Det ligeså vigtige led i tuberkulo-
sebekæmpelsen — tuberkulosesta-
honsvirksomheden — med opsporing
j11 tuberkulosetilfælde, kontrol af lu-
'erkulosesuspekte og tuberkuløse
milieuer, og calmettevaccination af
mte ikke-smittede — kunne nu be-
gynde at give resultat. Denne tuber-
mtosestationsvirksomhed har i talri-
?e år været i funktion overalt på
f.Uønland i lægedistrikterne og været
ationelt udbygget fra indførelsen af
‘m tgen installationer på sygehusene,
.g der er fra distriktslægernes side
/ført et stort og meget påskønnel-
eesvserdigt arbejde lier. Alle steder
1 der desuden gennemført en årlig
. Phersøgelse af byernes befolkning,
(j1 enkelte steder er der endog un-
{/' store vanskeligheder gennem-
(/t tuberkuloseundersøgelse af hele
j/striktet. Resultaterne er da heller
k Udeblevne.
lJh ,0utgenbådens nylig gennemførte
0 hersøgelse af 2 distrikter har net-
Uk .vist, at der faktisk ikke fandtes
i euhte tuberkulosetilfælde i selve
Cfl et vanskelige ved at gennemføre
På /tiønel tuberkuloseundersøgelse
li»] Ønland har altid været vanske-
air/^011 med undersøgelse af befolk-
geu på udsteder og bopladser.
Denne er nu afhjulpet, efter at „Mi-
sigssut“ er sat ind i arbejdet. De hid-
tidige resultater tyder derpå, og man
må håbe, at den stadig må opfylde
de forventninger, man stiler til den.
Grønland har altså nu alle tænke-
lige muligheder for en rationelt gen-
nemført tuberkulosebekæmpelse, og
tidspunktet synes inde til en vurde-
ring af tuberkulosesituationen og til
at anbringe tingene på deres rette
plads.
Lad os slå fast, at det primære i
tuberkulosebekæmpelsen ligger hos
distriktslægerne — 75 pct. af de ny-
konstaterede tuberkulosefilfælde fin-
des på grund af symptomer og kon-
stateres derfor af lægerne, da det er
til disse befolkningen kommer med
deres sygdomme. — Ca. 10 pct. af lu-
berkulosctilfældene findes blandt
dem, der går til observation for en
aktiv tuberkulose, og må også findes
ved distriktslægernes tuberkulosesta-
tionsarbejde. Talrige distrikters lan-
ge isolering fra omverdenen bevir-
ker, at de nykonstaterede tuberkulo-
setilfælde må indlægges på de lokale
syehuse og påbegynde, evt. gennem-
føre behandlingen der. Så snart
forholdene tillader det, og' i samråd
med Dronning Ingrids Sanatorium,
overflyttes så mange som muligt der
til, så de lokale sygehuse kan aflastes
mest muligt, dels for at nye patienter
kan tages ind, og ikke mindst for at
de kan optage nye opgaver.
Formålet med røntgenbåden er i
første række at hjælpe distriktslæger-
ne med at få deres distrikter gen-
neinundersøgt, foreløbig een gang
om året, senere måske flere gange,
når situationen kræver det, som f.
eks. efter epidemier o. 1., samt ved
disse gentagne undersøgelser at få
tuberkulosesygeligheden på Grøn-
land kortlagt for derved at få kend-
skab til tuberkulose-epidemiologien,
et kendskab, der kan have overor-
dentlig stor betydning for den frem-
tidige tuberkulosebekæmpelse.
Og spørger vi så om, hvorledes si-
tuationen er i dag, og hvorledes man
mener, den vil udvikle sig, så kan
der efter de hidtidige erfaringer si-
ges så meget, at den forestående fol-
ketuberkuloseundersøgelse ventes at
ville afsløre en hel del tuberkulose-
tilfælde, som ikke er kendte. Dette
vil bevirke, at der bliver stillet tem-
melig store krav til tuberkulose-sen-
gepladserne, og der er derfor ingen
tvivl om, at man et stykke tid endnu
må abonnere på sanatoriepladser i
Danmark. Såsnart denne undersøgel-
se er afsluttet, og alle behandlings-
krævende tuberkulosetilfælde på
Grønland tages under behandling, er
situationen ved at afklares.
Det, der så står tilbage i tuberku-
losebekæmpelsen, er behandlingen af
alle de nysmittede og alle tilbage-
faldene. Hvor mange det drejer sig
om, er det svært at sige i dag, men
man regner med, at der findes mel-
lem 1—2 pct. friske tuberkulosetil-
fælde årligt i de forskellige distrik-
ter, ligesom erfaringen viser, at ca.
100 tidligere helbredte tuberkulosepa-
tienter årligt vil få tilbagefald. Dette
er ikke flere end, at de alle vil kunne
blive behandlet på Dronning Ingrids
Sanatorium og på de lokale sygehuse,
således at de lange, besværlige rejser
til Danmark skulle kunne ophøre, og
tuberkulosepatienterne regne med at
blive færdigbehandlet i de omgivel-
ser, hvor de har hjemme. De angivne
tal vil blive mindre og mindre år for
år.
Der er ingen tvivl om, at fjernes de
smittefarlige tuberkulosepatienter
hurtigt fra hjemmet, og bliver de be-
handlede til bunds, vil antallet af fri-
ske tuberkulosetilfælde tage af. Lyk-
kes det ligeledes at få forbedret de
tuberkuloseramtes kår, så længe de
er syge og i en passende reconva-
lescenstid, vil hyppigheden af tilba-
gefaldene også tage.af, og finder man
endelig mulighed for at få de men-
nesker omskolede til lettere erhverv,
som har været så hårdt angrebet, at
de ikke vil kunne genoptage deres
tidligere krævende beskæftigelse, så
vil dette også influere på tilbagefal-
denes hyppighed.
Det er gang på gang pointeret, og
gentagne gange også her, at skal tu-
berkulosebekæmpelsen give resultat,
er effektivt samarbejde nødvendigt,
et samarbejde mellem befolkningen
og lægerne — man må være villig til
at lade sig undersøge og behandle
— samarbejde mellem lægerne og
Dronning Ingrids Sanatorium — sa-
natoriet er meget taknemmelig for
den imødekommenhed og forståelse,
man fra alle sider har vist sanatoriet,
og for den samarbejdsvilje, det alle
steder har mødt — og endelig sam-
arbejde med administration og
landsråd. Udviklingen de sidste år
her lover godt. Det nynedsatte ud-
valg angående forsorgen til de tuber-
kuloseramte skulle forhåbentligt hur-
tigt komme til et resultat; omsko-
lingsmulighederne er bedret betyde-
ligt efter de sidste måneders udvik-
ling på Dronning Ingrids Sanato-
rium desangående, og endelig er ad-
ministration og landsråd lydhøre
overfor bolighjælp til tuberkulose-
ramte. Alt tyder således på, at tuber-
kulosebckæmpelsen skulle kunne nå
et godt og hurtigt resultat.
Skulle man endelig til slut anføre
et moment, der ville være medvir-
kende til en forbedring af forholde-
ne, skulle det vel være en opfordring
til hele befolkningen om at prøve at
gennemføre en rationel levevis -— ud-
vikle den personlige hygiejne, udvise
den største påpasselighed, hvor der
kan være tale om smittefare, dels ved
forsigtighed med opspyt, dels så vidt
muligt ved isolation i hjemmet af den
smittefarlige tuberkulosepatient, og
endelig en rationel tilrettelagt kost-
plan, hvor der lægges vægt på lan-
dets naturlige produkter, og tages af-
stand fra overdreven nydelse af
uhensigtsmæssige næringsmidler og
spiritus. Overdreven spiritusnydelse
undergraver helbredet og gør orga-
nismen mere modtagelig for sygdom.
Distriktslægerne har gang på gang i
skrift og tale slået til lyd herfor; sa-
natoriet slutter ganske op bag dem.
K’eKertarssuarme oKalugfik — „Nålagkavta blækisivia“nik taineKartartoK — seaernup tarrisaernerane.
Kirken i Godhavn — kaldet „Vorherres Blækhus" — belyst af midnatssolen.
Foto: Palle Brandt.
5