Atuagagdliutit - 06.10.1955, Page 7

Kalåtdlit-nunåt aumarssualigssuvoK
Ausiangne AB-skolegssaK ineriar-
luårpoK. uigordluisa pingajuat nu-
ngutigissåt igpagssigamlnaK nåpar-
ncrsiorneKarpoK.
aliortugkatut nunap iluanitiniagau-
juaraluartutut Kalåtdlit-nunåta KanoK
akisujuteKartigissusianik apernut Kag-
fagtuåinarpoK. Ivigtune orssugiak
ukiorpagssuarne niuverniutauvdluar-
simavoK. Mestersvigime aKerdlug-
ssaK suleiuiterujugssuvoK — uran
ama molybdæn augtitagssatdlo avdlat
naligdlit piginenarput, kisiåne Kanon
angnertutigissumik ? piarneKarnig-
ssåt akilersinåusanerdlune? Kalåtdlit
nunåt ujaraisa tungaisigut ilisimassa-
KarKarfigeKårput. Danmark pisu-
jiingilaK, ilisimatuilo atugarigsårpat-
dlårtusimångivigdlutik. aitsåt ukiune
kingugdlerne Kitå Diskobugtimit ku-
jåmut ujarnatigut misigssuivfigineKa-
lersimavoK sulissugssaileKineKarsi-
mavdlunile. aussaK misigssuissut na-
lagåt magister Henning Sørensen —
sorssungnerup kingornatigut suleKa-
taujuarsimassoic — oKarpoK ujarag-
siut pingasoriåumik amerdlanerussut
atorfigssaKartitdluaraluardlugit, pig-
ssaerutlnardlutigdle.
nuna Kalåtdlit-nunåtut angnertuti-
gissoK perKigsårtumik ujarKatigut mi-
sigssuivfigisavdlugo akisorssuvoK,
sulilo akisuneruvoK piainigssaK nior-
Kutigssiornigssardlo piarérsåsavdlu-
git — navssåsagaluaråine. imåikajug-
taraluarporme ujaragsiorneK ingmi-
nut akilerdluarsinaussardlune — so-
i'uname taimåisagpat navssåreårta-
i’iaKarpoK, misigssuerKigsångikåinilo
navssårneK ajornarpon.
Kalåtdlit-nunåta aumarssuai
Ivigtutdle saniatigut Kalåtdlit-nu-
nåta kimut sineriåne avdlamik uja-
ragsiorfeKarpoK, tåssa K’utdligssat
K’eKertarssuarmltoK. 1920-’kut aut-
dlartineråne aumarssuarsiorfiulersi-
mavoiv. 1930-’kut ingerdlanerisa ila-
ne ajorpatdlångitsumik ingerdlasima-
Vok, aumarssuarsiorfigissåtdle imac-
rukiartuinalersimavdlune. ujai-
ssingåtsiardlutik aumarssuarnik ator-
sinaussunik sujumueridgput, suli-
nerdle påmårtungorsimavoK. piagkat
ikigpatdlårput, såkutit itsarnisauvat-
dlårdlutik, Karusup angnerssåne ni-
korfaneK ajornaKaoK, aumarssuitdlo
agssartorneKarput Kamutit arnanit
mérKanitdlo kåmissarneKartut ator-
dlugit.
grønlandskommissionip isumaliu-
tigssissutaine sujuniutigineKarpoK
aumarssuarsiorfik atorungnaertaria-
kartoK. 1950-imile isumatårineKarpoK
AumarssuarsiorneK pernautaussumik
inuinarnit ingerdlåneKalersiniardlu-
So. isumaKatigingniartarersimavdlu-
fik 1953-ime februarime danskit na-
tugauvfiat sulisitsivigdlo A. Jespersen
& Søn isumaKatigissuteKarput. isuma-
katiglssut maligdlugo sulisitsivik su-
innersuissusaoK, tåssalo imåineruvoK
aumarssuarsiorfik pissortauvfigilerå
kisiåne grønlandsdepartementip aki-
'igånik ajutorutigisinaussånigdlo. —
•'cspcrsen & Søn junime 1953-ime au-
'narssuarnik piailerput. aumarssuar-
njk kuioraivik angnertusineKarpoK.
karusuit portusinenarput Kamutitdlo
kutånik avKusersorneKardlutik ki-
k}ugtuitsut agssartutigineKarslnångor-
uneKardiutik. isumaKatigingniutinut
JsumaKatigissuteKarnermik kingune-
kartunut kingornalo årnigssussinikut
kftsångorsautinut tungaviuput tulup
kJarnanik piainermut påsisimangnig-
l,kD dr. J. R. Dinsdalep ardlaleriar-
'uune K’utdligssanisimassup —- ki-
kgugdlermik 1955-ime ukiagssåkut —
kalunaerutai. dr. Dinsdale Nugssuar-
jkisaoic misigssuisimavoK. Nugssup
aumarssuaKarnera nalunenångilaic
beKarneralo atausiungitsumik pasit-
‘ auneicartarsimavdlune.
. PitsångorsaineK pigssarsiatigut mi-
,'kgnåtdlautausimavoK. 1954-ime
rpernakut autdlartitdluarsimavoK,
kUssumalo sujornatigut angutip
j/putsip uvdlormut aumarssuit tonsit
‘Samat migssinge piartarsimavai.
kPerkåp ingerdlanerane karsissar-
j kit atulersineKarput palarmanutdlo
..ASssineKardlutik nåpartanut oliep
Si, kuinut atugaussaraluartunut taor-
klugit, åmalo harpeanlægiliorne-
kkpOK. tåussuma oKåtårumik atorne-
Europame aumarssuagssaile-
Kinigssaii oKalåserineicar-
poK — DanmarkilngoK Amc-
rikamit kujatdlermit India-
mitdluntt aumarssuarsiniar-
tariaKalisaganardlune
Karnerane piagkat angnertusiput uv-
dlormut angutip atautsip 5% tonsit
piarsinångordlugit, ingerdlavdluale-
riarmatdlo uvdlormut angutip ataut-
sip 8% tonserårtarissalersimavai. tå-
ssa 1954-ime aussaunerane, kingorna-
le ajutortarnertigut taima pilertor-
tigiuåinarneK ajornarsisimavoK.
sujorna ukiagssåkut K’utdligssane
suliumajungnaerneK ilimagineKarsi-
naussumit sulinermut suniuteKarna-
lårneroKaoK. sordlo uvdlut sulivfig-
ssat 100-nut nautsorssukåine 1954-
ime uvdlut 78,8 sulivfiusimåput, uv-
dlut nåparsimavfit 7,6 kisalo 2,9 mæs-
lingerfit, 0,2 saniatigut sulingivfit,
2,1 ferienarfit, pjæk 7,8 suliumajung-
naernerdlo 0,6. K’utdligssatdle tikit-
dlugit misiginarpoK suliumajungnaer-
neK suniuteKarsimassoK anigorniar-
neK ajornakusortunik åmalo kalåtdlit
aumarssuarsiorfingine sulissut ilait
pilertornerulernermik sungiusser-
piarneK sapersut — imana akkorder-
nerup tungåtigut iluamik årKigssussi-
neK maKaissisimanerdlugo. inånar-
piaK kalåleK aumarssuarsiorfingme
sulissartoK unuarsiortoK sap. akune-
ranut 120 kr.-t migssiliordlugit akig-
ssarsissarpoK. kalåtdlit avdlat akig-
ssarsiåinut nalerKiutdlugo ajorpat-
dlångilaK, erKarsautigissariaKarpor-
dle suliap ilarujugssua tåssaungmat
ikugtautit atordlugit aumarssuaiau-
neK — sutdlivingme narnanit Kilåva-
nut 70 centimeterlnaussume.
K’utdligssane misigissaK angneK
unauvoK tåssane aumarssuaiauneK
akilersinaulernaviångivigsoK. tamatu-
munga agdlåt atauslnavik pissutiliu-
tisavdlugo namagpon: sineriå ang-
måinavigpoif umiarssuarnut palar-
manit usilersorneKartugssanut or-
KigfigssaKångivigdlune. anordlilerpat
— agdlåt angnertungikaluamik —
Suvdlorssuarmitdlunit ingiutdliler-
pat usilersorneK unigtitariaKåsaoK.
anordlernerulerpatdlo umiarssuit
K’utdligssat akiåne umiatsialiving-
mut kangerdliumaninguamut iluavig-
sumut KimåssariaKalersarput. umiar-
ssuitdlo taimatut uvdlut ardlerdlugit
sunatik uninganigssåt aningaussar-
pagssuarnik naleicarpoK, nalivtinilu-
me imåipoK Spitsbergenip aumar-
ssuai Oslome sigssiugkamut akikine-
russumik agssartorneKarsinauvdlutik
K’utdligssane umiarssuit avalagsi-
mavdlutik usilersorneKarnigsså-
ningarnit.
aumarssuarsiornermik påsisima-
ssaitsutut eraåisagåine Nugssuarme
umiatsialivinguamut Kulåne taine-
Kartumut Kanigtoralånguame aumar-
ssuarpagssuaKartoK tauva ingmiijut
apereritajånarpoK silatusårneruneru-
sagaluarnersoK aumarssuarsiorfik ta-
ssunga nugkåine. aumarssuit tamanl-
tut Kanon amerdlatigissusiat tusar-
dliuncKångisåinarsimavok, K’utdlig-
ssanile nalunginigtut ilånit oKautigi-
neKarpoK „Europa tamåt ukiune 20-
ne aumarssuaKartisavdlugo nåmag-
tut.“ aumarssuit tamånitut ikiarigku-
tårtorpagssuput pitsaunerssaitdlo
K’utdligssane piaivfiussunit ivssu-
neruvdlutik. aumarssuåuput ajori-
ssagssåungeKissut, tuluit aumarssuai-
sa ikumasinaunerata 80 pct.-ia mig-
ssiliordlugo ikumarissuseKartut —-
issertugåungilardlo tuluit aumar-
ssuait ajorsiartortut.
aperKutaulerpoK Danmarkimut aki-
lersinaunersoK aumarssuit tåuko
iluaicutiginiåsavdlugit. uvdlunilo ki-
ngugdlerne nipaulersimavoK tamatu-
ma ilungersortumik isumaliutiginig-
sså pingårtutineKartoK nalunaranc.
Europame aumarssuit atugaujartui-
narnermingne nåmångitdlat. tuluit
nunåta Danmarkimut aumarssuaeru-
tigissartagai ikilineKarujugssuarput,
„sulissartut Kissugssatigut ingerdlatit-
siviat“ne Kanigtukut generalforsam-
lingime direktør Fløtkjær OKarpoK
aumarssuagssaileKinerssup pissaria-
Kartilisagunarå Amerikamit kujat-
dlermit Indiamitdlunit — imaKalo
åma Italiamit — aumarssuarsiniarta-
lernigssarput.
Danmarkip iluane aumarssuarpag-
ssuarnik sulivfigssuaKarnerme ator-
sinauvdluartunik peKarpugut. ani-
ngaussatigut pissuseK pigissarput
tungavigalugo nålagauvfingmut ilua-
KutigssåusagunarpoK aumarssuarnik
atugkavta ilarujugssuinut takornartat
aningaussait sipåsavdlugit —- nauk
aumarssuit Kalåtdlit-nunånit pissag-
ssavut kronenik ørenigdlo akilerdlu-
git akisunerusagaluarpatalunit Ame-
rikame kujatdlerme Indiamilunit au-
marssuarsiarissagssavtiningarnit. er-
KaissariaKarportaordle aumarssuit
akikinerulingitsorsinaunaviånging-
mata aumarssuarsiorneK angnertoK
ingerdlatilivisagåine -— agfakumik
ingerdlåssinerit sordlo K’utdligssane
atorneivartut pinagit. K’utdligssanime
såkutinik nutårpålungnik pisimaga-
luarput kisiånile aumarssuarsiorneK
akilersinaussungortisavdlugo nå-
mångitsunik.
Palle Brandt.
»Jopeter« er helt opgivet
Også af forsikringsselskabet, som be-
varede optimismen til det sidste.
Ethvert håb om at redde „Jopeter"
er nu opgivet. Det norske assurance-
selskab har kaldt „Tottan", der hav-
de til opgave at undersøge bjerg-
ningsmulighederne, tilbage til Åle-
sund. Man har ikke fundet spor af
det forladte skib, og al eftersøgning
er dermed standset. „Kista Dan" kom
i sidste uge til Ålborg efter en nor-
mal hjemrejse fra Scoresbysund,
hvorfra fire grønlændere fulgte med
skibet. Der var imidlertid 5 ved an-
komsten, idet en kvindelig passager
ved navn Brøndlund fik en lille dat-
ter i Kattegat, assisteret af sygeplej-
ersken. Skibsreder Knud Lauritzen,
der var med på turen, søger at over-
tale moderen til at kalde den lille
for Kista. Skibsrederen siger iøvrigt,
at isen visse steder, hvor rednings-
arbejdet foregik, var op til 20 meter
tyk.
20 øreicarpit
åssiliårKamut agdlagfigssamut? uvdlume
katalogiutcrput åssiliartalik akeKångit-
sumik piumavdlugo agdlagfigitigut. ka-
migpagsiningne 30 kr. anguvdlugit sipår-
sinauvatit uvånga piniaruvit.
Har De 20 øre
til et brevkort? Skriv i dag og forlang
vort illustrerede katalog gratis tilsendt.
De kan spare op til 30 kr. pr. par ved
at bestille Deres fodtøj direkte fra
HOLGER RASMUSSENS
Skotøjsfabrik
Korsør
Ogs& De kan få blændende
hvide tænder med MACS,
som desuden giver Dem en
vidunderlig ren fornemmel-
se i mund og svælg — tak-
ket være den friske smag
og den specielle sammen-
sætning, som kun findes i
MACS.
ivdlitaoK MACS atortarugko kigutitit Karao-
rigsivdluarsinåuput, åmftaoK Kamgup ima-
ta torKussåtdlo sukululnerat misiglsbmésa-
vat Karngup llua tipigialaoi: suvia-
languardlunel tåssame kieutinut sallgut
MACS ingmikut itunik avdlane^%in«arsi-
nåungitsunik akoKarpos. 1
En gros:
WILLY RASMUSSEN & Co.
Forhandles af
niorKutigineicarput:
„OLE“s VABEHUS,
Godthåb.
Nuk.
HOVEDVAGTSGADE 6
KØBENHAVN K.
Kodak „Retina” I b
sisamanik linselik „Retina“-Xenar
f:2,8/50 mm. ungasissusersiutå 0,9-mit
sumorssuaK. naKitautå kingusinåjuit-
sok l-imit 1/500 sekundimut kisalo
B-mut.
isumaminik åssilinigssånut årKitagaic.
Kaumanersiutilik. imailiatdlangneri-
narmilo filme piarérértartoK.
ersserKigsunik åssiliumaguvit Kodak-
filmisiniarit.
Kodak
Kodak „Retina” I b
med firelinset antirefleksbehandlet
„Retina“-Xenar f:2,8/50 mm. Afstands-
indstilling fra 0,9 m til uendeligt.
Fuldsynkroniseret Synchro-Compur-
lukker med indstilling fra 1 til 1/500
sekund samt B.
Indbygget selvudløser. Lysværdiind-
stilling (tid-blænder kobling). Hur-
tigoptræk.
Få klare skarpe billeder — — køb
KODAK FILM TIL DERES KAMERA
7